Rejser til Litauen

Det tidligere storfyrstendømme Litauen, byder på masser af historiske overraskelser, spændende natur og interessante byer. Med Escapeaway kan du rejse til Litauen og bo på udvalgte hoteller med gode anmeldelser.

Ud over den smukke hovedstad Vilnius med omkring 600.000 indbyggere, finder man også flere andre interessante byer i Litauen, fx. den centralt beliggende by Kaunas og den historiske havneby Klaipèda, hvor man finder færger til bl.a. Kiel i Tyskland, samt Karlshamn og Trelleborg i Sverige. Det er således muligt at tage på kør sev-ferie i Litauen i egen bil, eller man kan flyve til enten Vilnius eller Kaunas. Fra lufthavnen i Riga (hovedstaden i Letland) er der ca. en times kørsel til grænsen til Litauen.

Litauen opnåede uafhængighed kort efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991. I 1995 havde landet gennemgået en overgang til fuld markedsøkonomi. En langvarig nabostrid med Polen blev afgjort da landene underskrev en traktat om venskab og samarbejde i januar 1992, og forhandlinger med Rusland førte til tilbagetrækning af de resterende russiske tropper i august 1993.

Litauen er det største af de baltiske lande. Landet opnåede medlemskab af EU i 2004 og har siden da været en spiller på den globale scene, og har modtaget flere besøgende end nogensinde før.

Sådan finder du en rejse til Litauen

Med Escapeaway kan du rejse til Litauen fra lufthavnene i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg, enten direkte eller med en mellemlanding undervejs. Vi giver dig flybilletter med rutefly til nettets bedste priser, pakker det sammen med vores udvalgte hoteller i Litauen, og med mulighed for at supplere med en lejebil - alt i én pakkerejse, som er sikret af rejsegaranti.

Turistinformation

Skal du rejse på ferie til Litauen så hjælper turistkontoret gerne med tips og inspiration. På Litauens officielle turistbureaus hjemmeside finder du f.eks. en oversigt over en række interessante ruter gennem Litauen, med beskrivelser af oplevelser undervejs. Du finder også oplysninger om forskellige aktuelle begivenheder, vejrudsigter og nyheder i Litauen.

>> Læs også om rejser til Letland her
>> Book en pakkerejse med Escapeaway

Hoteller i Litauen

Populære hoteller i Litauen

Litauen, Palanga
9,1
Fabelagtigt
3110 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 244 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Litauen, Vilnius
9,1
Fabelagtigt
5736 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 8 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Litauen, Vilnius
8,5
Meget godt
2219 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 7 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Inspiration og fakta

Geografi

Litauen befinder sig på den østlige del af Østersøkysten og grænser op til Letland mod nord, den russiske region, Kaliningrad, og Polen mod sydvest samt Hviderusland mod øst. Europas geografiske centrum menes at ligge i det østlige Litauen nær landsbyen Bernotai, 25 km nord for Vilnius. Landskabet veksler mellem lavland og kuperet højland og har et netværk af floder, herunder Nemunas og Neris. Omkring 1,5% af landets territorium består af søer, og der findes mere end 2800 i alt. De fleste søer ligger i den østlige del af landet og omfatter søerne Druksiai og Tauragnas.

Vilnius

Den historiske by, Vilnius, er hovedstaden i Litauen og blev grundlagt i 1323. Byen ligger i en malerisk dal dannet af floderne, Neris og Vilnia, og er omgivet af skovklædte bakker. Det gamle men moderne centrum ligger på den sydlige eller venstre bred af floden. Den gamle bydel er den største i Europa og er på UNESCOs Verdensarvsliste. I modsætning til Riga og Tallinn i de andre baltiske republikker, så er Vilnius ikke af germansk oprindelse, men ligesom disse byer, så har Vilnius også en stor gammel bydel, som gradvist bliver restaureret. Næsten alle de store europæiske stilarter er repræsenteret i byen, selvom det i sidste instans var barokken der kom til at dominere. Hjertet af hovedstaden er den store og smukke Gediminas Plads, hvor man finder den store katedral i klassisk stil. Andre interessante kirker er den gotiske Skt. Anne Kirke, samt Skt. Peter og Skt. Paul Kirke, som huser selve Sankt Casimieras, som er en af de mest beundrede hertuger i Litauen. Man finder ligeledes en samling af fine skulpturer.
Ethvert besøg i byen bør omfatte det historiske Vilnius Universitet, som blev grundlagt i 1579, som var byens historiske guldalder. Universitetet er et af de ældste i Europa og har en udpræget renæssance-atmosfære med sine mange gårde og arkader. Det kan anbefales at bevæge sig op i Gediminas Tårnet og nyde en fantastisk udsigt ud over byen. Tårnet ligger højt på en bakke i byens centrum, og rejser sig over Vilnius som et symbol på den litauiske hovedstad.

Seværdigheder 

Omkring 25 km fra Vilnius ankommer man til Trakai, som tidligere blev betragtet som Litauens hovedstad. Byen er beliggende på bredden af den smukke sø, Galve, som indbyder til en sejltur. Man kan også besøge en borg fra det 14. århundrede. Længere mod vest finder man spabyen, Birstonas, som er kendt for sin mineralvand og sin ro.

Vest for Vilnius ligger det industrielle og kulturelle centrum, Kaunas, som er Litauens næststørste by. Kaunas er også kendt som ”museernes by”, da byen kan prale med bl.a Djævelens Museum og et mindesmærke for de, som led under nazisternes besættelse. Det mest berømte museum er dedikeret til værker af den litauiske maler Ciulionis. Der findes desuden tre teatre i Kaunas, ligesom byens seværdigheder tæller slotsruiner fra det 11. århundrede, samt et gammelt rådhus.

Af andre interessante seværdigheder i Litauen, kan nævnes spaområdet i Druskininkai, som ligger langs en lille flodbred cirka 135 km fra Vilnius. Den lille by Rumsiskes, som ligger 80 km fra Vilnius og 20 km fra Kaunas, byder på et friluftsmuseum, hvor man finder eksempler på træarkitektur og gårde fra alle de forskellige regioner i landet. I Kernave finder man fem mystiske græsklædte gravhøje, som også er på UNESCOs Verdensarvsliste. Palanga, Kursisu og Nerija er populære badebyer, som er berømte for deres rene og hvide sandstrande, naturlige sandklitter og fyrreskove. Palanga kan desuden prale af Ravmuseet samt en interessant botanisk have. Nida er den sidste by på den litauiske del af odden og er omgivet af rent hvidt sand så langt øjet rækker. Her kan man også besøge et fyrtårn fra 1874, og Thomas Manns kulturelle center, som er beliggende i det hus, hvor den tyske forfatter tilbragte sin ferie mellem 1930 og 1932. Gruto Parkas er navnet på en prisvindende park af sovjetiske skulpturer, hvor de besøgende bliver mindet om Litauens dystre fortid. Mod syd finder man byen Klaipeda, som er en vigtig havneby, og knudepunkt for færgetrafik fra Litauen. De to største byer i den nordlige del af landet er Siauliai; et vigtigt industrielt område med den berømte bakke med kors, og Panevezys med sit berømte Drama Teater.

Vejret når du rejser til Litauen

Litauens klima er tempereret. Sommeren kan blive meget varm, og forår og efterår er som regel milde i vejret. Vinteren varer fra november til midt marts og kan være meget kold. Der falder almindeligvis en del sne om vinteren. Der kan falde nedbør hele året, men der falder som regel mest regn i august.