Hoteller på Madeira

Hvor skal du bo på Madeira, i Funchal, Lidoen eller ude på landet? Læs her om de forskellige områder og ikek mindt om de mange håndplukkede hoteller som alle har gode anmeldelser.

På Madeira er der et stort udvalg af hoteller og langt de fleste ligger i eller omkring hovedbyen Funchal. I Funchal finder du hoteller i alle kategorier, lige fra de små familiedrevne hoteller til internationale hoteller som Carlton. Der er stor forskel på, om du bor i centrum af Funchal eller i Lidoen, som er området i udkanten af Funchal. Lidoen er kendt for de store havbassiner, og her ligger størstedelen af hotellerne i Funchal. At du her finder en meget stor koncentration af hoteller gør også, at området er noget mere turistpræget, end hvis du bor på hotel i centrum af Funchal. I centrum af Funchal finder du flere hoteller af ældre årgang, og nogle af disse hoteller lever ikke helt op til de stjerner, de fik engang. De senere år er der dog bygget flere nye hoteller i centrum.

Rundt omkring på Madeira, i de små byer og midt i naturen, finder du hoteller som absolut er værd at overveje på en rejse til Madeira. Disse hoteller er ofte 3- eller 4-stjernede og mange er familiedrevne. Hotellerne ”ude på landet” er normalt noget billigere end hoteller i Funchal, men du finder også små perler, hvor standarden og prisen overstiger niveauet for hoteller i Funchal.

>> Læs også: Hvor skal man bo på Madeira?

Ferielejligheder 

Ferielejligheder kan være et godt alternativ til et hotel, specielt hvis man er flere, der rejser sammen. En ferielejlighed har altid et køkken og så forskellige antal stuer og soveværelser. På mange hoteller tilbyder man også ferielejligheder, således at man kan benytte de samme faciliteter og evt. bestille morgenmad.

Søg online efter billigt hotel og ferielejlighed overalt på Madeira - vælg et hotel i Funchal eller Lidoen, som ligger i udkanten af Funchal, hovedbyen på Madeira. Du kan også vælge at bo nogle dage på et hotel på nordkysten eller midt i de smukke bjerge og afslutte ferien med ophold på et hotel i Funchal. Vi søger efter priser på hotel og ferielejlighed fra samtlige hoteller på Madeira.

Rundrejser

Mange vælger at bo på forskellige hoteller på en ferie til Madeira. F.eks. kan man vælge en af de populære rundrejser i bil, hvor man overnatter på hotel i forskellige byer og områder på øen. Du finder mange små lokale og hyggelige hoteller rundt på øen, og meget ofte er de drevet af familien selv. Ønsker du at bo helt tæt på naturen og måske vandre på din ferie, så kig efter hoteller eller quintas der reklamerer med deres beliggenhed i naturskønne omgivelser. Det er altid en god ide at afslutte rejsen i Funchal, da man her er tæt på lufthavnen og bor du på hotel i Funchal, behøver man nødvendigvis ikke billeje.

Udvalgte hoteller

Her kan du læse en kort beskrivelse af udvalgte hoteller som vi tilbyder på Madeira. Madeira har en bred vifte af overnatningsmuligheder, som spænder lige fra små hoteller og byhuse til palæer, pousadas og luksushoteller,

Skal du bruge et hotel på Madeira finder du et stort udvalg af 4 og 5 * hoteller, men søger du hotel i den lavere ende af prisskalaen, er udvalget af 2 og 3* hoteller de seneste år blevet mindre. Det skyldes, at Madeiras regering har valgt, at man ikke giver byggetilladelse til nybygning af et hotel, hvis det er under 4 stjerner, dog kan et hotel opnå tilladelse til ombygning, hvis det allerede er et 3-stjernet hotel.

Du kan læse en nærmere beskrivelse af alle hoteller i hotel-søgemaskinen, ligesom du også her finder priser, kort med beliggenhed, foto af hotellerne og meget mere. Rækkefølgen af hotellerne i denne liste er tilfældig, ligesom hotel stjerne er de officielle og fra hotellernes egen hjemmeside. Søger du hotel i hotel-søgemaskinen, så vær opmærksom på, at priserne som udgangspunkt altid er med morgenmad, men at flere hoteller, som annoncerer med tilbud, har priser uden morgenmad.

Udvalgte hoteller i Funchal

Du kan vælge at bo på hotel i hovedbyen Funchal, som tilbyder hoteller, der ligger midt i den gamle bydel. Dog er langt de fleste hoteller i Funchal placeret i området omkring lidoen, ca. 1 til 2 kilometer fra centrum af Funchal.

Hotel Four Views Oasis

Læs mere om Hotel Four Views Oasis i vores hotel beskrivelse.

