Rejser til Cascais

Indbydende Cascais der kombinerer charmen fra den gamle fiskerilandsby med de mondæne royale villaer. Byens smukke strande, og gode restauranter samt gode beliggenhed i forhold til Lissabon gør at den er et yndet udflugtsmål fra storbyen. Book din rejse til Cascais med Escapeaway i dag!

Cascais er vokset i det sidste århundrede fra at være et lille fiskerleje til at blive den elegante kystby, som den er i dag. Besøgende er ikke fremmede for Cascais, der har tiltrukket forskellige regenter gennem tiderne, forskellige kunstneriske miljøer i trediverne og har fortsat med at charmere mennesker både i Portugal og i udlandet lige siden.

Velkommen til Portugal med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Cascais på Lissabon-kysten hvor du bor på håndplukkede hoteller i din ferie. Du kan rejse til Cascais hver dag året rundt, og i nøjagtig det antal dage du ønsker. Du kan flyve direkte dagligt fra bla. København og Hamborg til Lissabon lufthavn, og du finder gode forbindelser fra lufthavne som Aalborg, Billund og Århus med et enkelt stop i f.eks. Amsterdam, Frankfurt, Wien eller Paris.

Bestil din rejse til Cascais som en samlet pakke inkl. flyrejse, hotelophold og lejebil eller transport (transfer)tur/retur fra lufthavnen. Vil du hellere selv arrangere rejsen til Portugal kan du naturligvis også blot booke dit hotel igennem Escapeaway. Med sin beliggenhed kun ca. 20 kilometer fra Lissabon er det nemt at kombinere en rejse til Cascais med storbylivet i Lissabon, og du kan naturligvis også vælge at bo nogle nætter ved kysten og i centrum af Lissabon.

Fiskeri-kultur

Trods sin nærhed til Lissabon og sin ekspansion i størrelse og indbyggertal har Cascais stadig bevaret charmen ved sit traditionelle fisker-miljø. Den daglige fangst bortauktioneres stadig på havnen og de traditionelle farverige både ligger stadig fortøjet på stranden, når de ikke er i havet; man kan også stadig se bådenes ejere i aktion på kajen, når de bøder garn på traditionel vis. Legenden siger, at det var en Cascais fisker, en vis Afonso Sanches, og ikke Columbus, der opdagede den nye verden ti år før det berømte årstal 1492. Cascais' fiskeri-historie bliver husket på Museu do Mar med udstillinger af artefakter, fotografier og modelbåde.

Cascais´ forretningsliv bærer præg af lige dele tradition og elegance, og her kan du finde et sundt udvalg af fremragende fiskerestauranter, butikker og fine hoteller, for ikke at tale om en veritabel flåde af lystbåde, som ligger i havnen sammen med fiskerbådene. Med hensyn til indkøb så har Cascais alt fra små butikker og boder, der tilbyder typiske broderier og kniplinger, over store mode- og skønheds-butikker i centrum af byen, til det gigantiske indkøbscenter på vejen til Sintra, med store mærker i tøj, møbler, samt et biograf-kompleks.

>> Læs også om rejser til Estoril
>> Læs også om ferie i Lissabon

Hoteller i Cascais

Populære hoteller i Cascais

Portugal, Lissabon-regionen, Cascais
9,4
Fabelagtigt
1378 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 37 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Lissabon-regionen, Cascais
9,3
Fabelagtigt
1004 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 36 km
  • Nærmeste strand: ca. 3.9 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Lissabon-regionen, Cascais
9,4
Fabelagtigt
976 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 38 km
  • Nærmeste strand: ca. 900 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Mad og drikke

Jeg har her udvalgt et par af de kulinariske specialiteter og typiske retter, som du kan smage på, når du er på ferie i Cascais. God appetit og god rejse!

Portugal er kendt for kvaliteten af sin fisk og skaldyr. Dette gælder ikke i mindre grad Cascais, der oprindeligt er en fiskerlandsby, og har altid været knyttet til fisketraditionen. Byen er således berømt for kvaliteten af de råvarer, som bådene hver dag bringer ind fra havet til byens restauranter.

Arroz de Tamboril

Én af Cascais´ mange velsmagende og samtidig velnærende fiskeretter er Arroz de Tamboril, som minder om den spanske ret paella på grund af kombinationen af ris, fisk og skaldyr.

Bogstaveligt talt betyder retten "Ris af havtaske", og dermed afsløres rettens to hovedingredienser. Foruden disse to ingredienser indeholder den sammenkogte fiskeret typisk løg, hvidløg, olivenolie, tomatpuré, persille, laubærblade og salt og peber. Undertiden svitses løg og hvidløg både i olivennolie og i smør, inden de blandes med de andre ingredienser.

Det sker også ofte, at de store Atlanterhavs-rejer - gambas - tilføjes retten, hvorved den for alvor begynder at minde om den spanske paella.

Peixe grelhado

Peixe grelhado er en simpel, men meget velsmagende og sund fiskeret, som du ikke bare kan finde i Cascais, men overalt langs den portugisiske kyst.

