Lavpriskalender

Pakkerejser med fly

Populært i Albufeira

ClubHotel Riu Guarana
Portugal, Algarve, Albufeira
  • Flere sportsfaciliteter
  • Her er børnepool
  • Mulighed for halvpension
Falesia Garden
Portugal, Algarve, Albufeira
  • Livlig atmosfære
  • Tæt på by & strand
  • Her er børnepool
Clube Humbria
Portugal, Algarve, Albufeira
  • Børnevenligt hotel
  • Godt til børnefamilier
  • Her får du god service

Om Albufeira

Rejser til Albufeira

Albufeira, beliggende på den centrale del af Algarve, er et af de mest populære rejsemål i Sydportugal. Med sine smukke strande, sin ultramoderne marina, sine gamle kirker og museer, sit summende natteliv, og de omkringliggende bakker og appelsinlunde, er det nemt at forstå, hvorfor Albufeira er blevet så populær.

Albufeira er opdelt i to hovedområder "Den Gamle By" og "Den Nye By". Den gamle del af byen er en sand labyrint af brostensbelagte gader centreret omkring et torv. Den nye by centrerer sig derimod omkring en lang række livlige barer.

I området omkring Albufeira ligger der adskillige forlystelsesparker og vandland. Har man ikke selv bil, kan man købe billetter hos bureauer i Albufeira, der så sørger for transporten fra hotellerne ud til parkerne.

Der er strande af enhver type i området omkring Albufeira; fra Salgados-strandens hvide klitter i vest til Falesia-strandens rå klipper i øst. En af de mest berømte strande i området er Peneco strand, også kendt som Tunnel-stranden, hvor du finder barer og restauranter langs strandpromenaden. Sandstranden fører til den smukke Xorino-grotte, som er hugget ud af klippen ved havets kant. Pescadores-stranden i hjertet af Albufeira er malerisk med fiskerbåde trukket op på sandet; desuden er stranden tildelt det prestigefyldte blå flag.

Naturligvis er Albufeira i dag et turistområde, men man mærker også her tydeligt Portugals kultur og den imødekommende befolkning.

Inspiration og fakta

Albufeira er Algarves største turistby - ja faktisk et af de områder, der trækker flest besøgende i hele Portugal. Titusinder af mennesker rejser til hvert år for at tage den gamle, hyggelige by i øjesyn.At Albufeira ligger tæt på Faro, og dermed er godt forbundet med en stor lufthavn, gør ikke byen mindre populær for turister. 

Albufeira - natteliv, solskin, strande og masser af aktivitet er bare noget af det, man kan være sikker på at finde i Albufeira. Her udfolder livet sig, som det skal i et turistmekka, og når solen går ned, finder man de mange soldyrkere på diskotekerne, restauranterne og barerne. Sport er også en af Albufeiras hovedattraktioner. Selv de mest krævende sportsfolk nyder at udfolde sig her, inden for bl.a. tennis, golf og forskellige vandsportsgrene.

Albufeira er bedst kendt for havet, de flotte strande og de helt utrolige klippepartier og skrænter. Men blot få kilometer inde i landet møder vi et helt andet syn: mandeltræer, figentræer, appelsin- og fyrretræer findes overalt i det grønne, bakkede landskaber!

Hele området omkring Albufeira er Portugals turistmagnet nummer et. Det virker lidt som en verden for sig, og hvert år strømmer turisterne hertil og finder det, de søger. Navnet Albufeira kommer af det arabiske ord 'Al-buhera', som betyder 'slottet ved havet'. Her var tidligere et forsvarsværk for araberne.

Lokal transport

Til fods: Tag en spadseretur rundt i de snoede, brostensbelagte gader i Albufeiras gamle bydel (Cerro da Vila), og du vil se små, hyggelige sidegader med butikker, markeder, maleriske torve og masser af caféer.

Med taxa: Taxa er en hurtig og nem måde at se mere af Albufeira på. Forvent at betale ekstra, hvis du har bagage med - og pas på uautoriserede taxaer.  Autoriserede har et "taxa"-tegn på taget og taxameter.

