Populært i Portugal

Belmar Spa & Beach Resort
Portugal, Algarve, Lagos
  • Lejligheder med tekøkken
  • Restaurant på stedet
  • Tæt på by & strand
Favorit
As Cascatas Resort & SPA Vilamoura
Portugal, Algarve, Vilamoura
  • Grønne omgivelser
  • Værelser med balkon
  • Restaurant på stedet
The Residence Porto Mare
Portugal, Madeira, Funchal
  • Grønne omgivelser
  • Tæt på havet
  • SPA & wellness på stedet

Om Sintra

Rejser til Sintra

Sintra er et af Portugals - ja faktisk hele europas - undere. Den var tidligere landets kongeby og har i dag fuldt fortjent plads på UNESCOs Verdensarvsliste

Sintras særstatus skyldes i høj grad den særprægede geografi i området. Sintra ligger en smule nedsænket i en rand af store bakker, der er omgivet af hav, vådområde og stepper.Det giver en nærmest paradisisk frodighed, og blandt høje træer, skråninger og kæmpehaver ligger velholdte, gamle slotte. Sintra emmer af romantisk atmosfære. Samtidig er der ikke langt til Lissabon mod øst og endnu kortere til smukke strande mod vest.

H.C Andersen rejse til Portugal

Danmarks største forfatter, H. C. Andersen, beskrev Sintra som "det smukkeste sted i Portugal". Lord Byron beskrev stedet som et paradis, og Portugals nationaldigter Luís de Camões skrev et helt digt, Os Lusíadas, om byen.

H. C. Andersen besøgte Portugal en gang i sit liv og for sin tid var H.C. Andersen en ganske berejst mand. Han opholdt sig således i lange perioder i blandt andet Italien og Spanien. Turen til Portugal i 1866 kom i stand på invitation fra den danske generalkonsul i Lissabon, Jorge O'Neill, som Andersen kendte fra Danmark. 

Efter en drøj rejse gennem Spanien var Andersen begejstret for at nå til Portugal: 

"Hvilken Overgang at komme fra Spanien ind i Portugal! Det var som at flyve fra Middelalderen ind i Nutiden. Rundt om saae jeg hvidtede, venlige Huse, indhegnede Skove, dyrkede Marker, og ved de større Stationer vare Forfriskninger at faae. Man ligesom fornam en ny Tids Beqvemmeligheds Brise fra England eller den øvrige levende Omverden. Malerisk smuk, med sine hvide Huse i det Grønne, skinnede i Høiden for os den første portugisiske By, Elvas." 

Under besøget i Portugal, som endte med at vare i 3 måneder, opholdt digteren sig både hos generalkonsulens bror José Maria O'Neill i Sintra og hos dennes sønner i Palhava og i Setúbal.

Ved sin afrejse fra Portugal skrev H.C. Andersen følgende digt i Fru O' Neill's gæstebog.

Naar, om Gud vil, snart jeg vandrer
I den danske Bøgesal,
Vil min Tanke ofte flyve Til det skjønne Portugal.

Dvæle længst da paa Pinieros,
Hvor jeg fandt mit danske Hjem;
Jeg staaer atter paa Terrassen, Alle Syner flyve frem:

Aqvæducten og Palmella,
Cintras Bjerge, hver en Ven,
Sødt at mødes, tungt at skilles, Mon I huske mig igjen?

Mad og drikke

Sintra har ikke mange gastronomiske traditioner, men dem der er, er stærke. 

Kødspecialiteter i Sintra

Nogle af kødspecialiteterne, som man bør lægge mærke til, er: ”Leitao dos Negrais” (stegt pattegris),”Carne de Porco às Mercês (stegt svinekød), ristet ”Cabrito” (gedekid) og ”Vitela” (kalvekød).

Alt godt fra havet i Sintra

Kysten i Sintra regionen har rigeligt med god fisk og skaldyr. Du kan spise en appetising ”robalo” eller ”sargo”, nyde en ”polvo” (blæksprutte) eller nyde ”mexilhoes” (muslinger) og ”percebes”.

Med hensyn til kager og desserter falder fokus straks på ”Queijadas de Sintra” (Sintra ostekager), en traditionel dessert med dato helt tilbage til middelalderen. (”Travesseiros”, ”Pastéis da Pena”, ”Nozes de Colares” og ”Fofos de Belas”.

Et måltid her bør ledsages af en flaske Colares vin fra Colares Denominated Wine regionen, som i dag kun produceret meget lidt vin.

