New Zealand

Byer i New Zealand

Auckland har en fantastisk beliggenhed, midt imellem to bugter, i nærheden af stedet, hvor Stillehavet og Det Tasmanske Hav møder hinanden i New Zealand. One Tree Hill og Mount Eden byder på gode, og gratis, udsigtsposter, men udsigten fra Skytower er altoverskyggende. Der findes gode strande, som er velegnede til svømning, i nærheden af Kohimarama og Mission Bay, mens Hauraki Golfen indeholder øer såsom Rangitoto og Great Barrier, som bedst nås med båd f.eks. en America’s Cup båd fra Aucklands skønne havnefront.

Wellington, som er New Zealands hovedstad, har også en fantastisk beliggenhed og er en vigtig havneby. Byens forretningsområde, Central Business District, dominerer byen og let at udforske til fods. På Cuba Street finder man de bedste shoppingmuligheder og en livlig atmosfære, Thorndon byder på mange historiske seværdigheder, Lambton Quay er den primære forretningsgade og Mt Victoria er stedet at besøge, hvis man leder efter billig indkvartering og restauranter. Det fremragende nye Te Papa Museum er et must-see for enhver besøgende. En køretur langs Oriental Bay er anbefalelsesværdig, og fra Mount Victoria og de botaniske haver mod nord finder man en fantastisk udsigt.

Napier, som man finder på østkysten i den dejlige Hawkes Bay, blev ødelagt af et jordskælv i 1930’erne og blev derefter bygget op igen i Art Deco stil.

Christchurch i New Zealand er en bemærkelsesværdig ’engelsk’ by, som minder om Oxford eller Cambridge med de velorganiserede gader. Byens liv findes primært omkring Cathedral Square, hvor man finder en lidt gammeldags atmosfære med hyggelige fodgængerområder, kolonial arkitektur og smukke træbevoksede alléer.

Den livlige universitetsby, Dunedin, emmer af skotsk indflydelse og er beliggende i den sydligste provins, Otago.

New Zealands geografi

Ud over at være et af de fjerneste lande i verden, så består New Zealand af to store øer i det sydlige Stillehav, 1600 km sydøst for Australien. Sydøen er den største ø, men er mindst befolket og mest barsk. Ud over de to hovedøer, så består New Zealand også af en række mindre øer; blandt andet Stewart Island samt nogle mere fjerntliggende Stillehavsøer. Alt i alt strækker New Zealand sig over 1600 km i længden.

New Zealand er et land, der er dannet på grund af vulkansk aktivitet og vulkanerne fortsætter med at buldre fra tid til anden. En af de aktive vulkaner, Mount Ruapehu, var sidst i voldsomt udbrud i 1996 og truede med at udrydde et stort område.

Vulkaner på New Zealands Nordø

Vulkanernes heftige aktivitet har sat deres præg på især den nordligste ø i New Zealand. Lake Taupo i øens centrum, er resultatet af et voldsomt vulkanudbrud for 2000 år siden. I nærheden finder man resterne af de markante Ruapehu, Tongariro og Ngauruhoe. Vest for Wellington finder man Taranaki. De frodige bakker omkring Waikato, nord for Taupo, bruges primært til landbrug, fåreavl og produktion af mejeriprodukter.

Nord for Auckland finder man Northlands, som er et kuperet område med nogle af de smukkeste kyststrækninger på hele øen; skønne bugter og små maleriske øer.

Sydøen på New Zealand – spektakulært landskab

New Zealands Sydø kan prale med det mest spektakulære sceneri; uspoleret og dækket af græs eller bøgeskov. Kystlinjen er præget af fjorde og bugter og er en populær feriedestination blandt lokalbefolkningen. Sydøen er delt på langs af de snedækkede Sydlige Alper, og bjergkæden efterlader vestkysten gold og dramatisk. Jo længere sydpå man rejser desto bedre bliver det; naturen byder på et utal af maleriske søer mellem bjergene, og kulminerer med det spektakulære og iskolde Fiordland. Der findes to tilgængelige gletsjere i området.

På Otago-halvøen finder man en landlig og uspoleret atmosfære, mens Canterbury langs østkysten er et udpræget landbrugsområde.

Naturen på New Zealand

New Zealands øer har en rig mangfoldighed af flora, og byder på dyrkede kauri- og kohekohe-skove, samt regnskove i rimu, bøg, tawa, matai og rata, for ikke at forglemme nationalplanten; bregnen. Der er mange alpine eller sub-alpine bevoksninger, og der er initiativer i gang for at bevare områder med et originalt planteliv.

Fauna i New Zealand derimod er begrænset, og indtil Pakehaerne (bosætterne) ankom til disse fjerntliggende øer, var de kun hjemsted for fuglearter, herunder den nu uddøde Dronte, og den store strudse-lignende Moa. Med indførelsen af insekter og skadedyr var de mest sarte fuglearter tvunget til udryddelse, og udbredelsen af ræve og possums. Der findes tre nationalparker, tyve skove, tre maritime parker og to marineparker. Desuden er der to seværdigheder fra Verdensarvslisten; Tongariro National Park og Te Waihipouna-mu.

New Zealands historie

New Zealands originale navn er ’Aotearoa’, som betyder ’Den lange, hvide skys land’. Landet blev opdaget af den polynesiske opdagelsesrejsende, Kupe, i år 950. Omkring år 1350 begyndte maorierne at forlade deres hjemland Hawaiki i hobetal, og slog sig ned på New Zealand, hvor de dannede deres egen selvstændige kultur, dog ikke helt uden stridigheder og blodsudgydelser.

I 1640 ankom Abel Tasman, en hollandsk opdagelsesrejsende, men hans besøg blev dog kortvarigt, da flere af hans mænd blev spist af de lokale. Den koloniale indflydelse begyndte først for alvor da James Cook ankom i 1769. Han blev dog også mødt af de uvenlige indfødte og koncentrerede sig derfor om Australien i stedet. Briterne ankom til New Zealand i 1800-tallet med forhåbninger om fangst af hvaler og sæler. Det lykkedes briterne at etablere sig i Russell i det fjerntliggende nord, som blev den første europæiske bosættelse.

Konflikterne fortsatte dog mellem de lokale maori-stammer og pakehaerne; de hvide ansigter. Konflikten eskalerede indtil den afgørende dag, hvor der blev underskrevet en traktat i Waitangi, hvor maorierne afstod fra suverænitet og blev lagt ind under den engelske krone, til gengæld for beskyttelse og garanti for besiddelse af egen jord. Traktaten var dog ret ensidig, og førte til nye konflikter indtil egentlig krig brød ud i 1860. Maorierne blev dog hurtigt pacificeret på grund af stigende antal hvide mennesker samt en række økonomiske fordele. Selv om historien langt fra har været konfliktfri, så bryster New Zealand sig i dag af, at være et land, hvor racerne lever side om side i fred og fordragelighed uden adskillelse og opdeling i samfundet.

Omkring slutningen af det 19. århundrede, havde opdagelsen af guld samt omfattende fåreavl før til, at New Zealand var blevet et effektivt og stort set selvforsynende land. Landet var på forkant med demokrati og folkets rettigheder, indførelsen af valgret til kvinder, social sikkerhed, etableringen af fagforeninger, samt indførelsen af børnepasningsordninger.

I 1907 fik New Zealand selvstyrende status, under det britiske imperium, og opnåede uafhængighed i 1931, hvilket dog ikke blev officielt erklæret før 1947. Landets økonomi dalede i 1980’erne da mange forlod landet for at tage arbejde i Australien, men fokus på eksport gjorde, at landet genvandt økonomisk stabilitet igen. Politisk set, så opretholder New Zealand en høj status med fokus på miljø og en klar negativ holdning til atompolitik. Racerelationer har domineret den politiske dagsorden, da maorierne kæmper for erstatning for tabt land, bevarelse af deres kulturskatte samt en større politisk indflydelse. De er dog hastigt ved at blive i undertal på grund af asiatiske indvandrere.

Omvandrende kiwi-rejsende, en dominerende position indenfor rugby, America’s Cup, samt Sir Edmund Hillary’s historiske bestigning af Everest for 50 år siden, har sikret at dette land med sine 3 millioner indbyggere ikke bliver glemt.

Du kan også finde oplysninger om New Zealand hos landets officielle turistbureau.