Rejser til Singapore

Men denne lille ø har dog meget mere at byde på end forretningsfolk og strenge regler, og mange besøgende bliver overraskede over Singapores renlighed og mange grønne områder.

Forretningsdistriktet i Singapore

Det centrale forretningsdistrikt er koncentreret omkring Singapore-flodens munding. Det berømte Raffles Hotel er nærmest blevet et varemærke for Singapore, og er beliggende i nærheden af cricketbanen, Padang, blandt alle de koloniale administrationsbygninger nord for floden. Syd for floden finder man det industrielle område med stål- og glasværker.

Nyd bylivet i Singapore

Singapores varetegn, Merlion-statuen, står ved flodens munding, og længere oppe ad floden finder man masser af fortovscaféer og barer ved Clarke Quay og Boat Quay, sammen med de resterende bådebroer og pakhuse. Hævet herover finder man Fort Canning og de dejlige haver, hvorfra man kan nyde en god udsigt ud over Singapore midtby.

Multikulturelle Singapore

Byen har en særpræget blanding af kulturer. Chinatown er Singapores kulturelle hjerte, karakteriseret ved de mange templer, rækkehuse og handlende. Igennem Arab Street spredes duften af røgelse og krydderier, når man bevæger sig rundt mellem butikker med farvestrålende og batikfarvede tekstiler. Little India er muligvis det mest farvestrålende hjørne af Singapore, med utallige karryrestauranter og nogle funklende hinduistiske templer.

Fremragende shopping i Singapore

Orchard Road, er at finde en kort køretur fra det centrale forretningsdistrikt, og er et fremragende sted for shopping, restaurantbesøg og natteliv. Mange forhenværende koloniale bygninger er blevet ombygget og bruges nu til underholdningssteder.

Naturoplevelser omkring Singapore

I Singapores forstæder finder man mange naturskønne områder, hvor man kan tage en pause fra bylivet. Bukit Timah Nature Reserve findes midt på øen. Mod nord finder man den meget populære natsafari, mod vest ligger Jurong fuglepark og Den Kinesiske Have, som også er meget populære.

Sentosa Island er Singapores populære forlystelsespark, som tiltrækker mange mennesker med sine museer, akvarier, strande med importeret sand, sportsfaciliteter, vandrestier, forlystelser og restauranter.

Langs østkysten af Singapore, i en forstad til Changi, finder man nogle gode strande. Blandt parker og caféer finder man familier på picnic, hundeluftere og rulleskøjteløbere. Længere udenfor byen kan man fange et sjældent glimt af Singapores oprindelige levevis på øen Palau Ubin, med nogle traditionelle fiskerlandsbyer.

Flyforbindelser til Singapore

Singapores lufthavn er moderne, effektiv og let at bruge. Den fungerer samtidig som asiatisk knudepunkt med flyforbindelser til alle afkroge af verden.