Hotel do Carmo

Et hyggeligt hotel, der ligger i centrum af Funchal. Hotellet har 3 stjerner og kan betegnes som et godt mellemklasse hotel. Hotel do Carmo kan virke lidt slidt, men beliggenheden og den gode service gør hotellet til et godt sted at bo i Funchal.

Hotel Eden Mar

Hotel Eden Mar er det man kalder et lejlighedshotel, hvilket betyder at hotellet fungerer som et normalt hotel med diverse faciliteter og services, men at man bor i ferielejligheder med god plads og køkken. Enden Mar fremstå som et meget indbydende hotel og bliver løbende vedligeholdt. Officielt har hotel Eden Mar 4 stjerner og faciliteter som Spa, flere swimmingpools, en dejlig have, restaurant, bar og meget mere. Hotel Eden Mar tilhører Vila Porto Mare som mange danskere kender og som foruden hotel Eden Mar også rummer Hotel Porto Mare og The Residence. Hotel Eden Mar ligger i lido området ved Funchal på Madeira og der er ca. 2,5 kilometer til Funchal. Eden Mar er bestemt et af Madeiras bedste lejlighedshoteller hvorfor det tilrådes at bestille tidligt.

Hotel Girassol

Hotel Girassol ligger i lido området ved Funchal på Madeira og er et velfungerende hotel, med mange stamgæster specielt fra Skandinavien. Hotellet er officielt 4 stjerner og tilbyder faciliteter som 2 swimmingpools, en skøn have, bar, restaurant. Mange hoteller på Madeira har opvarmet swimmingpool om vinteren og dette gælder også hotel Girassol. Hotelværelserne på Girassol er forholdsvis store, men meget enkelt indrettet. En fordel er at alle værelser ligger fra 5 sal, hvorfor de fleste hotelværelser har en god udsigt og ofte med havudsigt. Hotellet kalder sine værelser for suiter, men det skal man tage med visse forbehold, dog er pladser god i forhold til andre hoteller da alle værelser har både soveværelse og opholdsstue. Som udgangspunkt indgår der morgenmad når du bestiller et ophold på hotel Girassol, men hoteller har til tider specielle tilbud som du finder online i hotelsøgemaskinen, hvor der skal tilkøbes morgenmad.

Udvalgte hoteller Funchal Lidoen

Hotel Raga

I lido-området på Madeira ca. 2 kilometer fra Funchal finder man det populære hotel Raga, som har mange stamgæster. Hotel Raga har officielt 4 stjerner og er senest blevet renoveret i 2006. Hotellet har 150 hotelværelser, restaurant, bar og opvarmet pool. Der er altid inkluderet morgenmad og der er mulighed for at bestille værelser med udsigt.

Four Views Monumental Lido

Hotellet ligger i centrum af lido-området ca. 2 kilometer fra Funchal. Hotel Four Views Monumental Lido ligger på hovedgaden og har en pragtfuld udsigt over Atlanterhavet. Du kan på hotellet bestille hotelværelser med havudsigt. Foruden hotelværelser tilbyder Four Views Monumental Lido også ferielejligheder til 2 personer. Hotellet tilbyder mange faciliteter såsom restaurant, bar, underholdning og opvarmet pool. Hotellet har officielt 4 stjerner.

Hotel Alto Lido

Et af de gamle klassiske hoteller i lidoområdet vest for hovedbyen Funchal på Madeira. På Hotel Alto Lido kan du både bestille hotelværelser, hvor der indgår morgenmad - eller ferielejligheder, hvor der er køkken. Hotellet har officelt 4 stjerner og ligger i den centrale del af lido-området. Hotellet tilbyder faciliteter såsom restaurant, bar, underholdning og opvarmet pool. Hotel Alto Lido er et stort hotel med over 300 hotelværelser og ferielejligheder.

Book dit hotel online på Madeira og få den billigste pris

Hoteller på Madeira finder du i vores søgemaskine, som leder efter billigste priser og ledige hotelværelser fra alle hoteller på Madeira. Husk at angive, hvor mange personer, der skal bo i hotelværelset, samt om du ønsker hoteller med eller uden pension. I søgemaskinen finder du hoteller af alle standarter lige fra 2-stjernede økonomi-hoteller til 5-stjernede luksus-hoteller. Mange hoteller på Madeira har kampagne-priser, som du også finder i søgemaskinen. Søg ledige hotelværelser fra alle hoteller på Madeira!

>> Læs mere her om ferie på Madeira

>> Læs mere om hoteller

Kort over Madeira

Populære hoteller på Madeira

Portugal, Madeira, Funchal
9,0
Fabelagtigt
1447 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 22 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Madeira, Câmara de Lobos
9,2
Fabelagtigt
934 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 26 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Madeira, Canico
9,3
Fabelagtigt
358 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 13 km
  • Nærmeste strand: ca. 4.7 km
  • Pool (evt. sæsonåben)