Fordele når du rejser med Signatours

Dine fordele hos Signatours

Frihed er et nøgleord hos Signatours. Ja, faktisk er det vores DNA. Det lyder måske som en kliché, men det er virkelig ikke noget, vi bare siger. Læs bare med nedenfor – så vil du nemt og hurtigt få et overblik med dine fordele ved at bestille ferien hos Signatours.

 

Kun de bedste hoteller

Du skal ikke nøjes – særligt ikke når der står ferie i din kalender. Derfor kan du hos Signatours kun vælge blandt de bedst vurderede hoteller og ferielejligheder. Vi har kun udvalgt de, som har minimum 4 på Tripadvisor, og ikke nok med det: I beskrivelserne vil du finde ærlige tekster. Det vil sige, at det, som andre normalt skriver med småt, det har vi valgt at fremhæve, så du får et nemt og hurtigt overblik og dermed kan vælge den ferie, der passer dig bedst.

Signatours matcher prisen

Ferie er den vigtigste tid på året. Det er noget, vi både har set frem til og sparet op til. Hos Signatours får det du det bedste fra to verdener: Friheden til selv at vælge, og som toppen af kransekagen giver vi også prisgaranti på pakkerejser. Altså hvor du bestiller flyrejsen og opholdet i én og samme bestilling. Hvis du mod forventning skulle finde akkurat samme rejse hos en anden udbyder til en billigere pris, så lad os vide besked inden din bestilling, for så garanterer vi dig at matche prisen. Denne prisgaranti kan vi give dig, da du vi er et online rejsebureau – i Signatours har vi nemlig fravalgt at tilbyde fordyrende services som for eksempel en fysisk butik med besøgsmulighed, egne guider, egne børneklubber, animationsteam o.s.v. Dermed kan vi minimere omkostningsniveauet på din ferie.

Betal kun depositum

Oh yes… Vi kender det alle alt for godt. Drømmeferien er der, men kontoen siger, at vi skal vente til næste lønkørsel med at bestille. Det skal du ikke tænke på. For hos Signatours kan du i langt de fleste tilfælde nøjes med at betale depositum på rejsen – og nej, det er ikke fordi, at vi skal score en fortjeneste, at du er nødt til at indbetale et depositum, men det er ganske enkelt fordi, at enten hotellet eller flyselskabet kræver det. Selvom depositummet ikke er refunderbart, så er det alligevel en fordel for dig, da du ikke skal betale hele rejsens pris up front. Læs mere om betalingsmuligheder, når du søger din ferie online.

Gratis afbestilling

Signatours’ vision er, at du føler, at du har dit helt eget rejseselskab. Ikke mere, intet mindre. Her går friheden igen forrest. Det vil du ikke mindst føle, når du har udvalgt en rejse og skal til den ’kedelige’ del – nemlig betalingen. Hos Signatours kan du på langt de fleste hoteller og lejligheder nemlig vælge blot at betale depositum, og ikke nok med det, så har du også muligheden for, såfremt du bestiller ”kun hotel” (altså opholdet alene og ikke en pakkerejse), at vælge et hotel med gratis afbestilling, hvor du kvit og frit kan annullere dit ophold, hvis rejseplanerne ændrer sig uanset årsag. Læs mere om annulleringsmuligheder, når du søger din ferie online.

Vores erfaring er din sikkerhed

Ferien er for de fleste af os den vigtigste tid på året. Her ser vi frem til et velfortjent pause fra hverdagen. Derfor skal du også have en sikkerhed for, at din ferie er i gode hænder – det gælder både før og under rejsen. Når du rejser med Signatours, får du samtidig mere end 25 års rejsebrancheerfaring med i købet. Vi har nemlig ledet og drevet de to søsterselskaber og nichebureauer in-italia og Hideaways sammenlagt i mere end to årtier, og vi ved derfor, hvad det vil sige, at du føler dig i trygge hænder og kommer hjem med gode ferieoplevelser.

Valgfri afrejse og rejselængde

Er det ikke herligt?! Hos Signatours er der ikke noget med at være bundet til en specifik dag for afrejsen – og du kan rejse 5, 9 eller 10 dage, hvis du ønsker. Du skal ikke partout vælge 1 eller 2 uger. Hos Signatours benytter vi os nemlig af rutefly, således at det er de bedst tilgængelige flyruter og priser, som du får tilbudt. Du skal ikke gå på kompromis. Så hvis du har ferie fra onsdag til søndag, så kan du med os rejse fra onsdag til søndag, såfremt hotellet og flyselskabet har plads. Det kalder vi fleksibilitet af første klasse – og det er vel at bemærke ikke noget, at du betaler ekstra for. Hvorfor? Jo, fordi, at du kun skal betale for din egen ferie og ikke for underskuddet på din nabos afbudsrejse til 999,-

Valgfri afrejselufthavn

Der er ikke to familier, der er ens. Nogle ønsker at rejse fra en lufthavn, som ligger tættest på hjemmeadressen, mens andre gerne kører længere til en lufthavn, hvis det for eksempel betyder billigere priser, eller at der findes en direkte flyrute. Hos Signatours kan du selv bestemme, hvor du ønsker at fly fra. Vi tilbyder nemlig rutefly fra Aalborg, Billund, Hamborg og København. Fra alle lufthavne findes der direkte sæson- eller helårsruter, alt efter hvor du ønsker at rejse hen. Desuden har vi fravalgt ruter med to stop undervejs inden for Europa, og vi har i søgemaskinen ligeledes sat en øvre grænse for, hvad en flyvning må tage fra A til B. For så skal du ikke bøvle med at frasortere de dårlige afgange, men blot vælge den flyrejse (direkte eller med max. et stop), som passer dig og din familie bedst.

Bliv hentet i lufthavnen eller kør selv

Når du ankommer til din feriedestination, så skal du det sidste stykke fra lufthavnen til hotellet – og så kan ferien for alvor begynde. Det skal være nemt, enkelt og frem for alt til en konkurrencedygtig pris. Vi er alle forskellige, når det kommer til den sidste bid med transporten til og fra lufthavnen. Derfor kan du med Signatours bestemme, om du selv ønsker at stå for transporten, eller om du vil forudbestille en transfer eller lejebil. Valget er dit, og hvis du vælger en transfer, så vil det altid være t/r, og vælger du en lejebil, så vil prisen vises for hele opholdet med afhentning/aflevering i din valgte ankomstlufthavn. Læs mere om transportmuligheder på rejsemålet i vores FAQ her.

Signatours er et dansk rejsebureau

Der findes ikke noget bedre end at rejse ud på nye eventyr i den store verden. Uanset om ferien hovedsageligt skal stå på 100% afslapning eller den skal indeholde masser af aktiviteter og udflugter, så kan det jo være, at du får brug for hjælp eller et godt råd under ferien. Og så er det rart og ikke mindst trygt, at du kan ringe hjem og tale med en rejsekonsulent på dansk. Signatours er et dansk rejsebureau, og du får dermed sikkerheden med i prisen, når du bestiller hos os. Sikkerhed for, at du som gæst har købt din rejse hos et selskab, som følger Pakkerejseloven og er medlem af Rejsegarantifonden.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Signatours – dit helt eget rejseselskab!