Påskemuslinger

I regionen Assafora og rundt om i byerne er der en besynderlig tradition, forbundet med havet, hvor man samler muslinger Lang Fredag. Den dag står alle tidligt op og samler et stort antal af muslinger, som herefter bliver kogt og spist.

Det er kostume at tilbyde kogte muslinger til forbipasserende og udveksle gaver med naboberne og familiemedlemmerne.

Azenhas do Mar

En skøn by, hvor nogle af de rige og berømte har deres huse. I udkanten er der nogle naturlige pools med havvand. Af og til, afhængig af tidevandet, kommer sandet op på klippern,e som herved danner en lille strand. Den er egnet til fiskeri.

Strande i området

Sintra strandene har også fine betingelser til vandsport, medens klipperne forsyner para-gliding entusiasterne med store affyringsramper. Havet tillokker også de marineinteresserede og lystfiskerne har mange fornøjelige timer her.

De fleste af Sintrastrandene er af meget høj standard med hensyn til vandkvalitet, infrastruktur og service. I forhold til bedre kendte strande som Sao Juliao, Magoito, Macas, Grande og Adraga, er strandene nogle rigtige pragtstykker. De fleste er vanskelige at komme til og især at gå ned til, og hvis man klatrer tilbage af de smalle stier skal man være meget forsigtig. Alle disse anstrengelser vil blive rigt belønnet bare ved at have oplevet disse vidunderlige strande.

Det meste af kysten er meget ufremkommelig, en sjælden undtagelse er Macas strandzone, hvor klitområdet forlænger indlandet til Pinhal do Banzao, et boligområde af høj kvalitet med samme egenskaber som Quinta da Marinha i Cascais (skønt det er lidt mere forskelligartet og mindre eksklusiv) og som blev ”opfundet” mange år før sidstnævnte.

Sao Juliao 
Ligger ved udmundingen af Falcao vandløb. Sandstranden nord for vandløbet tilhører Mafra, medens stedet syd for vandløbet tilhører Sintra. Stranden ligger ved udmundingen af Falcao vandløb som eroderede klippen for millioner af år siden og dannede en betydelig kløft. Der er parkeringspladser på begge sider. Dem på nordsiden (Mafra) er mindre, men er asfalterede, medens dem på sydsiden har snavset ujævn overflade men plads til hundredvis af biler. Sandet strækker sig sydpå kun i en strækning på 1 kilometer. Klipperne er meget høje. Denne strand er meget populær i weekenderne og i juli og august måned. Der er en ferie campingplads kun nogle få meter fra stranden. Selv om bølgerne ikke er af så god kvalitet som længere nord på, så tiltrækker denne strand stadigvæk et stort antal af surfere og body-boarders hele året rundt.

Vigia
Når tidevandet er lavt (ebbe) kan man gå til Vigia strand fra det sydlige punkt af Sao Juliao strand. Denne strand har meget høje klipper og adgang hertil er i øjeblikket meget besværlig. Stranden ligger i en lille bugt og ligger relativt i læ. Selv om det er sjældent, at der er stenskred, foreslår v,i at man holder godt øje med skrænten.

Samarra
Historikere fortæller os, at denne kan have været en gammel romersk havn. Stranden ligger i en meget dyb dal, hvor Samarra vandløbet når havet. Sandmængden varierer betydeligt fra år til år, afhængig af vinter og forårs tidevandet. Der er klipper på begge sider af vandløbet, og der er fine betingelser for lystfiskere. Alle klipperne er fyldt med skaldyr, og ved lavvande er det muligt at fange blæksprutter med de bare hænder.
Det er et godt sted for undervands spydfiskeri. Man kan kun komme ned til stranden fra parkeringspladsen (200 meter fra stranden) i et firhjulet køretøj eller en traktor. Blandt de små klipper spredt over arealet længst væk fra vandet er det meget let at finde fossiler, som er millioner af år gamle.

Giribeto
Dette er en meget lille og total urørt strand, kun kendt af lystfiskerne og nogle mennesker, som kender området rigtig godt. Stranden ligger mellem Insemas og Penedo Mouro, to meget fine fiskesteder.

Magoito
Stranden er opstået ved slutningen af dalen dannet af Mata vandløb. Denne dal danner en kraftig kontrast til klipperne rundt omkring i landskabet og har betydet, at der er samlet en masse sand, som tilslut blev omdannet til en strand. Om vinteren er mængden af sand ikke så stabil og reguleres af tidevandet. I starten af hver sæson er det nødvendigt at sprede sand ud mekanisk.
Ved slutningen af stranden er der nogle flade klipper som går helt ud i havet. Denne strand har gode faciliteter og er meget populær i weekenderne. Stranden ligger tæt på Magoito landsby, hvilket er et populært turistmål.