Ved lejebil: At leje en bil er let og enkelt, og du kan hente den i lufthavnen, når du lander, eller tættere på, hvor du bor. Udforsk det omkringliggende område i dit eget tempo.

Mad og drikke

Med sin beliggenhed på kysten er det ikke overraskende, at fisk og skaldyr ligger højst på de fleste menuer. Prøv f.eks. friske sardiner i tomatsauce eller bacalhau, som er tørret og saltet torsk. Eller prøv cataplana, der er en gryderet fyldt med frisk fisk og kogt i en unik gryde. Der produceres masser af figner, mandler og honning lokalt, så de fleste desserter i Albufeira er lavet af dem. Prøv f.eks. Tarte de Amêndoa (Mandeltærte) - den kan man hurtigt blive afhængig af! De mest traditionelle og afslappede spisesteder finder du i Cerro da Vila-området, mens de mere moderne og livlige spisteder og barer findes i São João-området.

Nattelivet

Hvis du er på udkig efter et aktivt natteliv, gå du ikke galt i byen ved området Areias de São João - her er natklubber og barer med åbent næsten alle døgnets 24 timer. Også Montechoro har meget at byde på i forhold til fest og farver - begge områder ligger omkring to kilometer fra den gamle bydel, og begge områder har masser af hoteller og spisesteder. Områderne rækker ned til strandene.

Historie

Albufeira har en lang historie, og romerne kaldte byen Baltum indtil maurerne omdøbte byen til Al-Buhera i det 8. århundrede. I det 13. århundrede blev byen taget fra maurerne af Santiago-ordenen. Ind til 60erne var Albufeira en stille fiskerby, men siden da har turismen forandret byen, og der er nu mere end 100 hoteller i området. På trods af forandringen fornemmer man stadig en ældre mere autentisk stemning i nogle bydele.

Den gamle bydel

Den mest charmerende kvarter i Albufeira er den gamle bydel. Her slanger snævre gader sig frem til byens centrale plads, der er dekoreret med træer og buske og omgivet af små, hyggelige fortovscafeer. De små gader byder på gode muligheder for shoppere, særligt tøj og læderbutikker er der mange af - og også gavebutikker og supermarkeder til de daglige indkøb. Den gamle bydel rummer også mange restauranter og barer, så man kan få stillet både tørst og sult.

Livet omkring havnen

I den vestlige udkant af Albufeira liggger byens marina, der er nem at få øje på, da alle bygninger i området er malet blå, lyserøde, grønne, gule og orange firkanter. Bag ved marinaen er der gode indkøbsmuligheder, og på marinaen er der restauranter og barer - på den måde er det et rart sted at spendere en eftermiddag med en kold drink og et godt måltid. Det er hyggeligt at se aktiviteten på marinaen, hvor mange skibe sejler ud og ind hen over dagen. Der er også en lang promenade, hvor man kan gå sig en afslappet tur.  Marinaen er udgangspunkt for bådture, fisketure og dykkerekspeditioner, så hvis du er til den slags aktiviteter på og i havet, er der rigtig gode muligheder på stedet.  Lige rundt om hjørnet fra marinaen ligger Albufeiras gamle fiskerihavn, hvor man kan se fiskerne losse deres fangst. Området fortæller en interessant historie om byen og giver også en flot udsigt ind over den - hen over bugten.

Strande

Kysten ved Albufeira er stejl og vidunderligt skulpturelt med smukke grotter, man kan sejle igennem. På stranden kan man stadigvæk se farverige fiskerbåde og fiskerne der afslappende sidder og reparer garn og forbereder lerkrukker til at fange blæksprutter eller små bure til hummerfangst, mens de taler og griner med hinanden. Strandene omkring Albufeira er himmelske med fin hvid sandstrand i læ af forrygende klippeformationer, der fortsætter ud i vandet og er perfekte til dykning eller snorkling. Havvandet er dejligt rent og om sommeren varmes vandet op til 25 grader. Kysten ved Albufeira, er nem at kende pa. røde ler og kalkstens klipperne, og for fødderne af en ligger strande der er fantastiske og meget egnet til familier.

