Om hotellet

Henrik
Udvalgt af
Henrik
fra Signatours

Vidamar Sao Rafael Villas

Vidamar São Rafael Villas ligger på den solrige Algarvekyst udenfor Albufeiras livlige centrum og i gåafstand til flere, skønne sandstrande. Uanset om du vælger at bo i villa, i lejlighed eller på dobbeltværelser i gæstehuset, så findes her alle muligheder for en dejlig ferie, hvor hovedingredienserne består af sol, sand og hav. 

På Vidamar São Rafael Villas føler du dig hurtigt hjemme og godt tilpas i de dejlige omgivelser, som er præget af en afslappet atmosfære og god feriestemning. De moderne, hvide bygninger ligger flot omgivet af frodig, grøn vegetation og masser af palmetræer, blot en kort gåtur fra stranden. 

Spis friskfanget fisk på stranden

Indenfor kan du nyde de moderne faciliteter, som gør din ferie så bekvem som muligt. Lejlighederne og villaerne har køkkenfaciliteter, så du kan nyde godt af fleksibiliteten og friheden ved at selv at stå for nogle af feriens måltider. Hvis du bor på São Rafael Guesthouse, så har du mulighed for at spise morgenmad i gæstehusets spisesal. Udenfor skaber det grønne område med palmer og swimmingpools en dejlig ramme for afslapning i solen. Når du får lyst til at skifte poolen ud med det blå Atlanterhav, så skal du ikke længere end 700 meter ned af vejen for at få sand under fødderne. Her ligger den gyldne sandstrand, Praia São Rafael, som med sit krystalklare, lave vand og silkebløde sand forståeligt nok er en af de bedste i området. Her kan du spendere dagen på stranden og i havet, udforske grotter og huler i klipperne og snorkle i det klare vand. Det er også her på stranden, at du finder hotellets restaurant, Restaurante São Rafael. Mens du nyder bølgeskvulp og den smukke havudsigt, kan du glæde dine smagsløg med friskfanget fisk og et køligt glas vin. 

Kystens herligheder venter dig

Når du bor på Vidamar São Rafael Villas udenfor Albufeira, er du strategisk godt placeret midt på Algarvekysten med rig mulighed for at opleve områdets mange uforglemmelige kultur- og naturoplevelser. 
Det kan godt være, at de gyldne sandstrande er kystens hovedattraktion, men Algarve byder også på mange hyggelige kystbyer og bjergbyer, som bestemt også er et besøg værd. Den livlige kystby Albufeira er et af de mest populære rejsemål i Sydportugal, og byder på en skøn blanding af gamle kirker og et livligt natteliv. Du kan nå til marinaen og den gamle bydel på 10 min bil. 

Derfor skal du vælge Vidamar São Rafael Villas:

  • Du bor godt og komfortabelt i grønne omgivelser
  • ... i gåafstand til en skøn sandstrand med strandrestaurant
  • Du har en dejlig swimmingpool til rådighed
  • Du bor nær livlige Albufeira, som byder på shopping og gode spisesteder
  • Du er godt placeret midt på kysten og kan tage ud på udflugt

Godt at vide om Vidamar São Rafael Villas:

Nærområdet har ikke de store indkøbsmuligheder og kun få restauranter. Men Albufeira by ligger kun 10 minutter væk i bil og har et stort udbud af indkøbs- og spisemuligheder. 

Læs mere om Vidamar Sao Rafael Villas

Værelser

Hotellet har 65 moderne boliger, og du kan vælge at bo i villa, lejlighed eller på dobbeltværelser. Alle boligerne er moderne og komfortable. Villaerne er rummelige med have og balkon og de fleste med havudsigt. Lejlighederne har et veludstyret tekøkken. Dobbeltværelserne er beliggende i São Rafael Guesthouse med egen terrasse og swimmingpool. 

Faciliteter:

  • Aircondition
  • TV
  • WiFi
  • Safetyboks
  • Badeværelse med bruser og/eller badekar samt hårtørrer 
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.
Alle værelser har:
  • Mulighed for A/C
  • Køleskab/minibar
  • Hårtørrer
  • Kitchenette (lille køkken)
Nogle værelser har:
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Mulighed for balkon/terrasse

Faciliteter på hotellet

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Vidamar Sao Rafael Villas

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Kort

Vidamar Sao Rafael Villas
Urbanizaçao Sao Rafael, Lote 26 Fase Ii,-
8200 613 Albufeira, Portugal

  • Nærmeste strand: 700 m
  • : 3 km
  • Afstand til centrum: 5 km

Anmeldelser

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Signatours’ blog.

Når du rejser med Signatours

Det skal være nemt billigt og sikkert at rejse på ferie med Signatours. Der er mange fordele her er nogle af dem...