Rejser til Rusland

Rusland er et af flere nye rejsemål du snart kan rejse til med Escapeaway. Tilmeld dig nyhedsbrevet eller følg med på de sociale medier og vær blandt de første til at få besked når vi åbner op for rejser til Rusland.

Byer i Rusland

Moskva - Ruslands hovedstad

I Moskva er Den Røde Plads hovedattraktionen med de karakteristiske løgformede kupler på de russisk ortodokse kirker. På den ene side finder man Kreml omgivet af en massiv rød fæstning med 20 tårne. Ivan den Grusommes trone ligger i nærheden af indgangen, og dette er også stedet hvor mange af Ruslands zarer igennem tiden er blevet tronet.

Skt. Petersborg "Nordens Venedig" 

Skt. Petersborg, nordvest for Moskva, går også under navnet ”Nordens Venedig” og er berømt for sine kanaler, sin kultur og sine elegante bygninger. Byen ligger i floddeltaet for floden Neva, og indeholder hele 42 øer. Vinterpaladset og Slotspladsen er rig på historie, og State Hermitage Museum indeholder imponerende skatte fra Ruslands tidligere zarer.

 

Syd for Skt. Petersborg finder man Novgorod, med mange af Ruslands interessante seværdigheder. Inde i Novgorods Kreml kan man besøge Sofiakatedralen, Tusindårsmindesmærket og Facetkammeret. Lige overfor Kreml ligger Yaroslavs Court med middelalderlige markeder, kirker og et slot. Man kan også besøge den smukt udsmykkede Vor Frelser Kirke.

Sochi - varme ved Sortehavet

Sochi er en ferieby der ligger ved Sortehavet. Her er et varmt subtropisk klima, og det varme vand og vejr tiltrækker både lokale og internationale turister. Hovedattraktionen er ferieområdet Dagomys, som også byder på smukke haver, vandfald, bjerge og et fantastisk sceneri.

Volga-floden løber fra Yaroslavl til Volgograd. Byer ved floden tæller Kazan, en gammel tatarisk by med flere moskeer samt Lenins fødeby, Uljanovsk. Volgograd er bedst kendt for det store slag under Anden Verdenskrig og byen er fuld af museer og monumenter, der dokumenterer denne tragiske begivenhed.

Geografi

Rusland er det største land i verden, og er beliggende i det nordlige Asien, med grænser op til det Arktiske Ocean, mellem Europa og det nordlige Stillehav. Landet deler grænser med Estland, Letland, Belarus, Ukraine og Tyrkiet mod vest, og strækker sig forbi Kasakhstan, Mongoliet og Kina hele vejen til Stillehavet.

 

Landskabet i Rusland består af de nordeuropæiske sletter, der strækker sig fra den vestlige grænse til Uralbjergene, og består af åbne sletter med lave bakker og græssletter. Sibirien, som strækker sig ind i polarcirklen, består af enorme nåleskove, samt tundra-landskab med tusindvis af søer og bjerge langs de sydlige regioner. Der findes ikke imponerende høje bjerge, og Uralbjergene stiger kun til 2000 meters højde.

Den næststørste bjergkæde i Rusland, Kaukasus-bjergene, går på tværs af den sydlige del af Rusland, fra Sortehavet til Det Kaspiske Hav. Her finder man tre store floder; Dneiper, Don og Volga, som løber ud i henholdsvis Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Ruslands jord og klima er ikke ret velegnet til landbrug, da det enten er for varmt eller for koldt de fleste steder. Derfor er det naturlige landskab blevet bevaret og er stadig intakt de fleste steder.

Rigt dyreliv i Rusland

De nordlige skove i Rusland er beboede af rensdyr, los, ulve og bjørne, og løv- og nåleskovene er ligeledes hjem for den sibiriske tiger. Pelsjagt har truet dyrenes eksistens, og især sneleoparder, geparder, gazeller og antiloper er blevet særligt truede. Der findes 85 naturreservater og 25 nationalparker, og dermed sikres disse forskellige dyrearters fortsatte eksistens.

Historie

 

Vikinger i Rusland

De første indbyggere i Rusland var vikingerne, som kom fra Skandinavien i løbet af det 9. århundrede. Dette første monarkiske dynasti etablerede Kiev som hovedstad. De mongolske tatarer invaderede i det 13. århundrede og spredte sig over det asiatiske kontinent. I løbet af de næste to århundreder, rejste Moskva sig som provinsiel hovedstad og blev centrum for den kristne ortodokse kirke.

