Om Slano

Rejser til Slano

Slano er ren postkortidyl. Denne lille by favner over en bred, naturlig bugt omgivet af olivenlunde og skovdækkede bakker. Denne smukke bugt ved Adriaterhavet ligger kun 30 minutter fra den historiske by Dubrovnik, der er et af de mest populære rejsemål i Dalmatien. Slano er kendt for sine mange strande, et vidunderligt klima samt en rig kulturel og historisk arv.

Ud over de attraktive strande er her dog også et godt udvalg af rekreative aktiviteter og et spændende køkken, som vil være med til at sikre dig en vellykket ferie. 

Signatours tilbyder et stort udvalg af nøje udvalgte hoteller og ferieboliger som alle har de bedste anmeldelser og du kan nemt sammenlign priser på billige rejser til Slano i Kroatien online i søgemaskinen.

Aktiv ferie

Du må ikke glemme dine vandrestøvler, da de smukke omgivelser er fyldt med stier, der er optimale til cykling og vandreture. Vælg frit mellem spændende ruter, der skærer gennem fyrretræskove, olivenlunde eller frugtplantager. Du kan eventuelt også holde dig ude ved kysten og undervejs nyde de betagende havudsigter. 

Seværdigheder i Slano

Selv om du måske ikke har hørt om denne landsby før, betyder det ikke, at her mangler seværdigheder. Der er således masser af romerske og græske ruiner at udforske, sammen med et nyligt renoveret palads, der engang var sommerresidens for republikken Ragusas øverste. Hvis du ønsker at opleve endnu mere spektakulære seværdigheder, behøver du ikke at køre langt - Dubrovniks gamle bydel, som er udnævnt til verdensarv, ligger bare 40 minutters kørsel væk.

Vejret

Varmen begynder at komme til Kroatien fra maj og fremefter, hvor temperaturen stiger fra omkring 20 grader til ca. 30 i august. Faktisk er det stadig behageligt lunt i september, når højsæsonen er slut. Hvis du vil tage forskud på sommeren, er foråret i Kroatien også dejligt med masser af flotte dage, omend du nok ikke får brug for badetøjet. 

Læs mere om Slano

Kort

Hoteller

Områder og byer

Alle områder og byer i Dalmatien