Populært i Costa Blanca

Hotel Dna Monse
Spanien, Costa Blanca, Torrevieja
  • SPA & wellness på stedet
  • Godt til prisen
  • Godt til par
El Rodat Hotel Spa Village
Spanien, Costa Blanca, Javea
  • Grønne omgivelser
  • Småt & hyggeligt
  • Godt til voksne
Castilla Alicante
Spanien, Costa Blanca, Alicante
  • Tæt på centrum
  • Tæt på sandstrand
  • Tæt på shopping

Om Costa Blanca

Rejser til Costa Blanca

Spaniens berømte Costa Blanca, "den hvid kyst", er en af Europas mest populære feriedestinationer. Besøgende kommer her for at slappe af med sol, sand og sangria. Kombinationen af et levende kulturliv, fantastiske strande og godt vejr vil i lang tid fremover sikre Costa Blanca en status som en feriefavorit.

På trods af at Costa Blanca er mest kendt for sine populære All inclusive resorts og summende barer, er der meget mere at opleve i området end man umiddelbart tror. Gamle byer som Xàbia gemmer på smukke gader med hvidkalkede huse og spændende småbutikker oppe bag den mere moderne strandkant. Feriegæster i alle aldre vender tilbage til dette ferieparadis år efter år, og det er ikke svært at forstå hvorfor.

Rejser til Costa Blanca i Spanien finder du nemt i søgemaskinen, og du kan vælge at bestille hotel only hvis du selv vil stå for flyrejsen til Spanien, eller en samlet pakkerejse inkl. flytransport, hotelophold, og transport tur / retur fra lufthavnen til dit hotel. Bestiller du en rejse som pakke er du naturligvis dækket af rejsegarantien og loven om pakkerejser. Vi tilbyder rejser til alle rejsemål på Costa Blanca året rundt, og du vælger helt selv hvorlænge du vil rejse og afrejsedage. Rejser du til Spanien med Signatours bor du altid på nøje udvalgte hoteller og ferielejligheder med de bedste anmeldelser.

Information og fakta

Costa Blancas prisbelønnede, fine sandstrande er perfekte til en badeferie, ligesom der for de mere eventyrlystne venter masser af sjov i den kæmpe Terra Mitica forlystelsespark i nærheden. Der er også et sjovt vandland Aqualandia med et væld af rutsjebaner, som er et godt mål for en dagsudflugt under ferien på Costa Blanca. Tag også gerne ind i landet lidt væk fra de populære resortbyer for at opleve de historiske byer i de frodige bjerge.

Sproget: Der tales spansk på Costa Blanca.

Valuta: Der bruges euro (€).

Lokal tid: Costa Blanca har samme tid som i Danmark

Her flyver du til: Costa Blanca har tre lufthavne, men vi anbefaler at du flyver til centraltbeliggende Alicante. Flyvetid fra Danmark: Ca. 3,5 time

Turistinformation: Yderligere Costa Blanca turistinformation kan findes på www.costablanca.org

Vejret

En af hovedårsagerne til at det er så populært at holde ferie på Costa Blanca er uden tvivl regionens uimodståelige klima. Det er perfekt til at slappe af på stranden med temperaturer, der i juli og august temperaturer ofte når over 30 grader. Det er også midt på sommeren, at nedbøren er på sit laveste, hvilket betyder at en ferie med masser af tid på stranden kan garanteres.

Havtemperaturerne ligger om sommeren i tyverne, men en dejlig brise fra Middelhavet sikrer, at varmen ved kysten aldrig bliver uudholdelig. Denne perfekte kombination er grunden til, at mange år efter år vender tilbage til Costa Blanca.

Strande

Mens meget af livet på Costa Blancas er centreret om Alicante, er der for de strandglade også meget at tage sig til på steder som Gandia, hvor sandet dagligt rives med traktorer. Det er et populært sted om sommeren med en særlig stemning i weekenderne.

