Rejser til Baixa i Lissabon

I Baixa befinder du dig i Lissabons mest centrale og livlige kvarter. Her finder du lange gågader og alléer, som er tætpakkede med caféer og restauranter, samt en perlerække af hovedstadens mest kendte og smukke pladser. Book din rejse til Baixa med Escapeaway i dag!

Oversat direkte betyder Baixa 'lav', og bydelen er da også placeret i lavningen mellem to af Lissabons store bakker. Baixa er Lissabons centrale forretnings- og shoppingkvarter. Hos Escapeaway er vi specialister i rejser til Lissabon. Vi har besøgt byen utallige gange og besøgt langt de fleste hoteller, så vi ved også hvor du ikke skal bo hvis du vil have en vellykket storbyferie i Lissabon.

Baixa Pombalina

Området blev lagt øde af et stort jordskælv i 1755 og blev derefter bygget op fra grunden. Derfor har kvarteret et meget moderne præg, hvor infrastrukturen er særdeles veltilrettelagt. Lige veje flankeret af moderne bygninger leder frem til majestætiske pladser og brede boulevarder. Da Baixa blev skabt, opfattedes det i hele Europa som en stor arkitektonisk bedrift. I dag er gadeplanet kendetegnet ved fashionable cafeer, butikker med de kendte mærker i tøj og tasker, og på gaderne Rua do Ouro og Rua da Prata ligger juvelerbutikkerne tæt samlet.

Rua Augusta-buen i Baixa

For enden af gågaden Rua Augusta sælger kunstnere og kunsthåndværkere deres produkter til turister. En triumfbue leder videre til Praça do Comercio langs vandet. Denne mægtige plads var engang hjemsted for Kongepaladset og gør stadig i dag et imponerende indtryk med en kæmpemæssig statue af kongen Jose I. Her på pladsen finder den rejsende også byens centrale turistkontor.

Er man interesseret i poesi, bør man besøge Café Martinho da Arcada, som frekventeredes af digterne Fernando Pessoa og Almeida Garrett.

Rossio - Baixas centrale plads

Den helt centrale plads i Baixa er Praça Dom Pedro IV - der populært kaldes Rossio. Pladsens historie går tilbage til år 1200, og pladsen har gennem tidens løb været skueplads for mange af inkvisitionens torturscener.

Paladset, der lå her under inkvisitionen, er dog i dag udskiftet med nationalteatret, Dona Maria II. Teatret har en flot facade med seks piller og en statue af den berømte spanske dramatiker Gil Vicente, der grundlagde den portugisiske teatertradition.

På pladsen finder man også kunstcafeen Café Nicola fra det 18. århundrede, som var endnu et hjemsted for den portugisiske intelligentsia og stadig tiltrækker kunstnere såvel som besøgende.

Elevador da Gloria i Baixa

Følger man vejen væk fra floden, kan man finde den smukke Manueline-bygning med døre formet som hestesko. Det er en togstation, der giver adgang til eventyrlandet Sintra, som er på UNESCOs Verdensarvsliste og tidligere blev brugt til udflugter om sommeren af de kongelige. Her kan hele familien godt tilbringe det meste af en dag.

Videre derfra er pladsen Praça dos Restauradores opkaldt efter de to herskere der i 1640 genskabte det portugisiske land ved at smide spanierne på porten. Denne centrale begivenhed i den portugisiske historie markeres på pladsen med en stor obelisk og to statuer, der repræsenterer henholdsvis sejr og frihed.

På den vestlige side af pladsen ligger den famøse Elevador da Gloria og ved siden af et lyserødt palads, der engang husede greven Foz, men i dag er hjemsted for Portugals national turistkontor.

Avenida da Liberdade

Boulevarden Avenida da Liberdade, der af bredde kan minde om Champs-Elysees, er en hovedtrafikåre i byen. Da den blev konstrueret virkede den overdimensioneret, men arkitekterne var forud for tiden for i dag kommer bredden til sin ret med den næsten kontant stigende strøm af mennesker, der bruger gaden.

På boulevarden sørger springvand, butikker og esplanadas for at gående ikke generes af bilerne, der kører langs siderne. Her kan man også nyde sin frokost i skyggen. I nærheden ligger også de specielle elevatorer, der forbinder Baixa med med det højere liggende kvarter Bairro Alto. Tager man op med denne, får man en glimrende udsigt over byen.

Andre bydele i nærheden af Baixa

Chiado

Den gamle gotiske kirke Carmo er et af de mest bemærkelsesværdige landemærker i Chiado-kvarteret. Taget kollapsede under jordskælvet i 1755, og murene står nu alene tilbage som et vidnesbyrd fra katastrofen. Den ene ende af kirken fungerer nu som arkæologisk museum.

Rua Garrett og Bairro Alto

I sig selv udgør Chiado et lille, men betydningsfuldt kvarter i byen. Hovedgaden, Rua Garrett, løber fra Baixa gennem Chiado opad mod Bairro Alto, der i århundreder har været et eksklusivt indkøbsdistrikt. Bairro Alto er stadig området, hvor man kan finde de luksuriøse butikker som Hermes, Cartier og Ana Salazar, der vel nok er Portugals hotteste navn inden for modedesign.

På toppen af bakken ligger Brasileira Café, der åbnede i starten af den 20. århundrede og lige siden har tiltrukket Lissabons intellektuelle, for eksempel digteren Fernando Pessoa, hvis statue stadig sidder ved et af de undendørs borde.

>> Læs alt om pakkerejser til Lissabon her
>> Luksusferie? Se alle vores udvalgte luksushoteller i Lissabon her

Rejser til Portugal

Læs mere om Portugal og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Portugal her

Hoteller i Baixa