Om Marokko

Rejser til Marokko

Marokko, beliggende i Maghreb-regionen i Nordafrika, er et kontrasternes land; her finder du storslåede bjerge og ørkenområder, det sagnomspundne Berber-folk, en rig historie og enestående antikke byer, en varm gæstfrihed, mange farverige markeder, frodige oaser, maleriske keramik-traditioner, og sidst, men ikke mindst, storbyen Casablanca, der ikke bare har leveret titlen til en af den vestlige filmhistories mest berømte film, men også udgør én af Afrikas vigtigste byer.

Inspiration og information

Du kan i det følgende finde inspiration og information til en rejse til Marokko, herunder landets seværdigheder, klima og vejr og historie. 

Seværdigheder

Ait Ben Haddou

Aït Benhaddou, som har været på UNESCOs verdensarvsliste siden 1987, er en befæstet by, eller såkaldt "ksar" på arabisk, som ligger på den gamle transsahariske karavanerute mellem Sahara og Marrakech i Marokko.

Byen er berømt for sine historiske bygninger og gamle bydel ("medina"), der har gjort byen til en kulisse for scener i mange berømte film, herunder Sodom and Gomorrah, Jesus of Nazareth, The Man Who Would Be King, Marco Polo, Gladiator, Kingdom of Heaven, Babel, Prince of Persia m.fl.

Der bor endnu fire familier i den antikke landsby, men de fleste af de lokale indbyggere i området bor nu i mere moderne boliger på den anden side af floden, eftersom bygningerne i landsbyen er bygget af ler, der tager skade i regntiden.

Meknes

Meknes, beliggende i den nordlige-centrale del af landet, er en af de fire kejserlige byer i Marokko. Byen blev grundlagt i det 11. århundrede af Almoraviderne som en militær bosættelse, og blev hovedstad i Marokko under Sultan Moulay Ismaïl (1672-1727), der var søn af grundlæggeren af Alaouit-dynastiet.

Sultan Moulay Ismaïl forvandlede Meknes til en storslået by i spansk-maurisk stil omgivet af høje mure og med en harmonisk blanding af islamiske og europæiske stilarter, som stadig kan beundres i dag. 

Blandt byens største seværdigheder er Bab al-Mansour-porten - byens hovedport - som blev bygget færdigt i 1732. Porten rummer Almohad-mønstre og har mosaikker af høj kvalitet. Nogle af portens søjler stammer oprindeligt fra den romersk antikke by Volubilis, der blev regnet for at være hovedstad i det romersk-berbeske kongedømme Mauretania, og hvis ruiner stadig kan beundres lidt udenfor byen. 

Hassan II Mosque

Hassan II-moskeen - beliggende i Casablanca - er den største moské i Marokko, den næststørste i Afrika og den 13. største i verden.

Moskéen står på et fremspring, der vender ud mod Atlanterhavet, så troende kan bede ud over havet. Seks tusinde traditionelle marokkanske håndværkere arbejdede i fem år på at skabe moskeen smukke mosaikker, marmorgulve, søjler, skulpturerede gipslister og udskårne og malede trælofter. Moskeen har kapacitet til at rumme 25.000 troende til bønner og yderligere 80.000 på pladserne omkring den.

Moskeen har desuden verdens højeste minaret på 210 meter - hvilket svarer til en 60 etagers høj bygning - som på toppen har en laser, der lyser i retning mod mekka.

Marrakech Medina

Marrakech, der ligger ved Atlasbjergene, er en af Marokkos fire traditionelle hovedstæder, og er berømt for sit maked (souk), der er Marokkos største og for sin gamle bydel (medina), der i 1985 blev opført på UNESCOs verdensarvsliste. Byen er også kendt for sit store torv, Djemaa el Fna, der siges at være det mest travle torv på det afrikanske kontinent.

Blandt byens kulturhistoriske bygninger og seværdigheder kan nævnes El Badi-paladset, Bahia-paladset, Saadidynastiets mausoleum, Shrob ou shouf-fontænen, Koutoubia-moskéen, Bin Yousuf-madrassaen, Almoravid Koubba fra 1117, gravene til byens syv hellige mænd, samt en lang række moskéer, madrassaer, zaouiaer, synagoger, garverier, markedsboder og byporte. Blandt byens nyere seværdigheder er den franske maler Jacques Majorelles have, Jardin Majorelle, fra 1924.

Casablanca

Selv om Marokkos politiske hovedstad er Rabat, har Casablanca stadig en særlig status; ikke bare i Marokko og på det afrikanske kontinent; men også hos mange vesterlændinge. Ud over at rumme Marokkos hovedhavn - der er én af de største kunstigt anlagte havne i verden - udgør byen landets økonomiske centrum og et af de største økonomiske centre på det afrikanske kontinent.

I Vesten er byen mest kendt for at have leveret titlen til én af filmhistoriens mest berømte film; den amerikanske filmklassiker fra 1942, der skal forestille at foregå i Casablanca under anden verdenskrig med Humphrey Bogart og Ingrid Bergman i hovedrollerne; hele filmen blev dog optaget i et studie (med undtagelse af et par optagelser i Paris og Van Nuys Airport), så der er ingen konkrete filmlokaliteter i Casablanca i dag, der har relation til filmen.