Albufeira har to hovedstrande - Praia dos Pescadores og Praia do Túne.

Den første byder på en sand overflod udi gode fiskerestauranter - er man til fisk, er det her man skal spise. Da Albufeira selv er en fiskerby, bliver fiskene ikke bedre og mere friske end her. Selve stranden er nemt tilgængelige, idet området fører lige ud på stranden, uden at man skal ned ad trapper eller lignende.

Den anden strand Praia do Túnel ligger lidt længere mod vest og nås gennem en tunnel - deraf navnet. Indgangen til tunnelen ligger nær turistkontoret. På Praia do Túnel er der også barer og restauranter, og fra dem tager man trapper ned til selve stranden.

Seværdigheder

Ponte Medieval de Paderne

Ponte Medieval de Paderne blev bygget i det 12. århundrede, omkring samme tid som Paderne Slot; og broen fører til den gamle fæstning. Eksperter mener, at slottet var en af de oprindelige fæstninger, som optræder på Portugals nationale flag. 

Torre da Medronheira

Torre da Medronheira blev bygget i det 16. århundrede og havde til formål at give udsyn over havet. Endnu i dag giver tårnet de besøgende en majestætisk havudsigt. Den nærliggende strand har gode barer og restauranter, hvor du kan hvile ud efter at have vandret op og ned ad tårnets trapper.

Parque Aventura

Uanset om du er på ferie med børn eller ej, er Parque Aventura en sikker vinder. Parken ligger lige uden for byen i Santa Eulalia og er et kæmpe sted med adventure-kurser, paintball, team-building-spil og meget mere. 

Derfor skal du rejse til Albufeira

En rejse til Albufeira byder på en by der trods flittigt turistbesøg om sommeren, byder på oplevelser for folk i alle aldre og stadigvæk har bevaret noget af sin oprindelige charme. Albufeira på Algarve er kendt for sine karakteristiske mauriske træk med de smukke hvidkalkede huse, tagterrasser der om sommeren kan benyttes til at solbade, tørre tøj eller frugter, de minarete-lignende smukt udsmykkede skorstene og de blå eller gule malede ramme omkring husene, dørene og vinduer, der ifølge mauriske traditioner, skulle holde dårlige ånde på afstand. Rejser du til Albufeira vil du opdage at et af byens kendetegn er de stejle og kroede små gader, nogle med trapper indrammet i flere farvede blomstrende krukker, der kærligt bliver passet af de lokale beboere. En oplevelse hvis du rejser til Albufeira er at man tidligt om morgenen besøger det gamle marked hvor man kan købe alverdens friske råvarer. På markedet i Albufeira kan man bla. købe fisk, grøntsager, frugt og kød. Overalt i den gamle bydel finder man, flere familieejede og mindre hyggelige restauranter og cafeer, som er fast hverdags mødelokaler for de lokale. I områderne omkring det gamle centrum af Albufeira og langs hele strandpromenaden, er der et stort udvalg af butikker og restauranter. Albufeira summer af hygge og indbydende atmosfære eller måske en tur ud i byens natteliv.

På en rejse til i Albufeira bor man i en by der var besat henholdsvis af romere, vestgoter og maurere. Navnet kommer fra det arabisk ”Al-Buhera, der betyder ”Havets Borg”. Fæstningen der beskyttede byen mod sørøvere, blev nærmest totalt ødelagt af jordskælvet 1755. Der findes meget historie på hele Algarve kysten, så der er nok af oplevelser og Albuferia er med sin beliggenhed midt på Algarvekysten et godt udgangspunkt, specielt hvis du overvejer at bestille en billig billeje når du rejser til Albufeira.

Ca. 5 km. nord for Albufeira, i Guiafinder man med Algarves største shoppingcenter, temaparken Zoomarine kendt for sine søløver og delfinforestillinger samt nogle af Algarves mest kendte restauranter hvis speciale er også er en af Algarves berømte gastronomiske specialiteter, nemlig den en grillede kylling penslet med den hemmelige ”Piri-piri” marinade (chili).

Læs mere om Albufeira

Kort

Hoteller