Om Rovinj

Rejser til Rovinj

Rovinj, beliggende ved den nordlige ende af Adriaterhav, er et populært rejsemål og en kendt havneby i Kroatien, der tiltrækker feriegæster fra hele Europa med sin rige kultur og sine smukke bugter, der hver især har deres egen atmosfære.

Den istriske kyst i Kroatien skinner og glitrer med sine mange juveler, der bare venter på at blive opdaget, og Rovinj er blandt de lyseste af dem alle. Med sin beliggenhed lige ved havet - der er en daglig færge til Venedig -  har byen absorberet det meste af sin kultur fra Kroatiens naboer. Faktisk er sådan nærheden til Italien så stor, at Rovinj officielt er tosproget, idet italiensk og kroatisk begge er officielle sprog. 

Transport

Rovinj er ikke den letteste af Kroatiens byer at komme til. Pula er den nærmeste lufthavn, men Trieste er som regel en billigere løsning med flere flyvninger og et større udvalg af flyselskaber. Forvent en to-timers kørsel herfra til centrum af Rovinj.

Når du først er fremme i Rovinj, bliver transporten forenklet af det faktum, at biler ikke er tilladt i den hyggelige lille gamle bydel. De brostensbelagte gader og snoede veje kan kun tilaggelægges til fods, men hvis du er ivrig efter at leje en bil fra lufthavnen og til resten af ferien, er der rigelige med parkeringsmuligheder uden for centrum. En lejebil giver dig mulighed for at udforske nogle af de omkringliggende attraktioner, såsom det fantastiske landskab, der omgiver Rovinj. 

Hvornår er det bedst at rejse?

Vejret i området er bedst i sommermånederne, mens vinteren bringer køligere vejr, mere vind og begrænsede åbningstider på museer og gallerier og i visse forretninger. I maj bliver temperaturen højere og der er flere timers solskin. I juni når havet op på en temperatur på ca. 23 grader. Dagtemperaturerne stiger til omkring 28 grader i august.

Det er muligt at finde en god ferie i Rovinj hele året rundt. Hvis du leder efter en solrig, men billig ferie i Rovinj, bør du  overveje at rejse i juni eller september, hvilket vil sige før og efter de store grupper af turister ankommer til byen.

Mad og drikke

Enhver restaurant i Rovinj, der ikke lader enten trøfler eller fisk indgå i deres retter, vil ikke overleve ret længe. Disse to ingredienser er en så vigtig del af det lokale køkken, at det er svært at forestille sig det uden dem, hvad enten det gælder som bestanddel i pastaer, risottoer, sammenkogte retter eller endda salater. 

Hvis du går en tur ned til havnen ved frokosttid, vil du kunne se fiskerne trække deres fangst ind og bagefter reparere deres net, før de tager et velfortjent måltid på et lokalt spisested. Rovinj betragtes som en af de sidste autentiske fiskerbyer ved Middelhavet, så gå ikke glip af de lækre og friske fiskeretter.

Hvad angår dit valg af restaurant, bør du enten gå ned til havnen eller til den gamle bydel, indtil du finder et sted med en smuk udsigt og en menu, der passer til dine præferencer, eller du kan prøve en af vores anbefalinger.

Oplevelser og aktiviteter

Én ting er helt sikkert, når det gælder Rovinj - du vil ikke skulle kæmpe for at finde aktiviteter og oplevelser, som kan gøre din ferie i byen spændende og interessant. Til en begyndelse kan det anbefales at orientere dig selv med en gåtur gennem den gamle bydel, som indeholder to uomgængelige seværdigheder; Sankt Euphemia-katedralen fra det 18. århundrede og et livligt fødevare-marked nær havnen. 

Med hensyn til katedralen, så er turen op i det 60 meter høje klokketårn i venetiansk stil alle de 15 kuna værd, som det koster - for udsigten fra tårnet er helt fantastisk. På fødevare-markedet kan du finde de fineste middelhavs-ingredienser, herunder olivenolie, fisk og skaldyr, frugt, grøntsager og de meget eftertragtede trøfler. Kultur-interesserede anbefales at aflægge Rovinj Heritage Museum et besøg, som indeholder mange fascinerende udstillinger.

Der er også mange muligheder for en aktiv ferie omkring Rovinj. Tag på en cykeltur og udforsk det omkringliggende landskab, som er betagende smukt. Hvis du føler dig en smule mere eventyrlysten, er der også muligheder for bjergbestigning.

Begivenheder

Sommeren er den bedste tid til at deltage i en af Rovinjs årlige begivenheder på.

Sommerfestival (juli-august): Der afholdes klassiske koncerter i kirken St. Francis, St. Euphemia og på øen St. Catharine i løbet af denne musikfestival med deltagelse af solister og orkestre fra hele verden.

St. Lawrences nat (august): Rovinjs romantiske atmosfære vokser, når denne specielle begivenhed finder sted hvert år i august og hele byen slukker lysene for at se efter "St. Lawrences tårer".

Rovinjs nat (august): Denne begivenhed strækker sig faktisk over to nætter - én nat med traditionel musik, sang og dans er bare ikke nok! Koncerterne afholdes på tværs af Rovinj med de største koncertnavne på byens hovedtorv.

Natteliv

Når man går rundt i den maleriske gamle bydel om natten, kan man blive ledet til at tro, at Rovinj ikke rigtig har noget natteliv med sine søvnige gader og stille passager. Med lad dig ikke snyde af dette førstehånds-indtryk, for byen overrasker med sit rige natteliv fyldt med trendy barer og fantastiske diskoteker.

Vær dog opmærksom på, at mange af disse kun er åbne i højsæsonen, når turisterne kommer her. Hvis du besøger byen om vinteren, er du nødt til at begrænse dig til et glas vin på en af de mere traditionelle barer.

 

Læs mere om Rovinj

Kort

Hoteller