Populært i Porto E Norte

Hotel Teatro
Portugal, Porto E Norte, Porto
  • Hyggelig atmosfære
  • Central beliggenhed
  • Godt til voksne
Hotel da Bolsa
Portugal, Porto E Norte, Porto
  • Hyggelig atmosfære
  • Tæt på centrum
  • Godt til voksne
Hotel Carris Porto Ribeira
Portugal, Porto E Norte, Porto
  • Hyggelig atmosfære
  • A la carte restaurant
  • Godt til voksne

Om Porto E Norte

Rejser til Nordportugal

Det nordlige Portugal eller på portugisisk "Porto E Norte" er både uspoleret, ukendt og uopdaget – i hvert fald af turister i større mængder. Hvilket i grunden er uforståeligt.

En rejse til det nordlige Portugal fører til området nord for Douro-floden. Her findes Portugals største naturpark ”Peneda-Gerês”, pragtfulde strande, gamle kulturbyer og pittoreske gamle fiskelejer, som pynter kysten. Hele Nordportugal er rig på vinproduktion, der tæller portvin og naturligvis fremragende bordvine, såsom Vinho Verde og rød- og hvidvine fra Douro-dalen. 

Nordportugal byder på en blanding af smuk historiske, kulturelle og naturmæssige oplevelser. Området er præget af mindre husmandssteder med opdyrkede vinmarker, Quintas eller mindre palæer med små kirker, kaldet Solares. Mange af disse er omdannet til private hoteller.

En rejse til Nordportugal bringer dig tæt på et fantastisk område, hvor landskabet er prydet med fabelagtige kirker, fæstninger og maleriske byer. Befolkningen, der summer af liv og gæstfrihed, er stærkt troende, og der er mange religiøse fester og processioner, hvor den keltiske hedenske arv kombineres med kristelige ritualer. Ind i landet bliver man mødt med eventyrlige middelalderbyer og Douro-dalen, hvor der produceres kvalitetsvine og portvin.

Inspiration og fakta

Portugal er meget mere end Algarvekysten og Lissabon. For eksempel Porto og hele den nordlige del af landet, hvor du både kan opleve en charmerende storby og bjergrige, grønne naturparker.

Historie, bjerge og portvin

Det var i Porto og det omkringliggende område, at Portugal blev født som nation. Det er derfor, regionen har så rig og fascinerende en arv.

Porto er en ældgammel, spændende og køn by, som står på UNESCO's verdensarvsliste. Den har givet navn til såvel hele landet som til nationaldrikken portvin.

En stor del af Portos historie baserer sig på handel og skibsfart, hvilket har gjort den til en passioneret by med et højt tempo. Måske er det en af årsagerne til, at Porto hurtigt finder vej ind i besøgendes hjerter.

Den nordlige del af Portugal, hvor Porto ligger, er karakteriseret af frodige, bjergrige, vilde landskaber. Det er herfra, en betydelig del af den naturlige granit stammer, som er blevet brugt til at bygge mange af Portugals kirker, klostre og andre religiøse og historiske monumenter.

Når du besøger områdets slotte, omkranser historien dig. Det var på slottet i Guimarães, at nationens grundlægger og første konge, Dom Afonso Henriques, blev født.

Ud over at nyde Porto og besøge regionens mange gamle slotte og historiske, luksuriøse villaer, er det oplagt at bruge en del tid i naturparkerne, hvis man besøger Nordportugal.

Oplev Nordportugals spændende historie

Nordportugal var en vigtig del af det romerske imperium med Braga som hovedstad. Tager man på en af områdets middelalder-ruter, der fører til Santiago de Compostela i Spanien, kan man på sin rejse støde på unikke romerske broer og også keltiske ruiner. I den yderst velbevarede middelalderby Guimarães, udråbte D. Afonso Henriques i 1139 sig selv til konge af Portugal.

I den østlige del, ”Trás-os-Montes”, der er karakteriseret af højsletter og brede dybe dale, har befolkningen udelukkende levet af landbrug og handel i mange århundreder. Det er som at rejse tilbage i tiden. En rejse til denne uberørte del af Portugal bekræfter kendsgerningen af Portugals store kontraster og naturlig skønhed. Isolation og mange århundreder med dårlige vejforbindelser mod kysten og hovedstaden Lissabon, har bidraget til at skåne regionens kulturelle traditioner.

Seværdigheder

Der er utallige seværdigheder at se, når du rejser til Nordportugal. Den varierede og frodige natur og landskabet krydset med floder og idylliske vandfald harmonerer med den atmosfære, man finder i de lokale traditioner, folkefester og markeder.
Naturparken Peneda-Gerês og generelt hele regionen er uberørt af turisme, og de velplejede og bevarede byer er en fryd for øjet. Den traditionelle gastronomi er meget alsidig og udsøgt. Kæmpe portioner er altid ledsaget af regionens friske Vinho Verde.

Interesserer du dig for vin, så er en rejse til Nordportugal et oplagt valg, fordi du her har mange muligheder for at besøge, smage og bo på charmerende vingårde samt at lære om de forskellige typer af portugisiske vine. Douro-dalen er verdens ældste markerede vinregion som sammen med den vindunderlig Vale do Foz Coa Park er med på UNESCOs verdensarvliste.

Tre unikke naturparker

Et kastanjetræ, en grib og et vandfald er symbolerne på Nordportugals tre naturparker. Tre unikke og meget forskellige landskaber, hver med sine egne enestående arter og sin egen form for landliv i fredelig harmoni med naturen.

Den ene er Duoro-dalen, hvor floden strækker sig over 122 kilometer. Den udgør Portugals østlige grænse til Spanien.