Blandt byens største seværdigheder er moskeen Hassan II-moskeen, der er den største moské i Marokko, den næststørste i Afrika og den 13. største i verden (læs mere under seværdigheder); Parc de la Ligue Arabe, som er byens største park; Casablanca katedral, der ikke længere er i brug, men er åben for besøg; og den gamle bydel (medina), der ikke når helt samme højder som de tilsvarende bydele i Marrakech og Fes, men som stadig er et besøg værd.

Klima og vejr

Marokkos mange kontraster gælder også landets klima, der ikke udgør én klimatype, men mange forskellige klimatyper, afhængigt af, hvor i landet, du befinder dig. Hvis du f.eks. befinder dig i de kystnære områder af landet er der - selv om sommeren - bemærkelsesværdigt moderate temperaturer på grund af effekten af den kolde kanarisk strøm ud for Atlanterhavskysten.

Du vil opleve kontinentalt klima i de bjergrige regioner i den nordlige og centrale dele af landet, hvor somrene er varme eller meget varme og vintrene er kolde, og undertiden under frysepunktet. Det sner ofte i denne del af landet om vinteren. Du vil bl.a. kunne opleve denne typeklima i byer som Khenifra, Imilchil, Midelt og Azilal.

Du vil kunne støde på alpint klima i visse dele af Atlasbjergene. Her er somrene varme eller meget varme og vintrene er kolde med en gennemsnitstemperatur på 8 grader - og der vil ofte falde sne i løbet af vinteren. I denne del af landet er der mange skisportssteder, såsom Oukaimeden og Mischliefen. Du vil bl.a. kunne opleve denne type klima i byer som Azrou og Boulmane.

I den sydlige del af landet og nogle dele af den østlige del af landet vil du kunne opleve steppe-klima, hvis særlige kendetegn er en lav mængde af nedbør. Byer som Agadir, Marrakesh og Oujda har et typisk steppe-klima.

Du vil især opleve middelhavsklima i landets kystnære områder; dog i sagens natur mere ved de Middelhavsvendte kyster end ved Atlanterhavskysten. Her er somrene varme og tørre med gennemsnitlige temperaturer på omkring 23-24 grader, mens vintrene generelt er milde og våde med daglige gennemsnitstemperaturer på omkring 12-14 grader. Byer, der falder ind under denne klimatype, inkluderer blandt andre Tanger, Tetouan, Al Hoceima, Nador og Safi.

En underart af middelhavsklimaet - kaldet submediterrant klima - gør sig gældende i dele af landet; ikke mindst i byer som Rabat, Casablanca, Kénitra, Salé og Essaouira. Her er klimaet kendetegnet ved lidt køligere somre, mens også vintrene er en anelse køligere på grund af beliggenheden ved Atlanterhavskysten.

Historie

Området i nutidens Marokko har været beboet siden ældste stenalder (190.000 og 90.000 f.Kr.); og måske endda endnu tidligere, da Homo sapiens-fossiler, som blev fundet i Jebel Irhoud lige efter årtusindeskiftet, er blevet dateret til ca. 315.000 år før nutiden. På det tidspunkt var Maghreb et mere frugtbart område end i dag og lignede mere en savanne end dagens generelt tørre landskab. 

DNA-undersøgelser har påvist en tæt - og overraskende - forbindelse mellem berberne i Marokko og samerne i Skandinavien. Dette støtter forskellige teorier om, at det franko-cantabriske område i det sydvestlige Europa var et tilflugtsområde for jægere og samlere i perioden under sidste istid, der senere befolkede det nordlige Europa efter istidens ophør. 

Nordafrika - og det, der i dag er Marokko - blev med tiden en del af den blomstrende middelhavsverden i den tidlige klassiske periode takket være fønikerne, der etablerede vigtige handelskolonier og bosættelser i blandt andet Chellah, Lixus og Mogador. 

Marokko blev senere en del af bystaten og imperiet Karthago. Den tidligste kendte uafhængige marokkanske stat var Berber-riget Mauretanien under kong Baga, som kan dateres tilbage til 225 f.Kr.

Mauretanien blev en klientstat i det romerske imperium i 33 f.Kr. Kejser Claudius annekterede formelt Mauretanien som en romersk provins i 44 e.Kr., men i det 3. århundrede e.Kr. blev dele af Mauretanien generobret af berberstammer, hvorefter den romerske imperiale magt i Mauretanien blev begrænset til et par kystbyer. Romerriget mistede senere også disse områder, efter at vandalerne hærgede i Nordafrika i 429 e.Kr. Efter dette tidspunkt overtog lokale maurer-romerske konger kontrolen med området.

Den muslimske erobring af Maghreb begyndte i midten af det 7. århundrede og bragte både arabisk sprog og religion (islam) til området. Området blev formelt set en del af Umayyad-kalifatet, men i praksis var det en subsidiær provins i imperiet med lokale guvernører udpeget af den muslimske guvernør i Kairouan.

 

 

 

 

Læs mere om Marokko

Hoteller