Mad og vin

Hos Signatours har vi et motto: God mad og vin hører sig til en vellykket ferie. Faktisk taler vi danskere mere om maden end vejret, når vi kommer hjem fra en ferie. Kender du det ikke godt selv? ”Jo, vi havde en fantastisk ferie – vi fik bare så god mad”.

Man skal ikke kimse af det, der bliver serveret på din tallerken, underordnet om det er på hotellet eller nogle af de lokale restauranter, du har sat dig til bords ved under din ferie. Derfor har vi hos Signatours tilladt os at lave et tema med netop mad og vin.

Altså hvor hotellets køkken roses af de spisende gæster, og hvor du kan forvente god kvalitet til prisen. Det kan være alt fra lokale specialiteter til mere internationale anretninger. De fleste hoteller, som du finder i dette tema, har oftest også et solidt udvalg af vine, som du kan vælge imellem. 

Enkelte hoteller arrangerer også temaaftener eller individuelt arrangerede middage, hvor der kræses ekstra meget for dine smagsløg. Læs mere om eventuelle muligheder i den enkelte hotelbeskrivelse.