Om hotellet

MarieB
Udvalgt af
MarieB
fra Signatours

La Marquise Luxury Resort Complex

Hvis du søger luksuriøs indkvartering og god plads på din næste ferie til Rhodos, så vil jeg anbefale dig at se nærmere på La Marquise Luxury Resort Complex. Hotellet ligger på en stor, grøn grund ned til strandvejen i Kalithea på Rhodos' østkyst. Her er gode faciliteter for både børn og voksne, og du kan bestille opholdet med All Inclusive. 

La Marquise Luxury Resort Complex er som en helt lille landsby. Her er 386 værelser, suiter og villaer spredt rundt på et stort, grønt område med store poolområder, grønne plæner og mange fællesfaciliteter. Hotellets grund støder ned til strandvejen, og på den anden side breder den skønne strand sig flere kilometer til hver side. Du kommer nemt herned via tunnel under vejen. Foretrækker du pool fremfor strand, finder du hele 7 swimmingpools på La Marquise, hvoraf 2 er forbeholdt voksne. I det indbydende spa-center tilbydes indendørs, opvarmet swimmingpool og velværende massagebehandlinger (mod betaling). 

Opholdet er med morgenmad, men du kan opgradere til halvpension eller All Inclusive hjemmefra. Måltiderne serveres fra buffet i ”Da Vinci Restaurant”, hvor du kan spise både indendørs og på den udendørs terrasse. Hotellet har også flere a la carte restauranter, hvor du mod ekstra betaling kan nyde en god middag. Vil du gerne være aktiv på ferien, er her både tennisbaner, basketball, fitnessrum, minigolf og beachvolley. Jeg anbefaler La Marquise Luxury Resort Complex til både voksne og familier med børn, der gerne vil bo eksklusivt ved stranden på den næste ferie på Rhodos.

Godt at vide

Du må påregne at skulle betale for brugen af flere faciliteter. 

Hotellet har dresscode i restauranterne om aftenen, og mænd skal fx bære lange bukser. 

Bungalows og juniorsuiter er kun for voksne. 2 ud af hotellets 7 swimmingpools er ligeledes forbeholdt voksne. 

Hotellets grund grænser ned til strandvejen, og du kan nå stranden via en tunnel under vejen. Vær dog opmærksom på, at grunden er meget stor, og der kan være op til 500 m til stranden fra din indkvartering. 

Læs mere om La Marquise Luxury Resort Complex

Værelser

Her er 386 pænt indrettede værelser, suiter og villaer i forskellige kategorier. Du kan fx bestille opholdet med havudsigt, eller hvad med en suite eller villa med privat pool? Alle værelsestyper er indrettet med balkon eller terrasse og faciliteter som aircondition, deponeringsboks, TV, Wi-Fi, minikøleskab, te- og kaffefaciliteter, hårtørrer, badekåbe og slippers samt badehåndklæder til strand og pool. Bungalows og juniorsuiter er kun for voksne. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.
Nogle værelser har:
  • Mulighed for A/C
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Køleskab/minibar
  • Hårtørrer

Faciliteter på hotellet

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på La Marquise Luxury Resort Complex

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Opvarmet swimmingpool (evt. sæsonåben)
  • Indendørs swimmingpool
  • Hotelbar
  • Mulighed for All Inclusive

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Kort

La Marquise Luxury Resort Complex
Kallithea,.
85100 Rhodes, Grækenland

  • Nærmeste strand: 150 m
  • Afstand til centrum: 3 km

Anmeldelser

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Signatours’ blog.

Når du rejser med Signatours

Det skal være nemt billigt og sikkert at rejse på ferie med Signatours. Der er mange fordele her er nogle af dem...