Nede i Benidorm finder du på Playa de Levante en Blå Flag-strand med gyldent sand og en promenade. Lidt længere væk ligger Playa de La Fossa, en mere uberørt strand med betagende udsigt over Penyal d'Ifac og Calpe's Peñón de Ifach, en kæmpestor kalkstenssten, der stiger op af havet i horisonten.

Denia, lidt oppe ad kysten fra Javea og Moraira, er et fredeligt resort med svimlende 15 kilometer strande. Denia er også kendt for sin tilbagelænet stemning, smukke gamle bydel og generelt indbydende atmosfære. Ideel til en familieferie!

Selve Alicante har dog også en smuk 5 kilometers Blå Flag-strand, som er populær blandt både de lokale og turisterne. Calpe, som ligger lidt længere op ad kysten, har en dejlig sandstrand med en fredelig promenade.

Lokal transport

Et effektivt netværk af tog, busser og sporvogne gør det nemt at komme rundt og se de mest interessante steder langs kysten.

Sporvogn: At komme rundt i Costa Blanca er ligetil, hvis du tager sporvognen, der forbinder Benidorm med Alicante.

Biludlejning: For ubesværet at kunne udforske nogle af de charmerende landsbyer lidt inde i landet, er det oftest mest praktisk at leje en bil.

Begivenheder

Semana Santa: Costa Blanca afholder ligesom resten af Spanien påskeparader og processioner under "Semana Santa".

Middelalderlige kampe: Hold udkig efter Moros y Cristianos festivalerne, der finder sted over hele Costa Blanca fra marts til oktober. Ved disse genopføres de middelalderlige kampe mellem maurerne og kristne til heste og kameler ledsaget af fyrværkeri. 

La Tomatina: Tag ikke dit fineste tøj på, hvis du er i Buñol den sidste onsdag i august. Det er her La Tomatina, landets største tomatkamp, finder sted. Du bør have et par beskyttelsesbriller på for at være på den sikre side.

Udflugter og aktiviteter

Fordriv tiden på den elegante strandpromenade eller under de skyggefulde palmeesplanader i Alicante. Eller oplev nogle af de fascinerende byer og landsbyer, der gemmer sig i baglandet på Costa Blanca. Inde i landet fra Benidorm kan du for eksempel besøge den mauriske borg fra det 16. århundrede i Guadalest, der ligger i usædvanlige omgivelser skåret ind i klippen. Udforsk også den gamle bakketop-landsby Altea med dens charmerende, hvidkalkede huse dækket af blomster. Tag det lille turisttog, der kører op til borgen fra det 10. århundrede i det historiske Xàtiva. Spiller du golf, er det naturligt at søge mod Alicante Golf Club for at prøve banen designet af Seve Ballesteros. Børnene vil uden tvivl sætte stor pris på en tur til Costa Blancas vand- og forlystelsesparker omkring Benidorm.

Familieoplevelser

Har du børn med på ferien, vil du ikke løbe tør for ting at lave på Costa Blanca. Nogle af de mest populære familieattraktioner på den hvide kyst er samlet omkring Benidorm. Her kan du give børnene en våd og vild dag i Aqualandia-vandland, hvor de kan suse ned ad den højeste rutsjebane i Europa. Børnene vil også elske Terra Mitica, hvor de gamle myter fra Egypten, Rom og Grækenland er blevet til spændende forlystelser og flotte forestillinger. Tager du dem med til naturparken Terra Natura, kan I opleve et af de bedste steder i Costa Blanca at komme tæt på vilde dyr i smukke omgivelser.

Naturoplevelser

Køl ned med en vandretur gennem Elche-palmelunden, der med 200.000 træer er den største af sin slags i Europa og en af de største naturattraktioner på Costa Blanca. Vandre op gennem fyrreskoven i  Montgó Mountain Natureparken, hvor kalkstensmassivet stiger op til 753m. Her finder man nogle af Costa Blancas mest vidunderlige udsigter, der strækker sig så langt som til Ibiza. Klatrere vil tiltrækkes af Peñón de Ifach, en dramatisk kalkstensklippe, der udgør den mindste naturpark i Spanien og er et af de mest betagende steder på Costa Blanca.

