Rejser til Coimbra

Hvad historisk betydning og romantik angår overgås Coimbra kun af Lissabon og Porto

Coimbra er en af Portugals ældste byer, grundlagt af romerne, og var i en kort periode landets hovedstad (år 1139 til 1256). Med udnævnelsen af Lissabon til Portugals hovedstad mindskede byens politiske betydning. Men tilgengæld betød grundlæggelsen af universitetet i år 1290, at Coimbra udviklede sig et kulturelt og intellektuelt centrum i Portugal.

Du kan også læse om Coimbra på byens officielle hjemmeside eller om Portugal generelt i vores rejseguide om landet.

Universitetsbyen Coimbra

Coimbras gamle, velholdte bygninger klæber sig op ad bakkerne, der rejser sig fra floden Mondego og krones af det verdensberømte Universidade de Coimbra. Universitetet i Coimbra præger bylivet, og atmosfæren i byen ændrer sig da også betydeligt ved starten af sommerferien, når de studerende drager hjem på ferie.

Nede ved floden ligger byens handelscentrum, hvor et livligt byliv udfolder sig omkring hyggelige cafeer, restauranter, bagerforretninger og butikker. Inde i Coimbra ligger også en dejlig park, Jardim da Sereia, hvor man ved en lille sø kan nyde en picnic i en rolig og fredfyldt atmosfære midt i byen.

Seværdigheder

Coimbra byder på mange andre seværdigheder end byens gamle universitet. Blandt andet har den en af Portugals største botaniske haver, mange gamle kirker og lilleput-verdenen, Portugal dos Pequenitos. Her kan du læse en kort beskrivelse af nogel seværdigheder og oplevelser som jeg vil anbefale hvis du holder ferie i dette område af Portugal.

Universidade de Coimbra

Den vigtigste attraktion, og vel den vigtigste institution overhovedet i Coimbra, er universitetet. Det er verdens ældste universitet, åbnede dørene allerede i 1209 og har siden sikret en lind strøm af lærde mennesker. Universitetet i Coimbra har i dag et internationalt præg med studerende fra mere end 70 lande, og er også hjemsted for Portugals næstvigtigste bibliotek. Der er også studenterfestivaler og Fado i forbindelse med universitetets aktiviteter.

Coimbras katedraler

Coimbra har en perlerække af smukke middelalderkirker, og ikke mindst Coimbras to katedraler er et besøg værd. De ligger i den gamle bydel, som man når gennem Arco de Almedina. Den ældste, Se Velha, er fra 1170, og man kan som regel overtale en studerende til en guidet tur mod en skilling. Dens indre er holdt i en simpel stil. Den nye, Se Nova, er fra det 17. århundrede og mere udsmykket.

Igreja da Santa Cruz 

Endnu mere rigt smykket er kirken Santa Cruz, der frembyder eksemplarisk portugisisk manuelin-arkitektur, der stammer fra en ombygning af kirken i det 16. århundrede. På det tidspunkt lå der en berømt skulptørskole i Coimbra, der hjalp med kirkens restaurering.

Quinta das Lagrimas

Nu luksushotel Quinta das Lagrimas var tidligere et palads de kongelige brugte under jagtferier. Stedets haver var scene for en af Portugals tragedier a'la Romeo og Julie.

Coimbras botaniske have

Portugals største botaniske have ligger i Coimbra, og den er blandt smukkeste i hele Europa. Haven, der er fra slutningen af det 18. århundrede, er forbundet med byens naturhistoriske museum, som er interessant for hele familien.

Portugal dos Pequenitos i Coimbra

En populær attraktion blandt børnefamilier er lilleput-verdenen, Portugal dos Pequenitos. Her er huse, paladser og slotte fra hele Portugal udstillet i miniatureform.

Conímbriga 

Lidt mere end ti kilometer fra Coimbra ligger de blotlagte ruiner fra den romerske by Conímbriga, der kan spores tilbage til 200 f. Kr. Et tilstødende museum udstiller interessante objekter fra romertiden.

Montemor-o-Velho

Vest for Coimbra skyder den befæstede by Montemor-o-Velho op af et ellers fladt landskab. Byens slot, der er fra det 14. århundrede, dominerer billedet, og området har væreet beboet siden 2000 f. Kr.

Serra da Estrela nationalpark

Fra Coimbra kommer man også nemt ud til Portugals største nationalpark, Serra da Estrela via hovedvejen N17.

Rejser til Portugal

Læs mere om Portugal og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Portugal her

Hoteller i Coimbra

Hvad siger gæsterne i Coimbra?

9,3
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 6 anmeldelser