Retten består af forskellige slags fisk - det kan f.eks. være skrubbe, kulmule, havaborre eller sardin - der grilles/steges og tilberedes med forskellige ingredienser. I én af de mange versioner tilberedes fisken med citron, persille, salt, peber og olivenolie. 

Caldeirada de Frango

En anden typisk ret fra Cascais er Caldeirada de Frango. Caldeirada er egentlig betegnelsen på en kendt og populær portugisisk gryderet med fisk; i dette tilfælde er fisken i gryderetten imidlertid skiftet ud med kylling.

Foruden kylling indeholder retten masser af skiveskårne kartofler, peberfrugter, tomater, løg, olivenolie, tomatpuré, persille, kyllinge-bouillon, laubærblade og salt og peber - undertiden endda også chili og hvidvin. Ofte spises retten sammen med hjemmebagt portugisisk brød.

Vin

I Cascais kan du smage på en bred vifte af vine fra Lissabonkysten af meget forskellig kvalitet og stilart, hvoraf en stor del er produceret af de såkaldte vin-kooperativer, der har været udbredte i Portugal siden Salazars tid (de fleste af landets 190.000 vinavlere er tilsluttet ét af de mange vin-kooperativer).

Blandt de største vinområder tæt på Cascais er vin-regionen Colares, der grænser op til den berømte strand Guincho, tæt på både Estoril og Cascais. Her produceres der vine med højt garvesyre-indhold af Ramisco-druer, plantet i klitterne, foruden mildt aromatiske hvidvine baseret på Malvasia-druer.

 

Information og facts om Cascais

Jeg har her samlet nogle få facts og informationer om Cascais, såsom byens geografi, befolkning, historie og klima, som kan tjene som inspiration til din ferie. Hvis du ønsker at finde mere inspiration til din rejse, anbefaler jeg dig at besøge vores blog, hvor du kan finde spændende artikler om alle vores rejsemål. God fornøjelse og god rejse!

Geografi og befolkning

Cascais er beliggende på den vestlige kant af Tejo-flodens udmunding, mellem Sintra-bjergene og Atlanterhavet, i provinsen Estremadura i den vestlige-centrale del af Portugal, kun omkring 33 kilometer fra den portugisiske hovedstad Lissabon. Cascais by og kommune er afgrænset i nord af kommunen Sintra, i syd og vest af Atlanterhavet, og i øst af kommunen Oeiras.

Byen er en del af den berømte Lissabonkyst, der ikke er en officielt afgrænset administrativ enhed i Portugal, men almindeligvis menes at inkludere Estoril, Sintra, Oeiras og andre byer tæt på hovedstaden Lissabon og kysten ud for den. Byen med dens samlede opland (dvs. i praksis hele Cascais kommune og ikke bare byen Cascais) har omkring 210.000 indbyggere.

Klima og vejr

Cascais har et fugtigt tempereret klima, med tør og varm sommer og milde vintre. Det er et af de mest behagelige steder at være om vinteren i Lissabon-området takket være nærhed til havet og Sintra-bjergkæden (som giver ly for vinden fra nord) og Golfstrømmen.

Somrene er almindeligvis også behageligere her end i storbyen Lissabon på grund af nærheden til havet, der virker afkølende og forfriskende.

De varmeste måneder i året er juli og august med 23 grader i gennemsnit, efterfulgt af september med 22 grader i gennemsnit og oktober med 19 grader, mens december og januar er de koldeste måneder i året med 12 grader i gennemsnit, efterfulgt af febraur med 13 grader i gennemsnit og marts med 14 grader i gennemsnit.

Hvis du vil undgå nedbør på din ferie i Cascais, bør du sigte efter månederne juli og august, der har henholdsvis 5 og 6 mm regn i gennemsnit, efterfulgt af juni måned med 20 mm regn i gennemsnit og september måned med 26 mm regn i gennemsnit. Mest regn er der i november med 114 mm i gennemsnit, efterfulgt af februar med 109 mm i gennemsnit og december og januar med 108 mm i gennemsnit.

Historie

Der kan dateres menneskelig bosættelse i det område, som i dag er kendt som Cascais helt tilbage til ældste stenalder. Det var dog først i yngre stenalder, at der blev etableret permanente bosættelser i området (i overgangen fra jægersamfund til samfund, hvor der blev etableret faste bopladser eller landsbyer og hvor agerbrug og kvægavl blev indført; den såkaldte neolitiske revolution). Omkring dette tidspunkt udnyttede datidens indbyggere de naturlige grotter (som Poço Velhoi Cascais).

Romerne koloniserede området i det andet århundrede e. Kr. og grundlagde landsbyen Freiria (i dag São Domingos de Rana) og Casais Velhos (Charneca). Senere koloniserede maurerne området, hvilket lokale stednavne som "Alcoitão" og "Alcabideche" stadig vidner om. På sidstnævnte sted blev den romantiske digter Ibn Muqana al-Qabdaqi, der skrev om regionens landbrug og vindmøller, født i begyndelsen af det 11. århundrede

 

 

Rejser til Portugal

Læs mere om Portugal og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Portugal her

Andre links

Hvad siger gæsterne i Cascais?

9,1
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 48 anmeldelser