Om Italien

 

Rejser til Italien

Hos Signatours Rejser har vi en helt særlig forkærlighed for Italien. Landet, som har givet os både pizza, pasta, parmaskinke og 100 slags is. Italien er danskernes absolutte feriefavorit, og byder på både eventyrlige landskaber, pulserende storbyer, lækre strande, skiløb i verdensklasse og aktive vulkaner. Du løber med andre ord aldrig tør for oplevelser, selvom du rejser til Italien år efter år.

Du kan rejse til Italien med fly fra Billund, Aalborg, København eller Hamburg - eller du kan selv stå for transport og blot booke hotel eller ferielejlighed hos os. Samtidig kan du leje en bil på destinationen til markedets bedste priser, hvis du ønsker det; vi anbefaler stort set altid at man lejer en bil i Italien, så man kan få fuldt udbytte af opholdet og indtage de smukke landskaber i eget tempo.

Fleksibilitet i afrejsedatoer og sammensætningen af din rejse, er vores specialitet, så når du booker en rejse til Italien med fly hos os, får du adgang til flybilletter fra alle de store flyselskaber - også lavprisselskaber - hvilket giver dig mulighed for at sammensætte rejser af varierende længde.

Italien har rigtigt meget at byde på; fantastiske historiske monumenter i Rom, Firenzes udprægede skønhed og renæssance-stemning, Venedigs romantiske atmosfære, Milanos stilfulde butikker, Amalfi-kystens solrige kyster samt det rullende bakkelandskab i Toscana, her kan du læse lidt mere om de mange muligheder på en rejse til Italien.

To rejsebureauer med speciale i Italien

Vi sælger i skrivende stund ikke rejser til Italien her på denen hjememside, men hos In-Italia og Hideaways som er en del af Signatours finder du Danmarks største udvalg af rejser til Italien

In-italia

Hos In-Italia finder du flere end 1.800 udvalgte og håndplukkede ferieboliger, fordelt over hele Italien. Toscana, Sicilien, Rom, Milano, Dolomitterne, Sardinien, Cinque Terre, Rivieraen - you name it - og du kan tilføje fly og billeje til din booking og være sikret af den danske rejsegaranti. In-Italia er din italiensspecialist med næsten 20 år på markedet og Danmarks største og bedste udvalg af ferieboliger i Italien. 

In-italia har arrangeret rejser til Italien i mere end 15 år og tilbyder over 2000 udvalgte ferieboliger og hoteller i hele Italien. Når du bestiller en ferie hos In-italia kan du også benytte dig af den personline service og få tips og råd til oplevelser i ferien.

Top 5 rejsemål i Italien

Der findes mange populære rejsemål i Italien, men det er nok ikke nogen hemmelighed at rejsemål som Toscana og Sicilien ligger i top 5.

Toscana

Hvem kender ikke de smukke billeder fra Toscana med vingården der ligger i de bølgende bakker. Toscana er og bliver rejsemål nr. 1 for os danskere når vi holder ferie i Italien, og hos In-italia finder du ikke mindre end små 400 udvalgte hoteller og ferieboliger i programmet.

Læs også om seværdigheder i Toscana

Sicilien

En ferie på Sicilien byder på alt, natur, kultur, historie, maden og ikke mindst masser af sol. Sicilien er Middelhavets største ø, og her bor ca. det samme antal mennesker som i Danmark. Derfor er der også stor forskel på hvor du vælger at bo i din ferie.

Rom

Storbyen Rom, Italiens hovedstad behøver nok ikke den store beskrivelse, men det er blot at konstatere at det er en fantastisk by og derfor også en af de mest besøgte storbyer i hele verden. Rejser du med In-italia på storbyferie til Rom, så kan du ikke kun vælge at bo på hotel, men i en af de mange ferielejligheder som ligger i centrum.

Gardasøen

Gardasøen har i mange år været et elsket rejsemål, og det er stadigvæk i dag et af de rejsemål hvor mange søger til og specielt i sommerferien. Foruden den fantastiske natur byder Gardasøen også på et behageligt klima, og ikke mindst ligger søen perfekt til at tage på oplevelser på egen hånd i det nordlige Italien.

Sorrento

Sorrento er vel et af de rejsemål man aldrig kan få helt nok af, her finder du den smukkeste natur og så en blandning af alt det Italien er så kendt for, maden, kulturen, "storbylivet", og ikke mindst italienerne selv. Sorrento ligger tæt på Amalfikysten og storbyen Napoli og er et perfekt udgangspunkt for oplevelser i Italien.

