Grupperejser

En grupperejse er som oftest, når mere end 10 personer rejser sammen – det kan være en familie, en virksomhed, en organisation eller noget helt fjerde.

Fælles for grupperne er, at der skal tages hensyn til mange forskellige ønsker og behov. For en familie med flere generationer er det for eksempel oftest vigtigt, at der er børnepool til de mindste og at mor, far og bedsteforældre kan sætte sig til bords i restauranten, hvor der serveres god, hjemmelavet mad. En forening eller organisation lægger ofte vægt på et godt kulturelt indhold, hvor der ikke er store køreafstande fra hotellet til oplevelserne. Sidst, men ikke mindst vil virksomheden, der skal på firmatur til udlandet have gode mødefaciliteter og en service, der passer til deres ønsker og behov under opholdet.

Uanset hvem du rejser sammen med på en grupperejse, så er det alfa og omega, at planlægningen går op i en højere enhed – og vel at bemærke til den rigtige pris. Naturligvis hænger kvalitet og pris sammen, men ved at lade et rejsebureau arrangere hjemmefra, får I som oftest mere inkluderet uden at det behøver at koste ekstra. Den filosofi har vi hos Escapeaway – kvalitetsrejser til en fornuftig pris.

Vi er specialister i et produkt, der kan være en udfordring selv at sammensætte. Escapeaway har attraktive priser og betingelser hos leverandørerne, således planlægningen af jeres grupperejse kan gøres så fleksibelt og konkurrencedygtigt som muligt. Når du bestiller et skræddersyet tilbud eller en grupperejse hos Escapeaway, vil I altid få en kontaktperson tilknyttet og ikke blive skiftet rundt fra den ene medarbejder til den anden. Hos os sætter vi en ære i at tilbyde en personlig service fra start til slut – og det er ikke noget, I betaler ekstra for; vi kan ganske enkelt ikke la’ være: )

Lad os komme med forslag til jeres næste grupperejse – vi garanterer, at I er i gode og fagligt dygtige hænder. Hvis blot I har mulighed for at fortælle os de mest basale og praktiske ønsker, så sørger vi for at fylde på ud fra de muligheder, som vi finder mest interessante for jer.

Destinationer på kort

Populære rejsemål

Få en smagsprøve og se med nedenfor

Grupperejser for foreninger

Skal du indhente et tilbud på vegne af en forening, så kan det være svært at vide, hvor man skal begynde sin søgning. Nu er du havnet hos Escapeaway, og det er en god start. Teamet bag Escapeaway har i mange år arrangeret adskillige grupperejser, herunder foreninger og organisationer - og der er som udgangspunkt ingen, der er for store eller små til at vi gerne påtager os opgaven. Vi har erfaringer med grupperejser med alt fra 10 til 300 personer, og ikke to arrangementer er ens, hvorfor vores viden og ekspertise er bred.

Den store familie

En rigtig klassiker for en større familie er at få dækket alles behov – for det er både børnenes og de voksnes ferie, det må man ikke glemme. Derfor er det mindst ligeså vigtigt, at de yngste rejsende har en god ferieoplevelse, for så får de voksne næsten per automatik også en vellykket rejse. Hos Escapeaway elsker vi denne slags "udfordringer", for der findes ikke noget bedre, end når en hjemvendt familie fortæller, at det har haft en fantastisk oplevelse, og at de gerne kommer igen. Kontakt os for at høre nærmere om mulighederne, hvis du og din familie gerne vil på en ferie, hvor I bor på et af vores udvalgte hoteller, men hvor I lægger vægt på noget helt særligt – for eksempel madlavningskurser i børnehøjde, bo på forskellige hideaways under samme ophold eller hvor I bor i lejligheder eller feriehus.

Firmarejser

Nogle rejsebureauer er mere specialiserede i firmarejser end andre. Escapeaway sætter gæsten i centrum og vi gør ikke forskel på vores rejsende – alle får samme gode behandling. Men er der noget, vi er eksperter i, så er det håndplukkede og autentiske hoteller, hvor alle er velkomne. Qua vores tidligere erfaringer indenfor firmarejser, så mener vi at have et rigtig godt udgangspunkt for at kunne dække de flestes ønsker og behov. Vi har nemlig personligt besøgt alle vores hideaways i programmet, hvorfor vi hurtigt, ærligt og nemt kan vejlede og anbefale hoteller, der passer til jeres firmarejse.

Læs mere om firmarejser med Escapeaway

Firmatilbud til ansatte

Escapeaway samarbejder med flere danske virksomheder og foreninger, hvor vi tilbyder specielle rejser og ekstra gode tilbud til ansatte eller deres medlemmer. Læs mere om vores firmatilbud f.eks. til personaleforeningen.

Firmatilbud hos Escapeaway

Kontakt

Kontakt os enten via e-mail på info@escapeaway.dk eller telefonisk på 35 29 46 46. 

Mange hilsner
Team Escapeaway