Hotel Mundial

Officiel kategori

Escapeaways kategori

8,9
Meget godt
6740 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Hvis vægge kunne tale, så ville der være til et helt eventyr, når samtalen falder på Hotel Mundial, der er et af Lissabons ældste og mest (vel)kendte hoteller. Jeg har selv besøgt og boet her adskillige gange, og jeg kommer meget gerne igen. Det er der flere årsager til: Beliggenheden, værtskabet og den panoramiske tagterrasse. Varmt velkommen til Hotel Mundial!

Hotellet oplyser, at de fra første halvdel af 2024 i etaper vil gribe ind i lobbybaren "São Jorge" Bar og restauranten "Jardim Mundial" restaurant og mødelokale. Alle disse områder vil blive renoveret inden udgangen af ??2024.
 
Da deres normale drift ikke vil blive afbrudt i ovennævnte periode, vil de gerne informere dig om, at de har sikret, at alle betingelser er på plads for, at du som gæst kan få et behageligt ophold. Arbejdet udføres under særlig hensyntagen til støj og andre sikkerhedsforhold.

Hotellets direktør, Mr. Manuel, har flere gange modtaget prisen som "Portugals bedste" i hotelbranchen. Og jeg kan kun tilslutte mig denne hædring. For han husker. Rigtig godt faktisk. For eksempel sender han mig hvert år en hilsen på min fødselsdag. Og når jeg besøger Lissabon, inviterer han mig hver gang til at bo på "sit" hotel. Mr. Manuel siger ligefrem, at Hotel Mundial er mit hjem - det er et hjem for alle. 

Denne gæstfrihed er et af Mundial's varemærker. Ja, det kan vel nærmest siges at være en DNA, der løber igennem hotellets blodårer fra stueplan til 10. sal. Du føler dig hjemme - uanset hvilken etage, du befinder dig på og uanset hvem, du bliver betjent af. For personalet skiftes sjældent ud, og det, altså personalet, har ligeledes Mundials personlighed og historik (siden 1958) siddende på rygraden. 

Udover værtskabet og karismaen hvorfor skal du så vælge Hotel Mundial til din næste storbyferie i Lissabon? Det har jeg svaret på, og jeg skal forsøge at fatte mig i korthed. Fordi du bor i det absolutte centrum af byen. Fordi du bor i gåafstand til såvel shopping, Tejo-floden, Castelo São Jorge og metrostationer. Fordi du har adgang til tagterrassen, hvor du kan nyde panoramaudsigten over Lissabons historiske bymidte (og de er særligt gode til diverse varianter af G&T). Fordi at du kan sætte dig til bords i Restaurant Veranda med udsigt til vandet og byens tage. Fordi...

Når alt dette er sagt og skrevet, så vil jeg heller ikke ligge skjul på, at Hotel Mundial er et af Lissaons største hoteller. Faktisk var det det største i flere årtier, men det er i dag blevet overhalet i antallet af værelser. Et så stort hotel betyder også, at Mr. Manuel og hans tro følger og efterfølger, Bruno, ikke har mulighed for at være til stede i fællesområderne i dagligdagen. Derfor skal du forvente dig et hotel med personlighed, men som har travlt. Morgen, middag og aften. Og her er ikke nogen former for luksus, men til gengæld er her generelt og overalt hyggeligt. 

Du skal vælge Hotel Mundial, hvis du ikke vil gå på kompromis med beliggenheden, og hvis du elsker at afslutte en oplevelsesrig (shopping)dag på toppen af Lissabon på tagterrassen med en god drink, inden at du slentrer videre ud om aftenen for at finde en lokal restaurant i nærområdet.

 

 

Derfor skal du vælge Hotel Mundial

  • Nærmeste lufthavn: 6 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Godt at vide

Hotellet er stort og huser ofte flere større grupper. Det kan medvirke til, at der er kø ved morgenmaden, hvis du kommer i "peak hour". Hvis du har morgenmaden inkluderet i dit ophold, så skal du ikke forvente dig nogen stor gastronomisk oplevelse - udvalget er relativ bredt, men grundet de mange gæster, så er der ikke kælet for detaljen og hjemmelavede kreationer.

Hoteltype

Kort og afstande

  • Santa Justa Lift - den unikke elevator der forbinder de lavere gader med de høje: ca. 600 m
  • Den ”gyldne” shoppinggade, Avenida da Liberdade: ca. 600 m
  • Lissabons ældste og smukkeste Bryggeri, Cervejaria Trindade: ca. 700 m
  • Portvinsinstituttet, Solar do Vinho do Porto (prøv en smagning): ca. 900 m
  • Det mest centrale punkt i Lissabon, Marques de Pombal: ca. 1.8 km
  • Castelo São Jorge med måske Lissabons bedste udsigter: ca. 1.1 km
  • Det mondæne ”boheme”-område, Bairro Alto: ca. 1 km
  • Nærmeste by (Lissabon): ca. 0 m
  • Oplev de bedste restauranter, udvalgt af Time Out magazine, i Time Out Market : ca. 1.9 km
  • Afstand til centrum: ca. 1.7 km
  • Besøg Lissabons Hippe madmarked, Campo de Ourique: ca. 3.1 km
  • Oplev en stor samling af moderne og klassisk kunst samt en fortyllende have på Gulbenkian museet: ca. 6 km
  • Lissabon Oceanarium, der er et af Europas største: ca. 9 km
  • Spændene museer og bygningsværker lige ud til Tejo-floden i Belém: ca. 13 km
  • Hieronymites klosteret: ca. 14 km
  • Estoril med badeliv og casino: ca. 31 km
  • Sintra, den lille eventyrby på bjerget med det farverige slot : ca. 31 km
  • Cascais, den hyggelige ferieby med vidunderlige strande: ca. 35 km
  • Fiskerlejret Sesimbra med alt "frisk fra havet": ca. 44 km
  • Cabo da Roca, det vestligste punkt på den eurasiske plade: ca. 45 km
  • Surfing i verdensklasse i Ericeira: ca. 53 km
  • Lissabon Lufthavn: ca. 6 km (20m)

Hotel Mundial har 350 værelser inkl. juniorsuiter og suiter af varierende størrelse og fordelt på 7 etager. Standarden er god og jævn, og du kan bl.a. se frem til faciliteter som: A/C, LCD-satellit-TV, badeværelse med hårtørrer, badekåbe, gratis WiFi og minbar (mod gebyr). Suiterne har desuden adgang til en balkon eller terrasse.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Mundial. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Praca Martim Moniz 2
1100-341 Lisbon

Koordinater

Latitude: 38.7150
Longitude: -9.1371

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Portugal, Lissabon-regionen, Lissabon
9,6
Fabelagtigt
2625 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 6 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Portugal, Lissabon-regionen, Lissabon
8,8
Meget godt
1888 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 15 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Portugal, Lissabon-regionen, Lissabon
8,8
Meget godt
1407 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 7 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi

Andre hoteller Lissabon

Vis flere