Rejsetips til Calheta på Madeira

Calheta blev grundlagt helt tilbage i 1430. Det er ca. 200 år før Rundetårn blev bygget! Dette er en af Madeiras absolut ældste byer. Den første by på øen var dog Machico. Den blev grundlagt i 1420, da de første portugisiske opdagelsesrejsende ankom til øen. 

Byen ligger på Madeiras sydvestkyst, og navnet Calheta, betyder "lille bugt". Bjergene omkring Calheta har både naturlige og menneskeskabte terrasser, hvor der dyrkes sukkerrør, bananer samt vin. Det hele giver en meget smuk og frodig kulisse til denne idylliske by ved kysten. Calheta er også et godt udgangspunkt for levada-vandringer, og der er flere stier i det naturskønne område. En levada er det lokale navn for en kanal, man har bygget for at transportere vand ned fra bjergene til at dyrke forskellige afgrøder.

Kirken i Calheta, São Lourenços, er et af de historiske og kulturelle steder, der er værd at besøge. Den blev bygget i 1500-tallet og er et eksempel på klassisk gotisk arkitektur og i kirken kan du se kunst og vigtige religiøse relikvier.

Calheta har en god og moderne havn, der tiltrækker både lokale og besøgende. Her kan dy både tage ud på en sejltur - eller dykke - og der er flere restauranter og caféer, hvor du kan slappe af og smage på det lokale køkken, mens du  nyder udsigten over havet.

Praia de Calheta - en av Madeiras bedste strande

Lige ved Calheta finder du Praia da Calheta, en af de få sandstrande på Madeira. Mange synes, at dette er Madeiras bedste sandstrand. Det er faktisk en kunstig strand  - lavet af sand importeret fra Marokko. Stranden er 100 meter lang og er yderst populær, uanset om du er til vandsport eller bare vil nyde en dag med sol, strand og vand. Praia de Calheta er en stor kontrast til de vulkanske lavastrande, som er mere almindelige på Madeira.

Som mange andre steder på Madeira arrangeres der populære festivaler, fester og religiøse begivenheder hele året rundt, hvilket giver en fantastisk mulighed for at opleve den lokale kultur.

Calheta er et roligt og charmerende rejsemål og et godt udgangspunkt for dig, der gerne vil opleve naturen og det lokale liv i en mindre by på Madeira på en afslappet måde.

Velkommen til Escapeaway, hvor du kan planlægge og skræddersy din rejse og vælge mellem vores nøje udvalgte hoteller.

>>> Se alle vores hoteller i Calheta

>>> Se alle vores Hideaways-hoteller på Madeira

>>> Læs mere om Funchal

>>> Læs mere om Madeira

>>> Læs mere om Portugal

Hoteller i Calheta

 

 

Rejser til Portugal

Læs mere om Portugal og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Portugal her

Andre links