Læs også: rejsemål der boomer i Italien

Bestil en billig ferie i Italien

Søg online efter de billigste priser på hoteller og ferieboliger i hele Italien. Du kan rejse i nøjagtig det antal dage du ønsker og vælge om du vil bo et eller flere steder på din ferie.

Læs mere om billig ferie i Italien med In-italia

Du kan også følge In-italia på Facebook og Google+ eller se film om Italien på You Tube

Hideaways

Også hos Hideaways har vi naturligvis rejser til Italien på menuen. Her finder du en række mindre hoteller i høj kvalitet og med charme, selvtillid og lækker beliggenhed i fokus. Skulle det være en tur til Amalfikysten, måske? Hideaways er vores nye tilbud til dem, der ønsker sig noget specielt, og hvor hver en detalje er lidt ud over det sædvanlige. Læs mere her: hideaways.dk/italien

Inspiration og fakta

Seværdigheder og oplevelser

Der findes næppe et land i Europa der byder på flere seværdigheder end Italien. Italien har det hele: Mad, smukke strande, religion, strande, paver, malere, polenta, pizza, elskere, poeter, politik, natur, historie, vin, og man kunne blive ved.

Meget at se i Italien

Skal du rejse til Italien, er det en kunst at udvælge hvilke seværdigheder, du ikke vil besøge, snarere end hvilke. 

Hver by og region i Italien har sine seværdigheder og man skal blot nævne byer som Rom, Venedig, Firenze, Napoli og Verona, eller regioner som Toscana, Veneto eller Umbrien før listen af seværdigheder er så godt som uudtømmelig. Firenze, vuggen for renæssancen og hovedstad i Toscana. Venedig, en by som ikke findes lige noget sted i verden, med sine mange kanaler og spændende historie. Italien er blandt de mest populære lande for danskere at rejse til og der er en million gode grunde til dette - du kan besøge Italien igen og igen og du vil aldrig nå at se alle de seværdigheder, som landet har at byde på.

Storbyer

Milano - mode og gastronomi

Milano er centrum for mode, gastronomi og Opera. Byens største seværdigheder omfatter den ufærdige katedral, Sforza-slottet, domkirken og kirkepladsen, samt Galleria Vittorio Emanuele II; et af Italiens og verdens mest elegante indkøbscentre.

Syditalien - Napoli

I Napoli finder man karakteristiske smalle gader, larmende markeder og gamle kirker, som alle er med til at gøre byen populær. Især besøgsværdige er den 800 år gamle domkirke, San Carlo Teater, den elegante Piazza Trento e Trieste, Sant’Elmo-slottet samt den charmerende fiskerlandsby Borgo Marinaro. Med bil kan du nemt udforske Toscana, Alperne og Dolomitterne, Amalfikysten samt Pompeji.

Italiens hovedstad Rom

Nogle af Roms vigtigste seværdigheder tæller blandt andet Septimus Severus-buen, Saturn-templet, Vestalindernes Hus, Antonius og Faustinas Tempel, Titus-buen og selvfølgelig det måske mest kendte bygningsværk i Italien, Colosseum. En fantastisk udsigt kan man få fra toppen af Palatino; en nærliggende højderyg som også er spækket med ruiner.

Pantheon er særdeles imponerende, Trevi-fontænen og Den Spanske Trappe er maleriske, og Vatikanet har en from atmosfære med den spektakulære Peterskirke og Det Sixtinske Kapel.

Venedig - Italiens romantiske perle

Venedig i Italien er unik med sine endeløse kanaler og udsmykkede balkoner. Byen udforskes bedst til fods, og har mange utrolige kirker og smukke bygninger. Canale Grande udspringer fra den uforglemmelige Markusplads, som kan imponere med Kampanile, Dogepaladset og Basilikaen. Sukkenes Bro er populær blandt forelskede par, mens Rialto-broen og Accademia-broen egentlig er mere imponerende.

Historie

Den italienske renæssance

Firenzes kultur er præget af renæssancen og er både graciøs og overvældende. Den bemærkelsesværdige domkirke dominerer horisonten, og ved siden af den finder man det gamle dåbskapel og Palazzo Vecchio, hvor man finder en kopi af Michelangelos David-skulptur. På den anden side ligger Uffizierne; et af de vigtigste kunstmuseer i Italien, mens Ponte Vecchio er et legendarisk motiv på byens postkort.

Italiens geografi

Det støvleformede land strækker sig ind i Middelhavet, herunder Adriaterhavet, Det Ioniske Hav, Det Liguriske Hav og Det Tyrrhenske Hav. I det bjergrige nord grænser landet op til Frankrig, Schweiz, Østrig og Slovenien. På den anden side af Adriaterhavet finder man Kroatien, det tidligere Jugoslavien og Albanien. Italien omfatter også flere betydningsfulde øer, herunder Sicilien, Sardinien, Capri og Elba.

