Om Obidos

Rejser til Obidos

Óbidos (eller Obidos) er en af Portugals perler og skal ses, hvis man er i Midtportugal. Óbidos ligger malerisk på en bakke, der rejser sig fra et smukt slettelandskab bestående af vinmarker, gammeldags vindmøller og små landbrug. Jeg vil helt klart anbefale dig at bo nogle nætter hvis du er på rundrejse i Portugal, og har du ikke mulighed for at bo i byen, så synd ikke dig selv for en dagsudflugt hvis du f.eks. er på storbyferie i Lissabon, der er kun ca. 1 times kørsel i bil og lidt mere hvis du vælger at tage bussen til Obidos.

Byen med de snævre gader

Selve Óbidos, der er omkredset af en imponerende mur, består af snævre, gamle gader, der slanger sig mellem traditionelle portugisiske huse med de karakteristiske hvide facader.

Óbidos og borgen

Obidos betyder kastel, og den lille by er omkredset af en imponerende bymur, der er i utrolig flot stand, da den er blevet restaureret løbende i tiden efter jordskælvet i 1755. Dele af borgen er i dag indrettet som beboelse for besøgende, men i middelalderen var det alvor, og borgen blev tilbageerobret fra maurerne i 1148.

Igreja de Santa Maria 

Óbidos' renæssancekirke Santa Maria gør et flot indtryk og kaklerne fra det 17. århundrede er ret specielle. Kirken har også flotte gravkamre og malerier af kunstneren Josefa d'Óbidos.

Lagoa de Obidos

Ikke langt fra Óbidos ligger lagunen Lagoa de Obidos, der munder ud i Atlanterhavet. Her er der mulighed far at svømme, solbade og windsurfe. Længere borte ligger strandene omkring Peniche, der er kendt for store bølger, der gør dem velegnede til surfing.

Læs mere om Obidos

Hoteller