Rejser til Sibenik

Sibenik er den ældste kroatiske by på Adriaterhavskysten med en over 950 år lang rig og varieret historie. Bestig de gamle fæstninger, der omgiver byen, for at nyde den fantastiske udsigt eller udforsk de snoede brostensbelagte gader, flotte trapper, kirker og klostre. Byen er nok mest kendt for Skt. Jakobs katedralen (kroatisk: katedrala svetog Jakova), som er på UNESCOs verdensarvliste. Krka National Park ligger desuden blot omkring 15 km fra Sibenik og kan let nås med lokal transport.

Rejs til Sibenik i Kroatien med Escapeaway og bo på nøje udvalgte hoteller og ferielejligheder med de bedste anmeldelser. Du kan rejse til Kroatien fra samtlige lufthavne i Danmark og helt selv bestemme hvor længe du vil holde ferie. En oplagt mulighed er også at kombinere et ophold i Sibenik med et af den mange andre spændene rejsemål i kroatien.

Læs mere om alle rejser til Kroatien her

Inspiration og fakta

Du befinder dig i Dalmatien, Kroatiens sydlige kystregion ved Adriaterhavet. Bølger slår mod denne karismatiske kyst, som de har gjort i millioner af år, før der her fandtes idylliske byer som Split, Bol og Solin. Det centrale Dalmatien er utroligt smukt og gennemsyret af historie.

Holder du ferie her, kan du vælge fra et overflødighedshorn af oplevelser. Bjergene som presse sig op mod regionen bagfra skaber fantastiske udsigter, mens spektakulære søer strækker sig over adskillige kilometer og charmerende byer summer af liv. Dertil kommer øerne som har deres helt egen rytme og liv. 

Lokal transport

Transportmulighederne i Central Dalmatien varierer afhængigt af, hvor du skal bo, men så længe du er i nærheden af Split, er de som regel gode. Det er således nemt at komme omkring i byen med de lyse gule busser, som ses overalt. Rute 37 går til Kastela og til Split lufthavn hvert 30. minut, som nok er dem, du har mest behov for at huse. Derudover er det værd at kende busrute 60, som går fra det grønne marked helt til Omis.

De fleste feriebyer i regionen kan nås med bus fra enten Split eller direkte fra lufthavnen. Du bør tjekke på forhånd, hvilken rute du skal tage. Det nemmeste er normalt at spørge på dit hotel. Hvis du sætter pris på privatliv og uafhængighed, er der dog også taxier og lejebiler til rådighed, selvom du ikke skal forvente nogle af delene er særligt billige. Hvis du bor på en af de dalmatiske øer, er det ofte muligt tage med en bus direkte fra lufthavnen til færgehavnen, hvilket er en stor tidsbesparelse.

Mad og drikke

Gastronomisk minder det centrale Dalmatien om resten af Kroatien. Men selvom mange af måltiderne er simple, gør det dem bestemt ikke kedelige. Friske ingredienser hvad enten det gælder grøntsagerne eller det saftige kød højner den kulinariske oplevelse op over det, man måske umiddelbart forventer. 

Alle feriebyerne har et godt udvalg af spisesteder med både traditionelle kroatiske restauranter og steder, hvor du kan få velkendte internationale retter som pizza og pasta - en god mulighed hvis du har kræsne børn.

Shopping

Der er mange muligheder for at gå shop-amok i Dalmatien. De spændende butikker, der ligger side om side i gaderne på Hvar, er bestemt et besøg værd, ligesom du kan tilbringe adskillige timer på markederne, hvor der sælges håndværk og friske fødevarer. Men Hvar er dog en af de dyreste byer i Kroatien, så vil du begrænse dig forbrug, er det måske ikke her, du skal gøre alle dine indkøb.

Forvent ikke at alle feriebyerne har mange butikker og indkøbscentre, men det er dog sjældent noget problem, da transportforbindelser til Split generelt er fremragende.

Aktiv ferie

Det er utvivlsomt de spektakulære strande, som er den største attraktion i denne del af Dalmatien. Man forstår let hvorfor, når man står i sandet ved det glitrende turkisblå vand omgivet af smukke bjerge eller dyb skov. Kystlinjen er ideel til at suge ny energi til sig i solen. Bedst af alt er, at der modsat mange andre steder i Sydeuropa ikke er fyldt med private strande i Kroatien. Derfor er du mere fri til blot at slå dig ned, når du finder et smukt sted ved vandet. Blandt de mest idylliske kyststrækninger er den ved Brela, som er helt enestående med sine hvide småsten.

Men det handler ikke kun om at slappe af og plaske i bølgerne. Kroatien har en fascinerende historie, og det ville være en skam, at holde ferie her uden at stifte bekendtskab med den. Først og fremmest er der de smukke bygninger i Split, som ser ud som noget fra en fantasy roman. Derefter er der Skt. Peters-kirken ved Supetar sammen med en omfattende kirkegård. Baska Voda, Bol, Hvar og Stari Grad byder også på unikke historiske seværdigheder.

Nattelivet

Endnu engang er det Split, der fører an her. På trods af en lidt søvnig atmosfære er dette ikke en lille by, når det angår nattelivet. Når solen går ned, vækkes gaderne til live med farver og musik, da byens smukkeste bygningsværker oplyses i dramatiske nuancer af rød, gul og grøn. Vil du følge den lokale kutyme - start din aften sent med middag omkring kl. 21, hvorefter du efter et par timer rykker videre til barerne for drinks. Ofte er der først gang i dansegulvet efter kl. 1, hvor mange vesteuropæere normalt begynder at tænke på gå hjem.

Hvis du ikke vil være oppe hele natten, er en aften i de mindre feriebyer som Solin, Trogir, Seget Donji og Makarska mere velegnet. Her udgøres nattelivet mest af turister, der går tidligere ud og før hjem, så man er klar til en ny dag på stranden eller udflugter. 

Begivenheder

Split er omdrejningspunktet for de lokale festivaler og arrangementer, selvom øer som Hvar og Bol ofte har en stribe events, der trækker mange besøgende til. I sommerperioden går der sjældent en uge uden en musikfestival eller andre former for  traditionelle festligheder. Det bedst er at spørge i receptionen, om der sker noget i lokalområdet, der er værd at deltage i.

Rejser til Kroatien

Læs mere om Kroatien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Kroatien her

Hoteller i Sibenik

Populære hoteller i Sibenik

Kroatien, Dalmatien, Sibenik
9,6
Fabelagtigt
1370 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 61 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Kroatien, Dalmatien, Sibenik
9,6
Fabelagtigt
919 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 59 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Kroatien, Dalmatien, Sibenik
9,1
Fabelagtigt
835 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 60 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant