Rejser til Portugal

Portugal er uden tvivl en europæisk topdestination, med dejligt vejr, gode faciliteter, lave priser og lækre strande og byer. Alligevel har danskerne ikke helt taget Portugal til sig i samme grad som de større lande omkring. Den tendens er dog ved at vende for Portugal, som bl.a. har gjort en stor indsats for at blive en eftertragtet golfdestination, hvilket i dén grad er lykkedes. Samtidig kan man kombinere den aktive ferie med storbyferie i skønne Lissabon og store oplevelser ved Algarve-kysten – for ikke at nævne Azorerne og Madeira, som er en historie helt for sig.

Er man derimod til en ferie hvor der er noget længere mellem turisterne, så prøv det nordlige Portugal, med den charmerende UNESCO-storby Porto, Douro-dalen og en række skønne natur- og nationalparker. Det er også her, langt størstedelen af de portugisiske vine produceres, og hvor frodige dale lægger jord til omfattende produktion af frugt og grønt, som kan købes på markeder i byerne – eller i supermarkeder ud over hele Europa.

På en rejse til Portugal får du rigtig meget for pengene. Ikke blot fordi mad og drikke er billigt, men også fordi de portugisiske resorts generelt har en meget høj kvalitet, og stort set altid en utrolig beliggenhed. Det milde klima tæt ved Atlanterhavet gør Portugal til en helårsdestination, hvor det aldrig bliver rigtig koldt, og heller ikke så varmt som man kan opleve hvis man fx. rejser til Spanien i højsommeren.

Hos Hideaways kan du booke rejser til Portugal og alle ovennævnte destinationer, inkl. fly fra Billund, Aalborg, København eller Hamburg, et håndplukket hotel med charme, og en lejebil, som står klar til dig i lufthavnen. Samtidig er du dækket af Rejsegaranti, fordi du har købt en pakkerejse. Er du mere gør-det-selv typen, kan du naturligvis også vælge blot at bestille et af vores hoteller og selv sørge for transport. Se mere her: hideaways.dk/portugal