Maden og drikke

Costa Blanca som hvert år modtager millioner af internationale besøgende, kan tilfredsstille en bred vifte af kulinariske præferencer. Du kan således finde alt fra en 'full english breakfast' til en tallerken med 'fritto misto' her. Hvis det er den autentiske smag af Spanien, du er ude efter, bør du tage en afstikker fra centrum af Benidorm til den historiske gamle bydel og 'Tapas-gaden'.

Her kan du prøve friske lokale rejer fra Denia eller iberisk skinke med en kold øl eller et glas vin. Det er det ideelle sted at komme væk fra den slagne vej samt gnide skuldre med lokalbefolkningen - et godt sted at spise dag eller aften.

Andre fantastiske gode steder at gå på opdagelse i det spanske køkken inkluderer Javea og dens strandpromenade; Alicante, hvor du finder traditionelle tapas i massevis og feriestederne Torrevieja og Guardamar del Seguera med deres fisk og skaldyr.

Nattelivet

Hvis du er kommet til for at danse til de tidlige timer, så er du på det rigtige sted. Benidorm har rigeligt med natklubber på Avenida Communitat Valencia. De fleste steder koster det omkring 15 euro at komme ind, hvilket normalt inkludere en gratis drink eller to som et plaster på såret.

Ovre i Alicante handler det om klassiske cocktailbarer. På NIC er de for eksempel specialister i gin og tonic, mens du nede ved vandet på Isla Marina bør bede om en forfriskende is-cocktail og nyde at se den berømte middelhavssolnedgang. El Coscorron er kendt for sine mojitos, mange gæster og elektrisk jazzmusik. Uanset hvor du bruger dine aftener, vil du helt sikkert også huske din ferie på Costa Blanca for oplevelserne efter mørkets frembrud.

Moraira har en stille cafe-kultur, mens dens storesøster Javea har nogle af de største natklubber i området. Den relativt nybyggede Javea-promenaden kommer for alvor til live i højsæsonen.

Aktiv ferie

Der er rig mulighed for at nyde en aktiv ferie på Costa Blanca både til havs og lands. For et eventyr på to hjul kan du tage ned til Torrevieja og cykle rundt i naturparkerne og om saltvandssøerne og endda stopper for en dukkert i mudderbadene ved Mar Menor. Hold udkig efter de store flokke af pink flamingoer, hejrer og måger.

Ved Santa Pola skaber skaber de friske kystvinde et perfekt miljø for kitesurfing, der skaber optimale betingelser for alle lige fra begyndere til eksperter. Hvis du føler dig meget energisk, kan du bestige Montgo-bjerget og beundre udsigten over kysten.

Kultur

Costa Blanca kan umiddelbart virke meget moderne, men går du bare lidt i dybden, finder du hurtigt sporene af det gamle Spanien. Fornem for eksempel fortiden i Denias gamle bydel, der har givet inspiration til forfattere og andre kunstnere. Udforsk borge, vinmarker og lokale restauranter på landet lige uden for Alicante. Måske vil du gerne se den ikoniske blå og hvide flisebelagt kuppel i Alteas gamle kirke eller se de mauriske monumenter i Adsubia. Uanset dine interesser, venter der dig masser kulturelle oplevelser på din ferie på Costa Blanca.

Rejsemål

Strandelskere tiltrækkes af Benidorms lange gyldne strande, maleriske gamle bydel og pulserende natteliv. I Alicante kombineres flotte strande med fantastiske restauranter og en rig kulturhistorie. Læg dertil den attraktive strandpromenade og lystbådehavnen med barer og caféer. Længere oppe ad kysten kommer du til Dénia og dens smukke strande ved foden af Montgó Mountain natureparken. De høje klipper knejser over de stille bugter og det glintrende blå vand ved Jávea. Endnu længere nordpå ligger det livlige resort Gandía og dens historiske gamle bydel, lange sandstrand og imponerende borg fra det 14. århundrede.

