Rejser til Evora

Den forhistoriske, muromkransede by Évora rejser sig op fra den enorme Alentejo-slette 62 km vest for den spanske grænse. Den blev taget fra maurerne i 1166 af en lovløs ridder, Gerald den Frygtløse, som besteg murene om natten på en stige af lanser. Senere blev Évora en populær residens for de portugisiske konger, men populariteten fortog sig efter Spaniens indlemmelse af Portugal i 1580. 

I dag er det et af de smukkeste steder, man kan besøge i hele Sydeuropa, med mange unikke attraktioner og et fint udvalg af gode indkvarteringsmuligheder. Området omkring Evora er desuden et mekka for dig der elsker god mad og vin, og byen har et stort udvalg af spisesteder, herunder nogle af de bedste restauranter i Portugal.  

Velkommen til Portugal med Escapeaway Rejser, vi er specialister i rejser til Evora og andre rejsemål i Alentejo, hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse. Som på alle andre destinationer tilbyder vi altid valgfri rejselængde og afrejsedage. Evora ligger ca. en times kørsel fra Lissabon, og her har du daglige fly fra bla. København og Hamborg lufthavn. Rejser du fra Jylland er der gode daglige flyforbindelser fra både Billund, Aarhus og Aalborg lufthavn via bla. Amsterdam og Frankfurt. 

Portugal har meget at tilbyde sine besøgende og det er oplagt at besøge Evora et par dage på en rundrejse. Få mere inspiration til en rundrejse i denne del af landet i rejsetamet "bilrundrejser" eller kontakt os for et skræddersyet tilbud på en rejse helt efter dine ønsker og behov.

 

Hoteller i Évora

Populære hoteller i Évora

Portugal, Alentejo, Évora
8,8
Meget godt
641 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 132 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Alentejo, Évora
9,0
Fabelagtigt
1788 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 132 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Alentejo, Évora
9,5
Fabelagtigt
1515 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 144 km
  • Nærmeste by: ca. 4.3 km
  • Pool (evt. sæsonåben)

Information og fakta

Jeg har her samlet lidt informationer og fakta til dig som skal rejse til Evora i Alentejo. Vil du vide mere om dette spændende rejsemål så vil jeg også anbefale dig at kigge forbi bloggen, her skriver vi om egne oplevelser fra utallige rejser til Portugal og naturligvis også om området omkring Evora.

Seværdigheder 

Évoras romerske tempel i korintherstil er populært sagt anset for at have været tilegnet gudinden Diana. Opført i det 2. århundrede blev det i Middelalderen omdannet til en fæstning, og endda et slagtehus i det 19. århundrede. Rester af Évoras romerske mure fra det 1. århundrede ligger mellem paladserne, der tidligere husede hertugen af Cadaval og Greven af Basto.

Katedralen fra det 12. århundrede på Largo Marques de Marialva har to massive tårne og granitklostre i gotisk stil fra det 14. århundrede.

Évoras regionale museum, der har til huse i et palads fra det 16. århundrede udstiller forskellige romerske kulturgenstande, en gammel Arraiolos gulvløber og nogle charmerende stilleben-malerier af maleren Josefa de Obidos fra det 17. århundrede. Évora kan også prale af en imponerende 9 km lang akvædukt bygget mellem 1531 og 1537.

Oplevelser i nærheden af Évora

Arkæologer daterer de forhistoriske sten nær Évora til at være fra mellem år 4.000 og 2.000 f.Kr. Der er mere end 130 stendysser i området, inklusiv Portugals største i Zambujeiro. Hulerne ved Escoural indeholder malerier, som bedømmes til at være 15-20.000 år gamle. 2 km fra Évora, er Sao Bento de Castris klostret, som var det første Benediktiner kloster i Portugal, grundlagt i 1274, mens klostret fra det 16. århundrede ved Espinheiro et lille stykke vej fra byen er, hvor maler-munken Frei Carlos boede og arbejdede.

>> Læs også om hoteller i Alentejo
>> Se hvordan du finder en billige pakkerejse til Portugal

Rejser til Portugal

Læs mere om Portugal og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Portugal her

Hvad siger gæsterne i Évora?

9,1
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 7 anmeldelser