Storbyferie i Lissabon

Søger du et nyt og spændende rejsemål til en storbyferie? Lissabon er det perfekte valg til en storbyferie, uanset om det drejer sig om en forlænget weekend eller en længere ferie.

Lissabon er stadig et stykke nede på listen over danskernes favoritdestinationer for storbyferier i Europa, men det kan meget vel ændre sig efterhånden som flere får øjnene op for den portugisiske hovedstads mange herligheder. Lissabon byder således ikke blot på unikke kulturoplevelser og historiske seværdigheder, byen er også en mulighed for udforske portugisisk gastronomi på et vælg af gode restauranter, smage på søde sager i gamle konditorier og opleve den berømte Fado musik.

Dertil er det ikke uvæsentlig at nævne, at Lissabon hører til blandt Europas billigste storbyer, når det kommer til prisen på hotelovernatninger, og at byen i kraft af sin placering er velsignet med et mildt solrigt klima.

>> Søg priser online på din rejse til Lissabon

Vesteuropas billigste hovedstad

En storbyferie i Lissabon fører dig ikke bare til én af Europas smukkeste hovedstader, men også til en af de billigste. Ja, faktisk er Lissabon Vesteuropas billigste at holde ferie i, og det giver endnu bedre muligheder for at opleve Lissabons mange fremragende restauranter og cafeer, der giver prøver på Portugals udsøgte og ofte undervurderede gastronomi.

Lissabon en også en historisk guldgrube, med dens utallige vidnesbyrd fra Portugals guldalder som kolonimagt, dengang man gav sig i kast med den såkaldte ”Nye Verden”, der bragte guld, sølv og nye opdagelser med hjem til den ærgerrige kolonimagt – og så har byen en række kvarterer, såsom Alfama, Barrio Alto og Belém, som man ikke ser lignende i andre europæiske storbyer. De farverige sporvogne, som er blevet byens vartegn, er faktisk kun en lille del af de mange charmerende seværdigheder, som venter de heldige som besøger Lissabon.

Hertil skal lægges den berømte fado-musik, som man ikke hører bedre end netop i Lissabon, og som giver en unik oplevelse af den portugisiske folkesjæl, det enestående klima, med mange solskinstimer året rundt, og de mange attraktive områder omkring Lissabon, såsom eventyr byen Sintra og den berømt Lissabonkyst med Cascais og Estoril i spidsen.

Fodbold i Lissabon

Fodbold er Portugals vigtigste sport - ikke mindst i hovedstaden Lissabon. Byens to store hold markerer sig ofte internationalt, og begge holds hjemmebaner er lette at besøge. Mange rejser til Lissabon på storbyferie udelukkende for at se en kamp.

Benfica

Lissabons Sport Lisboa e Benfica, ofte bare kaldt Benfica, ejer landets største stadion, Estádio da Luz. Med 65 tusind tildækkede siddepladser og masser af tilbud til den besøgende - både underholdning og forplejning - har det helt fortjent fået fem stjerner af UEFA.

Sporting Lisbon

Lissabons andet store fodboldhold er Sporting Lisbon, der har plads til 52 tusind tilskuere på Estádio José de Alvalade. Klubben har været hjemsted for mange store spillere, blandt andre Luís Figo og Cristiano Ronaldo.

Sådan booker du en storbyferie til Lissabon med Escapeaway

Vælg om du vil starte din storbyrejse til Lissabon fra lufthavnen i København, Billund, Aarhus, Aalborg eller Hamburg - så finder vi de bedste priser på flybilletter for dig. Vælg derefter et hotel i Lissabon som passer dig, og vi sammensætter en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti, til en pris du ikke finder bedre andre steder. Tilføj billeje for ultimativ frihed og fleksibilitet på rejsen.

Hvornår skal du rejse til Lissabon

Hvis du holder af gadefester, så prøv om du kan ramme "Festas dos Santos populares", som er en 3x2-dages pralende optræden i juni måned, med gratis koncerter, udstillinger og gastronomiske konkurrencer og med masser af mad og sangria indtil daggry. Der er også Karneval, som finder sted i februar måned i en uge med endeløse og farverige fester og parader. Hele året rundt synes der at ske ét eller andet i Lissabon.

Byen er utrolig smuk, og de køligere måneder om foråret og i efteråret er oftest bedst at besøge byen i, især hvis du ønsker at gå på opdagelse på gå-ben. Lissabon egner sig dog til en forlænget weekend eller længere ferie på alle tider af året, og byen vil give dig lyst til at vende tilbage igen og igen.

Vejret i Lissabon

Lissabon er sandsynligvis en af de varmeste og mest solrige byer i Europa. Hvis du rejser fra en kølig dansk sommer, hvor vi i de varmeste måneder kun opnår portugisiske forårstemperaturer, kan Lissabon virke en smule kvælende. Gennemsnitstemperaturen om sommeren er nemlig 27 grader, men er dog kølet ned af en skøn brise fra Atlanterhavet.

