Om Myanmar

Rejser til Myanmar

Myanmar som før hed Burma er ikek et rejsemål som pt er i programmet hos Signatours, men nu du er her så tag et kig på et af de mange andre udvalgte rejsemål hvor du bor på hoteller med de bedste anmeldelser

Troede du, at du var den eneste, der var så original at overveje en rejse til det eksotiske og tidligere så lukkede asiatiske land Burma? Tro om igen. Turismen til Burma boomer som aldrig før. 

Turismen til Burma kontroversiel

Det er ikke alle, der bakker op om den megen turisme til landet, der siden 1992 har været et hårdt diktatur styret af en nådesløs militærjunta. Det burmesiske styre er blandt andet kendt for at slå hårdt ned på politiske modstandere og kritikere, herunder den berømte politiker og frihedskæmper Aung San Suu Kyi, som sad i husarrest i Burma indtil styret løsladte hende i 2010.

Mange stiller sig kritiske overfor, at folk rejser til Burma og dermed støtter regimet med de penge, de bruger under deres besøg i landet. Som modargument fremhæves det ofte, at man også støtter den almindelige befolkning, når man rejser til landet og handler - samt at det, at udlændinge oplever Burma fører til, at viden om dette land, dets kultur og dets befolknings levevilkår bliver mere globalt udbredt end hidtil. Det siges dog, at der reelt ikke foregår handel udenom regimet, og at det dermed er umuligt at undgå at støtte det, hvis man handler i Burma.

Burma byder blandt andet på den eventyrligt smukke Shwedagon-pagode, som er dekoreret med guld og tusindvis af diamanter. Pagoden ligger i landets største by Rangoon, hvor et fascinerende, broget gadebillede kan opleves. Med flere end 100 etniske grupper og undergrupper byder landet på meget forskelligartede kulturelle oplevelser, og naturen er smuk og frodig.

Landets religiøse hovedstad, Mandalay, er naturligvis et must, hvis man skal besøge Burma. Hundredetusindvis af buddhistiske munke har deres hjemsted her, og byen rummer et væld af betagende klostre, hvor munkene blandt andet er berømte for deres talentfulde træskærerarbejde.

Læs mere om Myanmar

Hoteller