Om Rethymnon

Rejser til Rethymnon

Rethymnon er især kendt på Kreta for sit gamle byområde, der blandt andet omfatter en gammel fæstning og en lang række historiske gader, kirker, haver og gallerier.

Hvis ud ikke er interesseret i historie, kan du tage det helt roligt: Du finder snart smarte modebutikker og unikke smykkebutikker, mens du går rundt i byens snoede gyder. Der er ikke noget bedre end at finde en førsteklasses restaurant end i den gamle bydel efter en lang dag på stranden. Der findes også barer og et par klubber spredt rundt i det centrale Rethymnon. 

Information og fakta

Et af de største højdepunkter ved en ferie i Rethymnon er strandene, som er nogle af de bedste strande på øen og som er grund nok til, at mange familier især elsker dette område på Kreta.

Rethymnon ligger ved en lang sandstrand med palmer og strandpromenade, der strækker sig østpå så langt øjet kan se. Her kan du nyde solen og en dukkert i det klare, varme hav, og du vil også blive forkælet, når det kommer til udvalget af restauranter og caféer ved stranden, samt vandsportsfaciliteter.

Men byen byder også på et unikt indblik i Kretas rige historie og en fascinerende blanding af antikt og moderne og af venetianske og osmanniske påvirkninger. Rethymnon er således blevet beskrevet som øens kulturelle hovedstad på grund af dens historiske rigdom og arkæologiske attraktioner, som er en kilde til stolthed blandt dets indbyggere. 

Oplevelser og udflugter

Kreta byder på mange spændene oplevelser, og det er mest et spørgsmål om at fravælge med mindre du har mange måneders ferie... Jeg har her udvalgt et par af de udflugter du kan opleve når du bor i området omkring Rethynnon, men jeg vil anbefale dig at kigge forbi vores blog for mere inspiration, her finder du utallige indlæg om seværdigheder og forslag til udflugter på Kreta.

Fortessa

I den vestlige del af Rethymnon har du mulighed for at opleve en unik fæstning fra det 16. århundrede omgivet af tykke volde og havet. Fæstningen er et spændende blik ind i Kretas dramatiske fortid. Hvis du stadig er ivrig efter at lære mere om Rethymnons historie efter at have besøgt fæstningen, anbefales et besøg på byens arkæologiske museum.

Shopping

Hvis du gerne vil have en sourvenir eller to med hjem i kufferten, er Souliou Street et godt sted at finde dem. Her er der blandt andet utallige smykkeforretninger, samt butikker, der sælger keramik og kosmetik. Hvis du er på udkig efter noget lidt mere unikt, kan det anbefales at  besøge udendørsmarkedet ved siden af marinaen torsdag morgen.

Karneval

Natklubberne i Rethymnon er ikke det eneste sted at feste! Hvis du besøger Kreta i slutningen af februar eller begyndelsen af marts er Rethymnon karnevalsfest en af de største begivenheder på øen. Tusindvis af de lokale indbyggere iklæder sig fantasifulde kostumer for at deltage i den store karnevalsparadé.

Strande

Kystlinjen omkring Rethymnon består af store flader af sandstrande, foruden nogle stenede bugter. Hvis du er i Rethymnon i juli og august, kan du endda være heldig at se skilpadder, der lægger deres æg på strandene.

Byer i nærheden

Kreta er en stor ø, og der findes utallige hyggelige byer langs kysterne, men også i baglandet. Her er et bud på tre af de byer du kan besøge på en rejse til Kreta.

Agia Irini

Hvis du har energien til det, kan det stærkt anbefales at gå op ad de nærliggende bakker mod klosteret Agia Irini. Her kan du udforske det 1000-årige kloster på stedet. Du kan også købe håndlavede ikoner og andre unikke håndværksprodukter fra området. Men måske er den bedste del af denne lille udflugt udsigten fra klostret over Rethymnon og Middelhavet.

Panormo

Du kan enten leje en bil for at foretage den ca. 20 kilometer lange rejse til Panormo eller du kan vælge at tage bussen og samtidig blive en del af det lokale liv i området. Panormo er en stille fiskerby, som samtidig er en populær destination for en vandring. Lidt længere nede langs kysten finder du feriestedet Bali med flotte strande og en havn.

Mili-kløften

Hvis du virkelig ønsker at tage på en dagstur i landskaberne omkring Rethymnon, så er Mili-kløften en førsteklasses mulighed. Her kan du vandre gennem et uspoleret og næsten paradisisk landskab, der fører dig gennem fyrretræer langs en lille flod, kun ledsaget af lyden af kvidrende fugle. Du vil kun støde på få tegn på civilisation - en forladt vandmølle eller et kloster.

Mad og drikke

Den afbalancerede kost på Kreta som helhed er blandt de sundeste, der findes i verden. Lokalbefolkningens fremragende sundhed har endda været genstand for flere undersøgelser på verdensplan. Forvent masser af grøntsager, frisk fisk og små mængder kød, såsom svinekød og kaninkød. En af de ingredienser, der gør den kretensiske kost så sund, er olivenolie, der eksporteres til hele verden. Du vil også finde enestående lokale vine og den lokale brændevin kaldet raki. 

I den gamle bydel og i marina-områder finder du størstedelen af byens gode tavernaer. I marinaen kan du indtage din aftensmad, mens solen går ned over Middelhavet - bedre bliver det ikke! 

 

Læs mere om Rethymnon

Kort

Hoteller