 

I det 15. århundrede ekspanderede Ivan den Store, og Rusland omfattede herefter også republikken Novgorod mod nord. Ivan den Store blev således den første suveræne hersker. Hans søn, Ivan den Grusomme, blev den første til at benytte titlen zar, og han udvidede Rusland yderligere mod nord og ind i Sibirien. På grund af dette tyranni, invaderede både Sverige og Polen senere, for at overtage den russiske trone. De to store herskere i de 17. og 18. århundreder, var Peter den Store, som etablerede Rusland som en førende europæisk magt, samt Katarina den Store, der blev berømt for sine udspekulerede lederegenskaber og sin aggressive udenrigspolitik.

Napoleons invasion 

I det 19. århundrede forsøgte Zar Alexander at afskaffe samfundsformen, livegenskab, men denne proces blev afbrudt af Napoleons invasion, som efterlod landet i heftigt oprør. Franskmændene blev senere bemandet i Moskva. Bønderne blev frigivet fra livegenskabet i 1861 med den voksende modstand mod det tsaristiske regime. En liberal regering overtog kontrollen, men blev tvunget ud af bolsjevikkerne, som organiserede modstand mod regimet. Alexander II blev dræbt i 1881, og mange radikale flygtede, herunder Lenin.

Under Nicholas II blev Rusland slået i krigen mod Japan i 1904, hvilket førte til en masse strejker og uroligheder, som kulminerede i ’Blodige Søndag’. Efter en massiv strejke i 1905 blev zarstyret afskaffet og landet fik sit første parlament. Bolsjevikkerne, under ledelse af Lenin, overtog kontrollen og skabte Trotskijs røde hær. Det bolsjevikiske parti blev senere omdøbt til det kommunistiske parti og hovedstaden blev flyttet til Moskva. Anti-kommunisterne samlede støtte i hele Rusland, hvilket resulterede i tre års borgerkrig.

Oprettelsen af Sovjetunionen

Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker, USSR, blev oprettet i 1922 og Lenin døde i 1024, og blev efterfulgt af Josef Stalin. Han startede en proces af industrialisering og tvangskollektivisering af landbruget. Millioner af mennesker blev henrettet eller forvist til koncentrationslejre i Sibirien. I 1941 blev USSR invaderet af Tyskland, på trods af en fredsaftale underskrevet af Hitler. Blodige kampe fandt sted i Leningrad og Stalingrad, indtil tyskerne til sidst blev fordrevet. En omfattende genopbygning fandt sted de følgende år og Ruslands kontrol blev udvidet til at omfatte det meste af Østeuropa. Landet blev også verdens næststørste atomkraft, da de eksploderede deres første atombombe i 1949. I 1953 befandt Rusland sig på randen af krig mod USA, under ledelse af Nikita Krushchev, i løbet af den såkaldte Cubakrise.

I 1985 kom Mikhail Gorbatjov til magten og indledte en periode med omfattende social, politisk og økonomisk reform. Hans største succes var INF-traktaten omkring atomnedrustning, som blev underskrevet i 1987. Sovjetunionen blev senere stemt til ophør og i stedet etablerede man Fællesskabet af Uafhængige Stater, SNG. Gorbatjov trådte tilbage og det sovjetiske flag på toppen af Kreml blev skiftet ud med det russiske trefarvede flag. I 1991 vandt Boris Jeltsin valget som formand for Den Russiske Republik og en ny forfatning blev vedtaget.

Nyere russisk historie er særdeles mærket af borgerkrigen i Tjetjenien med de mange blodige kampe, da regeringen angreb tjetjenske separatister i oprørernes områder. Russiske angreb mod guerilla positioner efterlod Grosnij og andre byer i ruiner. Gangstere, korruption, stofmisbrug og en høj mordrate forsætter med at sætte spor på Ruslands historie.

I marts 2000 blev Vladimir Putin valgt som præsident for Rusland, efter seks måneder som vicepræsident og efter en brat fratræden af den skrantende Boris Jeltsin. I løbet af 2002 blev den russiske økonomi forbedret, og en alliance blev indgået med Kina, ligesom der kom stor fokus på den Europæiske Union. Efter angrebene den 11. september, videregav Putin en stor del af efterretningen i Afghanistan til USA, hvilket sikrede Rusland frie hænder i Tjetjenien.

Turistinformation

På Ruslands turistbureaus hjemmeside kan du finde finde flere oplysninger og få tips pg ideer til din ferie i landetom Rusland. På Ruslands officielle turistbureaus hjemmeside kan du bl.a. finde en række praktiske oplysninger om Visa-ansøgninger til Rusland. Du finder også oplysninger om forskellige aktuelle begivenheder og nyheder i Rusland.

Hoteller i Rusland