Benidorm

Costa Blanca's førende ferieby har en dramatisk, høj skyline og to smukke Blå Flag-strande med palmepromenader. For et glimt af det mere traditionelle Benidorm, kan det anbefales at udforske de hyggelige snørklede gader i den gamle bydel. Bestil et hotel i Benidorm og mæske dig i lækre retter med frisk fisk og skaldyr på en resutarantterrasse ved vandet.

Calpe

Calpe er især populær på grund af dens smukke strande, som for eksempel den eksotisk udseende Arenal-Bol. Hvis du vil have lidt historisk input i ferien, kan du besøge det nærliggende romerske område, Baños de la Reina og svømme i de naturlige havpools. Har du lyst til en dagstur, kan du sågar tage en færge til Ibiza.

Altea

En ferie til Altea giver dig det bedste fra begge verdener med både eventyr og afslapning. Besøg naturparken Sierra Helada for at tage på vandreture og nyde en fantastisk udsigt over bugten nedenfor, eller spadser rundt i de charmerende sidegader nær havnen.

Albir

Albir med de smukke træalleerer er det perfekte valg til en fredelig ferie. Du er desuden her ikke ret langt fra det livlige Benidorm, hvis du ønsker en spændende dagtur eller lidt aftenunderholdning.

Torrevieja

Udforsk charmerende Torrevieja, en spansk by med en rig tradition for fiskeri og saltminedrift. Hvis du ønsker en mere spændende ferie, kan det bestemt anbefales med en tur til Aquopolis Torrevieja for at få en sjov dag med vandrutsjebaner og forlystelser eller tage en tur til Torreviejas berømte saltsø.

Hvorfor rejse til Costa Blanca?

Hvis du drømmer om at slappe af på lange, bløde sandstrande eller om at svømme i krystalklart vand, er Costa Blanca solbeskinnede feriebyer perfekte - også til ferier med hele familien.

I Benidorm finder du maleriske strande, palmepromenader og utrolige fiskerestauranter med en summende og venlig atmosfære. Byen er måske nok mest kendt for sit natteliv, men har også en malerisk gammel bydel, hvor du finder smukke bygninger og hyggelige caféer, der serverer stærk kaffe og velsmagende tapas.

Med sine historiske steder, eftertragtede spisesteder og dejlig lystbådehavn er Alicante et sandt allround resort. Når du gå i den gamle bydel eller langs strandpromenaden, vil du føle dig hensat til en anden verden, ligesom byens natteliv er legendarisk.

Væk fra strandene finder du traditionelle landsbyer omgivet af frodige grønne bjerge, der er perfekte til en dag med vandreture. Udforsk borgen i Guadalest, gå blandt Altea's hvidkalkede bygninger eller tag turisttoget til middelalderbyen Xàtiva for en fascinerende dag i fortidens Spanien.

Tilbring en dag med familien i temaparken Terra Mitica, eller tag til vandlandet Aqualandia for at få et rigtigt adrenalinsus og et sjovt afbræk fra stranden. I Terra Natura Zoo kan børnene se masser af spændende dyr, herunder tigre, papegøjer og elefanter, mens du nyder det kønne parkområde.

Uanset om du bare trænger til at stresse af og vil dase hele ferien på stranden, eller du vil være aktiv med vandreture gennem fyrreskove eller vandsportsaktiviteter, vil du kunne finde noget som passer til dine ønsker på Spaniens Costa Blanca.

Læs mere om Costa Blanca

Kort

Hoteller

Områder og byer

Alle områder og byer i Costa Blanca

Alle områder og byer i Spanien