Populært i Funchal

Pestana Palms Ocean Aparthotel
Portugal, Madeira, Funchal
  • Rolige omgivelser
  • Mulighed for havudsigt
  • SPA & wellness på stedet
Madeira Regency Cliff
Portugal, Madeira, Funchal
  • SPA & wellness på stedet
  • Hotellet har fitnessrum
  • Mulighed for halvpension
Pestana Royal Premium Ocean & Spa Resort
Portugal, Madeira, Funchal
  • Tæt på stranden
  • Miniklub for børn
  • Her er børnepool

Om Funchal

Rejser til Funchal

Funchal er hovestad og med sine cirka 100.000 indbyggere største by på Madeira og ligger ved en smuk bugt omgivet af hav på den ene side og høje, grønne bjerge og dybe dale med haver og parker på den anden.

Hos Signatours er vi specialister i rejser til Madeira og vi har besøgt øen utallige gange. I Funchal tilbyder vi et program af håndplukkede hoteller der alle har gode anmeldelser, den rigtige beliggenhed og ikek mindst hvor du som gæst for value for money.

Læs meget mere om rejser til Madeira med Signatours

Madeiras ”hovedstad”

Når man første gang rejser til Madeira, bliver man overrasket over, hvor meget Funchal breder sig ud over de omkringliggende bjergvægge, og hvor højt visse dele af Funchal by ligger. Funchal er i sandhed en dramatisk beliggende og smuk ”hovedstad” og er alene en hel rejse til Madeira værd!

En lang historie

De første nybyggere kom til Madeira for mere end 500 år siden. Funchal blev udnævnt til by den 21. august 1508 ved dekret af kongen Manuel I. Byens navn stammer fra det sødligt duftende vilde urt Foeniculum vulgare - på dansk fennikel - der var udbredt på stedet, da de første kolonister ankom til øen.

Funchals mange seværdigheder

Funchal er dog ikke bare i besiddelse af en fantastisk beliggenhed, et attraktivt klima, der ikke findes bedre på Madeira, og en overflod af gode hoteller og restauranter, hvor man kan smage på den lokale Madeira-vin og lokale specialitet: Funchal rummer tillige et væld af frodige haver, et hyggeligt havneområde, elegante forretninger, og rige, historiske seværdigheder. I blandt disse finder man den næsten 500 gamle katedral, Sé, der blev bygget af én af Kong Manuel Den Førstes arkitekter, som blev sendt på rejse til Madeira alene for at bygge katedralen.

Funchal byder også på det farverige og levende bymarked ”Mercado dos Lavradores” i Rua Boa Viagem, hvortil bønder fra hele Madeira rejser til for at sælge deres land-produkter, især i weekenderne, og den overdådige botaniske have, Jardim Botanico, der ikke bare samler de mest eksotiske træ- og blomsterarter på Madeira (og fra andre dele af verden), med tillige har en storslået udsigt over Funchal by, bjergene og havet.

Monte 

Monte er et af de mest seværdige områder på hele Madeira og sammenlignes ofte med Sintra på fastlandet, fordi det også har mange gamle slotte og ligger i flot natur.

I Monte finder man en tropisk have fuld af planter og blomster, en del af dem findes kun på Madeira. Der er også et museum ved haven og kirken Nossa Senhora do Monte som tiltrækker en del pilgrimme - særligt omkring de religiøse festligheder den 15. august hvert år. Tæt på den tropiske have ligger Quinta Jardins do Imperador med de flotte Malakoff tårn, der giver en flot udsigt over hele Funchal.

En speciel oplevelse ved Monte er de sæbekassebiler man kan køre i ned til Funchal. Man bliver skubbet alle fire kilometer af to mænd i traditionelt tøj. For at komme op til Monte tager man kabelbanen fra, der også byder på en imponerende udsigt.

Terreiro da Luta 

To kilometer fra Monte ligger Madeiras største monument Terreiro da Luta. Monumentet, der er en hyldest til freden og jomfru Maria, blev rejst i 1917 efter at tyske ubåde havde bombet Madeira.

Den økologiske park

I nærheden af Poiso finder man Funchals økologiske park, der strækker sig over tusind hektar og blandt andet indeholder et smukt bjergrigt landskab med fantastiske udsigter mange steder. Madeiras to højeste punkter ligger også her: Pico do Areeiro (1,810m) og Pico Ruivo (1,862m).

Læs mere om Funchal

Kort

Hoteller

Områder og byer

Alle områder og byer på Madeira