Populært i Portugal

Belmar Spa & Beach Resort
Portugal, Algarve, Lagos
  • Lejligheder med tekøkken
  • Restaurant på stedet
  • Tæt på by & strand
Vila Vita Parc Resort and SPA
Portugal, Algarve, Armacao de Pera
  • Her får du god service
  • Tæt på sandstrand
  • Restaurant på stedet
Conrad Algarve
Portugal, Algarve, Quinta do Lago
  • Godt til voksne
  • Lækkert & eksklusivt
  • A la carte restaurant

Om Bairro Alto

Rejser til Bairro Alto

Oppe på en af Lissabons bakker ligger Bairro Alto - bogstaveligt 'det højtliggende kvarter'. Tidligere var Bairro Alto et velhaverkvarter og den fortid, kan man stadig få en fornemmelse af, når man ser de mange store villaer - nogle med egne kapeller!

Det lokale liv 

Bairro Altos gader kan næsten virke som en labyrint. De snor sig tæt, og overalt bærer de vidnesbyrd om de lokales dagligdag: Slagtere og købmænd på hvert hjørne i  Bairro Alto og vasketøjet, der hænger farvestrålende fra balkonerne, mens hjemmegående kvinder har travlt med dagens pligter.

Nattelivet er måske det bedste i Lissabon

Når butikkerne lukker og restauranterne åbner om aftenen, skifter Bairro Alto karakter og går fra at være forholdsvist roligt, lokalt og tilbagelænet til at summe af liv og mennesker fra hele byen i gaden. Bairro Alto er det bedste sted at gå ud at spise i Lissabon, og nattelivet står ikke tilbage for noget. Små, tætte gader og hyggelige beværtninger sørger for den rette stemning. 

Fado'en oplever man i Bairro Alto

Den traditionelle Fado kan høres mange steder i  Bairro Alto, og som besøgende har man muligheden for at vælge et dyrere show i forbindelse med en godt måltid mad, eller man kan gå til en af de billigere lokale barer, hvor områdets beboere selv kommer for at høre Fado'en. I weekenden er kvarteret om natten fyldt med unge mennesker fra hele Lissabon, der er ude for at feste - så foretrækker man en lidt mere stille aften, kan det anbefales at udforske  Bairro Alto på en hverdag.

Traditionel portugisisk mad

Bydelen byder også på det bedste udvalg af portugisisk mad. De såkaldte tascas tilbyder den helt traditionelle portugisiske cuisine til rimelige priser.  Bairro Alto har restauranter af enhver tænkelig slags, så hvis man en aften ikke ønsker portugisisk mad, er det stadig en god idé at tage op i Bairro Alto for at spise.

 

Læs mere om Bairro Alto

Hoteller