Længst mod nord er landskabet overvejende bjergrigt, med Alperne og Julian-alperne der strækker sig fra Genova til Trieste. Man finder flere dejlige dale blandt de høje bjerge. Maggiore-søen på grænsen til Schweiz, er en af de smukkeste destinationer i Italien. Umiddelbart mod syd finder man dalen omkring floden Po, hvilket udgør det mest lavtliggende område, som også er meget industrialiseret og tæt befolket.

Italiens rygrad dannes af Appeninerne, som strækker sig fra Genova, og helt ned til den fodbold, som man finder hængende over snuden af Calabrien. De rullende og kultiverede bakker, der er så typiske for Toscana, finder man i halvøens centrale regioner, hvor der er en stærk kontrast til det tørre og mindre frodige syd.

Italien har desuden tre aktive vulkaner; Stromboli på de Æoliske Øer, Vesuv i nærheden af Napoli samt Etna på Sicilien.

Turistinformation

På Italiens turistbureaus hjemmeside kan du blandt andet finde en omfattende linksamling over relevante italienske turisthjemmesider. Turistbureauets hjemmeside har derudover afsnit med oplysninger om Italiens kunst, historie og natur. Herunder er der f.eks. en komplet liste over Italiens naturparker. Du kan også mere om emner som f.eks Italiens mange varme kilder og gastronomi.

Hvornår skal du rejse til Italien?

Det kommer naturligvis an på hvad formålet med din rejse til Italien er, men skal du besøge storbyerne og de store seværdigheder, anbefaler vi at du rejser til Italien i foråret eller efteråret. I disse sæsoner er landskabet smukt, temperaturerne er behagelige og der er relativt få menneskemængder. Juli og august er måneder hvor Italienerne tager til stranden eller op i bjergene og det er der en grund til, da det er meget varmt i byer som Rom og Firenze. I sommermånederne er mange mange butikker og virksomheder lukket, så rejser du til på storbyferie til en by som Rom, er der begrænset muligheder for shopping.

Fly

Rom og Milano håndterer det meste af den internationale flytrafik, selvom det f.eks. også er muligt at flyve til Napoli og Venedig, Bergamo, Catania, Firenze, Genova, Bolonga, Verona, Pisa, Napoli, Palermo og Cagliari. Der er desuden mange lokale flyforbindelser. Leonardo da Vinci, også kendt som Fiumicino, er lufthavnen vest for Rom, som primært håndterer international trafik. Ciampino mod sydøst er mindre og servicerer mange indenrigsfly samt forbindelser til Europa.

Indenrigsfly

8km nordøst for Napoli finder man Capodichino, som forbinder hele det sydlige Italien. Firenze har to lufthavne; tættest på er Amerigo Vespucci, som primært har indenrigsfly, og nærmere Pisa finder man Galileo Gelilei, som har internationale forbindelser til bl.a. London, Paris, München samt de større italienske byer. Milanos lufthavn, Malpensa, håndterer mange internationale flyvninger, og ligger ca. 50 km nordvest for byen, mens lufthavnen, Linate, ligger meget tættere på, og primært håndterer indenlandske fly og kun enkelte europæiske strækninger.

Tog og bus

Fra Rom, Firenze, Venedig, Trieste, Genova, Bologne, Torino, Brescia, Milano samt de nordligste byer, er det muligt at tage non-stop busser til mange europæiske byer. Jernbanen er et populært transportmiddel, netværket er omfattende, pålideligt, hurtigt og relativt billigt. Ankommer du fra Europa, vil du uundgåeligt nyde det spektakulære landskab gennem alperne fra Østrig, langs Maggiore-søen i Schweiz, fra Frankrig via Monaco, samt de smukke Julian-alper ved ankomsten til Trieste fra Slovenien. Der er også en forbindelse fra Istrien i Kroatien langs Dalmatiens kyst.

Vejene følger tilsvarende ruter og er lige så smukke. Der er grænseovergange til Østrig, Schweiz, og Frankrig, og disse er rene formaliteter, mens grænseovergangene til Slovenien og Kroatien kan være mere besværlige. Vejene er af en fremragende kvalitet, der er mange grænseovergange som er døgnbemandede, mens de alpine ruter kan være mere komplicerede.

Der er bilfærger til Grækenland fra både Brindisi og Venedig, til Tyrkiet, Albanien og Kroatien fra Venedig, til Tunisien og Malta fra Napoli, og til Spanien fra Genova.

Læs mere om Italien

Hoteller