Regionen er usædvanligt grøn og frodig, og man bliver slået af beundring over de dybe dale og enorme kløfter. De tiltrækker desuden masser af fugleliv, herunder arter, som er i fare for at uddø.

Den anden er den bjergrige Montesinho, som du kan udforske på en lang række forskellige måder, alt efter temperament: Til fods, på cykel eller med bil.

For at opleve traditionel portugisisk livsstil i harmoni med naturen, kan du besøge de smukke landsbyer Rio de Onor og Guadramil.

I hjertet af den nordlige del af Portugal ligger så den tredje naturpark, Alvão Park. Her ligger to andre traditionelle landsbyer, som du ikke bør gå glip af, Ermelo and Lamas de Olo. De er en dejlig oplevelse i sig selv, og desuden velegnede steder at starte nogle ekstremt spændende ture ud i naturen.

Alvão Park byder på en fantastisk rigdom af flora og fauna, og nogle utroligt smukke vandfald.

En traditionsrig region

I det nordlige Portugal finder man en smuk og meget spændende egn med hyggelige byer og masser af vingårde med tilhørende maleriske vinmarker på bakkeskråningerne, hvor blandt andet den liflige vinho verde (den grønne vin) dyrkes.

Der er store kontraster i landskabet fra det brusende Atlanterhav, gennem de duftende pinjeskove til det bjergrige, betagende landskab mod nordøst på grænsen til Spanien. I det nordlige Portugal er tiden gået knap så stærkt som længere mod syd – her holdes de gamle håndværksmæssige traditioner i hævd hos både bondemanden, bødkeren og fiskeren.

Nordportugals kyst

Langs Nordportugals kyst ligger nogle af Europas længste og flotteste sandstrande kun afbrudt af idylliske fiskerbyer som Vila do Conde, der ligger så smukt ved Ave-flodens udmunding og Viana do Castelo, der ud over strandene også har fine eksempler på renæssancearkitektur.

Maden og drikke

Det nordlige Portugal er berømt for sin caldo verde, en kål- og kartoffelsuppe i Minho stil, og for sit store udvalg af søde sager og desserter, hvori der anvendes rigelige mængder af æg.

Cozido à portuguesa er en nationalret med kød, pølser og grøntsager med sin oprindelse i Trás-os-Montes regionen. Andre fyldige retter bydes der på i de bjergrige områder inde i landet, hvor råvarerne mest er agerhøne, hare, gedekid og gris, som er portugisernes foretrukne form for kød, og som også anvendes til pølser og skinker (hvoraf Chaves og Lamego presunto er de bedst kendte).

Røget kød 

Andre røgede kødvarer fra det nordlige Portugal er farinheira pølsen, der er fremstillet af svinekød, vin og mel, og morcela, en velkrydret blodpølse, der er bedst stegt eller på grill. De meget krydrede chourico og paio pølser er også meget populære.

Forskellige opskrifter på tørret torsk og andre fiskeretter er at finde omkring Porto, sammen med tripas à moda do Porto, en stærk krydret sammensætning af kallun, skinke, bønner og ris.

Et væld af desserter 

Desserter forekommer i forskellige udgaver, så som den smagfulde sopa dourada, en sandkageopskrift fra Viana do Castelo fremstillet af kværnede mandler og æggeblommer. Opkaldt efter abbeden, som opfandt den, er Pudim Abade de Priscos smagt til med citron, krydderier og portvin.

De nordlige specialiteter inden for kager er fyldige, bløde og sukkerholdige, og ofte tilsmagt med kanel. Toucinho do céu, der betyder ”brød fra himlen” er en populær lokaltfremstillet mandel- og kanelkage.

Byer i det nordlige Portugal

Det emmer af historie i det nordlige Portugals mange byer. Den mest betydningsfulde er givet Guimãres, der er kendt som ”nationens vugge” – her indledte landets første konge, Alfonso Henriques, i 1100-tallet kampen mod Maurerne. Byen har en enestående samling historiske bygninger, fine, gamle, pastelfarvede huse, der omkranser byens torve og den store fæstning, byens vartegn, Castelo de Guimarães, der regnes for en af Portugals 7 største seværdigheder.

Braga – Portugals religiøse hovedstad

Portugals religiøse hovedstad er Braga, som er et yndet samlingspunkt for katolske pilgrimsrejsende. I og omkring byer er der ikke mindre end 37 kirker, hvoraf domkirken er den absolut største attraktion og desuden Portugals ældste. Også Bom Jesus-kirken højt beliggende i udkanten af byen er et besøg værd, og vælger man at tage de mange trapper op til indgangen belønnes man med en imponerende udsigt og undervejs med livagtige gengivelser af episoder fra Jesu’ vej til Golgata.

Porto

Porto er den største by i Nordportugal og Portugals næststørste. Det er en livlig handelsby, der først og fremmest er kendt for sin portvinsproduktion og for storhedstiden under søfarernes gyldne epoke. Byen er delt af Douro-floden, fra hvis bred små farverige etagehuse klynger sig til skråningerne. Ude i den travle flod ses de karakteristiske slanke sejlskibe, bacos rabelos, med store vintønder til pynt på dækkene. De blev tidligere benyttet til at fragte portvinen fra vingårdene i baglandet ned til Porto. Nu til dags bruges de til sightseeing og mini-krydstogter. I bydelen Vila Nova de Gaia lige ved den imponerende Dom Luis-bro ligger alle de store portvinshuse skulder ved skulder, og mange af dem byder gerne på en lille rundvisning og smagsprøver af både den røde og hvide portvin.

Læs mere om rejser til Porto her

Læs mere om Porto E Norte

Kort

Hoteller

Områder og byer

Alle områder og byer i Porto E Norte

Alle områder og byer i Portugal