Taboeira 
En lille, uspoleret strand, med meget besværlig adgang fra klipperne. Fra Magoito fortsætter man ca. 200 meter, indtil man kommer til en stejl sti, som fører ned ad klippen.

Aguda
Denne strand er meget lig Vigia stranden og ligger blandt høje klipper. Aguda ligger ikke i læ ligesom Vigia strand, fordi kysten ikke danner en bugt. Den har sine tilhængere, men stien fra parkeringspladsen på toppen og ned til sandet er en smal besværlig nedstigning.

Macas
Denne strand er meget kendt for sin havvands swimmingpool, for byens mange restauranter og så er den let at komme til, da klipperne har overgivet plads til klitter langs med kysten på denne del. Kystens navn (”macas” = æbler) stammer formodentlig fra Colares vandløbet, som strømmer ud i havet her, og som om efteråret gennem mange år har vasket massevis af æbler, som kom fra de mange frugtplantager den passerede forbi. Sandområdet på stranden er ikke særlig stor, men den er dyb. På toppen af stranden er der nogle kunstige havvands swimming pools. Der er brusere og helt nybyggede offentlige toiletter ved begge indgangspartier.

Pequena 
Stranden ligger ved den nordlige del af Grande beach og Hotel das Arribas skiller de to strande. Der findes ingen faciliteter men mange badende foretrækker Pequena beach, da den ligger meget i læ. Der er advarselsesskilte som fortæller, at det ikke er et badeområde, og der findes ingen livreddere.

Grande stranden
Denne strand har en lang strækning med sand og meget barskt hav, som surferne og body-boarderne elsker. Der findes adskillige skoler med disse sportsgrene. Der er gode faciliteter og har en parkeringsplads tæt på stranden i et område med caféer og restauranter, som ligger på vejen med front ud mod havet.
På den sydlige del af Grande beach kan man tydeligt se dinosaurspor på klippevæggene.

Adraga 
Denne strand ligger ved udmundingen af en flod, og selv om den løber ud i havet midt på stranden, er vandkvaliteten fantastisk. Adraga beach er et meget yndet sted til en gåtur, også uden for badesæsonen, idet der på sydsiden af stranden findes interessante klippeformationer, som også indeholder huler og tunneller. Stranden har en bar-restaurant og mere eller mindre perfekte faciliteter.

Ursa
Når man har passeret Azóia og fortsætter mod Cabo da Roca ca. 2 km kommer man til et skilt på højre side, som blot siger: ”Ursa”. Denne lille strand ligger for enden af en kedelig snavset vej på 1 km.
Selv om du måske ikke ønsker at tage ned på miniscule beach, der som regel kun benyttes af lystfiskere og af folk som ønsker at slappe fuldstændig af, så er udsigten fra toppen umagen værd.

Der er to store klipper, den foreste kaldt Pedra da Ursa og den bagerste Gigante. Nede på stranden er der mange interessante klippeformationer, og det er absolut umagen værd at tage turen. Ved lavvande dannes der små naturlige swimming pools mellem klipperne, hvorimod der ved højvande er meget lidt plads på stranden. Det er virkelig et pragtstykke.

Stranden Aroeira
En meget lille strand mellem Cabo da Roca og Ursa beach. Det er enormt vanskeligt at komme dertil via den sti der går fra sydsiden af klippen forrest på Ursa beach. Man går adskillige hundrede meter, indtil man passerer et stykke landjord, hvorefter stien som går ned til stranden viser sig. Det er også en skøn strand, benyttet af folk, som under sig selv fornøjelsen, og som har lidt kendskab til den stejle nedstigning.

Grota stranden
En (og den mest interessante) af de små strande mod syd ved Cabo da Roca. Den har fantastiske klipper. Adgang hertil er ikke let, men der er stier ned af klipperne på den sydlige kap. Men efter udfordringen af nedturen vil du finde et sand paradis.
 

Sintra et populært udflugtsmål fra Lissabon

"Det særlige ved H.C.Andersens beskrivelser af Sintra er, at byen ikke har forandret sig særlig meget, så når du besøger byen er det nemt at forstå, hvorfor H.C. Andersen var betaget af Sintra. I dag er byen ligeledes et populært udflugtsmål fra Lissabon, hvortil der er togforbindelse. Fra hovedstadens centrum tager det blot omkring 40 minutter, før du er i den tidligere kongeby.

Læs mere om Sintra

Hoteller