November til marts er de vådeste måneder, men stadig ingenting i sammenligning med en våd britisk vinter. Her er temperaturer omkring de 17 grader, med kølige nætter, stigende til 22 grader i marts og op til 25 grader i juni måned.

Lufthavn og transport

Lissabon har en ret lille lufthavn og kan ikke sammenlignes med de fleste internationale lufthavne, men den har dog for nyligt gennemgået en større ombygning. Desværre ligger den nye bygning lidt af en vandretur fra den gamle, som servicerer lavpris luftfartsselskaberne, så det kan tage dig lige så lang tid at gå fra dit fly til sikkerhedstjek-sektionen, som det tager for en taxa at køre fra lufthavnen ind til byens centrum, ca. 10 minutter, og 20 minutter med bus.

Taxaer med taxametre kører fra lufthavnen, men prøv at aftale en fast pris eller vær i hvert fald opmærksom på at taxameteret bliver slået til. Der kører to shuttlebusser, AeroBus Linje 1 og Aerobus Linje 2 & 3, som kører forbi de fleste hoteller i Lissabon samt stationerne Oriente, Comercio Square og Cais de Sodré. Busserne kører mellem kl. 7 om morgenen til kl. 23, afhængig af ruten.

Der er ligeledes åbnet en ny metro i lufthavnen, så bor du i nærheden af de 2 metrolinjer er det meget nemt at komme til dit hotel.

Strandene ved Lissabon

Lissabon er hovedsageligt et sted, der indbyder til at nyde teatrene, kulturen, nattelivet og gastronomien, men de nærvedliggende strande i Cascais, som engang var et kongeligt feriested, samt Estoril, som også har et verdensberømt kasino, er bestemt en togtur værd.

Ting du bør opleve på en storbyferie

Lissabons ældste bydel er stemningsfuld på alle tider af dagen, og bjerggaderne er hyggelige at udforske på gå-ben. Bjergsiden med Alfama-kvarteret er et skønt område med hvidvaskede middelaldergader med charmerende traditionelle markeder, forretninger, barer og restauranter. Flodbredden i nabolaget Belém er også meget attraktiv. Santa Justa Elevador, tegnet af en af Gustave Eiffels lærlinge, er en fornøjelig måde at bestige Bairro Alto på, som desuden er det højeste punkt i området.

For moderne arkitektur kan du tage til Parque das Nacoes, som er bygget i Expo 98 området. Parque Eduardo VII og Botanisk Have er blot to af Lissabons smukke parker, og husk at tage mindst én tur med en af de berømte Lissabon sporvogne, som er en unik oplevelse i sig selv.

Andre seværdigheder

Belém tårnet fra det 16. århundrede, som har overblik over havnen, minder om Portugals militære flådebedrifter. Jeronimos Klosteret er et vidnesbyrd på byens tidligere storhedstid, og gå heller ikke glip af de utrolige kapeller og smukke mosaikker i Sao Roque Kirken. St George’s Borgen har gangstier på befæstningsvolden og en fantastisk udsigt fra tårnet. St Vincent, udenfor murene, er en enestående renæssance kirke med grave fra House of Braganca. Den romanske Sé katedral er et must, og børnene vil nyde Oceanariumet, et interessant akvarium som ligger på grunden hvor Expo 1998 lå. Det selvlysende springvand i Belém giver et smukt lysshow hver aften.

Spisning og natteliv

Lissabon er fyldt med skønne restauranter, som serverer skaldyr og friskfanget fiskeretter. Prøv især den krydrede caldeirada fiskestuvning samt klipfisk. Masser af livlige restauranter og hyggelige barer findes rundt omkring ved havnen. Du kan ikke tage fra Portugal uden at du har fået et godt glas portvin eller medeira, som fås i utallige varianter og smagsnuancer.

Nattelivet i Lissabon er et rigtigt fornøjeligt miks, der genspejler byens stærke multikultur. Nabolaget Bairro har noget for enhver smag, med masser af attraktive små klubber og steder med live musik, inklusiv traditionel portugisisk fadomusik.

Museer og gallerier

Centret for moderne kunst har en fil samling af moderne portugisisk kunst, og Gulbenkian Museum har en varieret samling der indeholder værker af Rubens, Renoir, Rembrandt og Monet. En smuk bygning fra det 18. århundrede, Fundacao Ricardo do Espírito Santo Silva, med byder på kunst, antikviteter og sølvtøj. Andre museer i Lissabon der er værd at besøge er eksempelvis det Nationale Militær Museum og det Nationale Bilmuseum.

>> Se også vores luksushoteller i Lissabon
>> Tag på forlænget weekend i Lissabon

>> Læs mere om storbyferie

Kort over Lissabon

Populære hoteller i Lissabon

Portugal, Lissabon-regionen, Lissabon
9,3
Fabelagtigt
1081 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 9 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Lissabon-regionen, Lissabon, Bairro Alto
9,4
Fabelagtigt
815 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 10 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Portugal, Lissabon-regionen, Lissabon
9,6
Fabelagtigt
2896 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 10 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)