Teamet

Hos Signatours er vi alle dedikerede rejsefolk. Vi er passionerede omkring at finde de bedste ferier til dig, hvor du ikke skal betale for mere, end du har brug for. Vi ved, hvad vi laver – og vi elsker selv at rejse. Her ser du en kort beskrivelse af de medarbejdere, der arbejder for, at du kan komme på ferie.

Amalie HøjlandAmalie Højland

Amalie er en globetrotter, og hun har i løbet af de sidste mange år rejst i Syd- og Mellemamerika samt Asien. Men det er ikke kun de oversøiske rejser, der har interesse. Amalie har også rejst meget i Sydeuropa, hvor hun blandt andet har besøgt Gran Canaria, Tenerife, Mallorca, Costa Brava, Costa del Sol, Costa Dorada, Costa Blanca, Kreta, Algarve, Lissabon, Estoril-Cascais og Madeira. Hendes hjerte er i Argentina, hvor hun har boet, og hvor god mad, god vin og betagende natur er hverdag. Amalies passion er at opleve nye lande, nye kulturer og at møde nye mennesker, og hun er ved at planlægge næste ferie, der går til Kroatien. Hos Signatours er Amalie altid klar til at vejlede og fortælle om Signatours’ hoteller, og derudover arbejder hun i handling- & produktionsafdelingen.

Jören HolmqwistJören Holmqwist

Jören er én af vores svenske kolleger og har 36 års erfaring i rejsebranchen og har arbejdet med alt fra charter til luftfartsselskaber. Han siger selv, at hans udløbsdato er overskredet, men det er vi absolut ikke enige i. Jören arbejder altid med et smil, der kan mærkes selv gennem telefonen. Han har erfaring med rejser til hele verden men foretrukne ferierejsemål er Italien, Sydafrika og USA. Udover rejser har Jören en stor passion for vin, mad og golf, men der bor også en lille ”kultursnob” i ham, og han er meget historieinteresseret. Han har et stort kendskab til Costa del Sol, Malta, Lissabon, Estoril og Cascais. Et stort ønske for Jören er at komme til Australien, som er det eneste kontinent i verden, han endnu ikke har besøgt.

 

Cathleen PedersenCathleen Pedersen

Cathleen studerer turisme og har også en guideuddannelse i rygsækken. Hun har arbejdet som guide i Tyrkiet i flere år og har også haft nogle sæsoner som skiguide. Hun siger selv, at Tyrkiet har en særlig plads i hendes hjerte, og hun kender de fleste af Signatours’ hoteller i Alanya og Side, og hun har også et godt kendskab til Mallorca og Toscana. Cathleens sidste ferie gik til Athen, hvor hun så på gadekunst, spiste store mængder af Gyros og sippede hvidvin på små, lokale fortovsrestauranter. Hendes næste ferie går til Bosnien, og hun glæder sig til at finde ud af, hvad der gemmer sig af unikke oplevelser dér. Cathleen elsker at rejse og sidder klar ved telefonerne til at give hendes passion videre.

Henrik NielsenHenrik Nielsen

Henrik har en særlig forkærlighed for Portugal og kender alle vores destinationer og mange af vores hoteller i både Lissabon, Algarve, Estoril, Cascais og Madeira. Han kan med stor passion fortælle, hvorfor Lissabon er Europas mest charmerende hovedstad, og han kan give dig de bedste tips til at udforske byens seværdigheder til fods og finde de helt unikke, små steder, som mange overser. Henrik er passioneret omkring musik og natur, når han rejser, og han har tabt sit hjerte til Brasilien og rejser ofte hertil med sin familie. Du kan få Henriks bedste anbefalinger til din næste ferie over telefon og chat eller ved at læse hans mange beskrivelser af vores hoteller.

Katja Valentina KrampKatja Valentina Kramp

En af Signatours’ mest eventyrlystne kollegaer hedder Katja. Hun har næsten besøgt alle verdenshjørner, og vi kommer ikke uden om, at Bali er hendes favorit af alle. Det er bl.a. fordi, at øen emmer af gæstfrihed, og det er et karaktertræk, som Katja værdsætter højt, når hun rejser ud. Det er ikke bare Bali, der har gjort indtryk. Også Tenerife, Gran Canaria, Marmaris og Mallorca er på hendes liste over besøgte rejsemål, og hun kommer meget gerne tilbage, når der bliver lidt for trist og gråt i vejret herhjemme. Senest er hun kommet hjem fra en weekendtur i portvinsbyen Porto, og hun kan slet ikke få armene ned af begejstring over byens sjæl og charme. Katja er kontorets ’øko-pige’ nummer 1, og hun er ekspert i at få pulsen ned i fritiden, hvor hun er flittig yoga-udøver.

Marcus StoltzMarcus Stoltz

Med sine mere end 13 år i rejsebranchen kan Marcus få titlen som ”Mr. Experienced”. Marcus er én af Signatours ”bella Italia”-entusiaster, og han har rejst til hver en afkrog af det antikke støvleland qua sin tid i In-Italia. Han er faktisk helt tosset med de latinske lande, for ud over Italien, så er han også faldet for Spanien og Portugal – ja, faktisk elsker Marcus alle rejsemål, der producerer gode vine. Badeferie er også lige sagen, ikke mindst efter at han er blevet far – og derfor er familieferie med børnevenlige strande også et af Marcus’ ekspertområder. Særligt Dubai og Thailand er på hans favoritliste over ’sand-mellem-tæerne’-ferie, og han håber at kunne skrive Caribien og Aruba på tjeklisten i den nærmeste fremtid.

Johan TeideJohan Teide

Er der noget, som ligger Johans hjerte nært, så er det god mad og vin. Det er uvist, hvor meget han drømmer om gastronomi, når han sover, men i vågen tilstand er der i hvert fald ingen af hans kollegaer, der er i tvivl om, at han ved, hvad han taler om. For han har i 20 år arbejdet i vinbranchen, og drivkraften har alle dage været det gode håndværk. Selvom Johan ikke har en årelang baggrund inden for rejsebranchen, så vil vi alligevel kalde ham en erfaren herre inden for sit nye felt. Han befinder sig nemlig som en fisk i vandet, da han kan kombinere sin passion for vin med rejseaktivitet til de sydeuropæiske, vinproducerende lande som Kroatien, Spanien, Frankrig, Portugal og Italien. Johan har tidligere boet og rejst rundt i Mexico (og taler spansk), og ellers er det Italien, der giver ham det største kick, når der skal planlægges ferie på hjemmefronten (hvorfor han også er flydende i italiensk).