Rejser til Grønland

Rejs til Grønland og oplev en helt speciel verden. Her langt mod nord byder denne arktiske verden på oplevelser, som man ikke finder noget andet sted på Jorden. Kom tæt på isbjerge i alle mulige former og størrelser, og oplev den enorme indlandsis. Her er bl.a. også mulighed for at se store hvaler og hvalroser i storslåede omgivelser.

Grønland er et af de lande som vi endnu ikke tilbyder rejser til, men vi er på vej med spændende hoteller og ferieboliger! Tilmeld dig vores nyhedsbrev eller følg med på de sociale medier og vær blandt de første til at få besked når vi åbner for salget af rejser til Grønland. Escapeaway er specialister i rejser hvor du bor på nøje udvalgte hoteller og mens du venter på at vi lancerer nye, inspirerende rejsemål Grønland, kan du jo tage et kig på nogle af de mange andre rejser vi har på programmet, f.eks.:

>> Se rejser til rejsemål på Island
>> Se rejser til rejsemål på Færøerne

Verdens største ø

Grønland er verdens største ø, hvoraf størstedelen er dækket af is. Kap Morris Jesup på den nordligste spids af Grønland er det nordligst beliggende landområde i verden kun ca 730 km fra nordpolen. Kap Farvel 2670 km syd for er Grønlands sydligste punkt.

Indlandsisen, som dækker størstedelen af Grønland, er op til 3 km tyk. Grønlands befolkning på knap 57.000 mennesker lever derfor langs de isfrie kyststrækninger, og først og fremmest i Vestgrønland.

Store naturoplevelser 

Naturen i Grønland er barsk, men også utrolig smuk. De rigelige snemængder skaber perfekte betingelser for f.eks. hundeslædeture og krydstogter ind og ud af Grønlands mange fjorde med småøer og isbjerge. Der er også gode muligheder for at opleve indlandsisen tæt på, et imponerende naturfænomen uden sidestykke. Dyrelivet skuffer heller ikke på Grønland, og du kan således opleve hvaler, sæler og fugle.

Der er kun få veje på Grønland, og transport er derfor dyr. Men en bådtur langs kysten eller en tur med helikopter er for de fleste alle pengene værd, når de storslåede bjerglandskaber og gletsjere kommer til syne.

Sommer og vinter

Der er ikke nogen dårlig årstid at rejse til Grønland, men man vil opleve at landet ændrer karakter i løbet af året. Den største forskel er selvfølgelig den lave temperatur og sneen om vinteren. Der er dog hele året masser af aktiviteter og oplevelser på Grønland. Om sommeren er der gode muligheder for at tage på vandretur i fjeldet og opleve hvordan den arktiske natur kommer til live med blomstrende urter, og smeltevandsbække der slukker ens tørst med dejligt køligt vand. Det er bl.a. også i sommersæsonen, at der er gode muligheder for at tage på fisketure og hvalsafarier.

Vinteren i Grønland byder også på helt unikke oplevelser. Tag f.eks. på tur med hundeslæde på kortere eller længere ture op til flere dage med overnatning i telt. Om vinteren er der også gode chancer for at opleve nordlys i Grønland.

Turistinformation

En rejse til Grønland er en mulighed for at opleve en enestående arktisk natur, og udvalget af aktiviteter er stort, få gode råd og rejsetips hos Grønlands turistkontor som på deres hjemmeside har gode beskrivelser af nogle af de naturoplevelser der venter på verdens største ø. Turistbureauet tilbyder også en masse information om Grønlands unikke, arktiske kultur.

Hoteller og ferieboliger på Grønland 

Hos Escapeaway finder du kun rejser til nøje udvalgte hoteller og ferieboliger på Grønland, som lever op til vores krav om gode anmeldelser. Bl.a. er det helt afgørende, at alle ferieboliger, feriehuse, ferielejligheder og hoteller har gode anmeldelser fra både vores gæster og fra gæster i andre lande.

Med Escapeaway kan du derfor få en problemfri og sikker rejse til Grønland, med mulighed for afrejse fra b.la. København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg lufthavn. Søgemaskinen sammenligner de bedste priser på flybilletter med både lavpris- og rutefly, og kombinerer dem med udvalgte hoteller på Grønland. Det hele samles i en pakkerejse med Rejsegaranti, så du får det bedste af begge verdener, da du på denne måde også er dækket af loven om pakkerejser. Tilføj billeje eller transfer (transport tur/retur mellem lufthavnen og dit hotel) til pakken for den bedste oplevelse, når du kommer frem til rejsemålet.

God rejse!

Hoteller på Grønland