Om Costa Brava

Rejser til Costa Brava

Uanset om du vil slå dig løs på dansegulvet til helt ud på de små timer eller beundre den dramatiske kystlinje med skovklædte bjerge og dybblåt vand, vil en ferie på Costa Brava i Spanien være det helt rigtige valg.

Costa Brava var et af de første spanske kystområder, der blev populært blandt ferierejsende. Det er da også et fantastisk område med godt vejr året rundt og nu til dags også talrige livlige barer, klubber og restauranter. I de senere år er besøgende dog i stigende grad kommet her for også at nyde områdets fantastiske natur og rige kulturarv.

Her i den storslåede Girona provins finder du et skønt mix af middelalderbyer, stilfulde resorts, naturreservater, museer og afsidesliggende strande. Der er kort sagt masser, som blot venter på at blive udforsket.

Flyv til Girona Lufthavn, som ligger 28 km fra Lloret de Mar. Flyvetid fra Danmark ca. 3 timer. Costa Brava har et middelhavsklima med varme somre og kølige vintre.

  • Strandelskere: Du kan nyde godt at den varme middelhavsol på ethvert af de mange resorts langs kysten. Tossa de Mar har desuden to strande med Blå Flag status.
  • Familier: Glæd jer til en actionfyldt dag i Marineland Catalunya eller tag på en udflugt for at udforske de nærliggende storbyer Barcelona og Girona.
  • Natteliv: Feriestedene på Costa Brava har alle et godt udvalg af caféer og barer. Søger du fest ud til de små timer, bør du besøge diskoteker og natklubber i Loret de Mar.

Information og fakta

Det kan utroligt svært at løsrive sig fra Costa Bravas kilometerlange strande, men det er dog værd at gøre. Du er således ikke begrænset til at dase på stranden hele ferien på Costa Brava. Du kan således også sagtens bruge ferien på udforskning af de mange seværdigheder i regionhovedstaden Barcelona, den surrealistiske kunst på Dali-museet i Figueras, Montserrats Benediktinerkloster, Europas største vandland lige uden for Lloret de Mar eller den botaniske have ved Blanes. Dit største problem vil nok være at finde tid til at nå det hele. 

Marineland nær Blanes er også enormt populært, især blandt familier. Børn i alle aldre vil elske de flotte delfin-, søløven og papegøjeshows, krybdyrhuset, børnezoo'en og søen, man kan sejle på.

  • Sprog: Der tales hovedsagelig catalansk på Costa Brava, men også spansk.
  • Valuta: Der anvendes euro (€).
  • Lokal tid: Der er ingen tidsforskel fra Danmark.
  • Flyv til: Girona Lufthavn eller Barcelona Lufthavn.
  • Flyvetid fra Danmark: Ca. 3 timer.
  • Turistinformation: Yderligere Costa Brava turistinformation findes på hjemmesiden for det lokale turistbureau

Landskab

På Costa Brava finder du et smukt landskab bestående af strande med småsten eller gyldent sand og krystalklart vand med stejle klippefremspring og små bugter, der indrammes af fyr- og egeskove. Baglandet er tilsvarende formiddabelt med uspolerede middelalderlandsbyer omgivet af et frodigt middelhavslandskab. Mod øst i kort køreafstand ligger de skovklædte bakker for foden af Pyrenæerne.

Regionens mosaik af middelhavsbyer som L'Escala, Palamos og Sant Feliu de Guixols er især charmerende, som de ligger der ned mod Middelhavets klare farvande draperet i klipper og grønne fyrretræer.

Strande

Costa Brava kan oversættes til "den forrevne kyst", men selvom regionen har nogle af de mest dramatiske og klipperige kyster ved Middelhavet, er det også et område, hvor du finder nogle fantastiske sandstrande og gode badebyer. Alle let tilgængelige fra Girona Lufthavn, og med vores tilbud på fly og hoteller, kan du nemt gøre dine stranddrømme til virkelighed.

Sandstranden Empuriabrava som er omkring en kilometer lang og næsten 100 meter bred ved lavvand, er fantastisk til at slappe af og blot beundre udsigten over Golf de Roses, eller tage et spil volleyball med børnene eller en dukkert i havet. Platja Gran-stranden ved Platja d'Aro er også et hit blandt familier takket være det brede sandstræk og udvalget af restauranter og hoteller.

Tamariu-stranden som ligger lidt mere afsondret ved en skøn, hvidkalket landsby med grønne træer, har talrige faciliteter, herunder kajakudlejning, dykkerskole, sejlklub og mange restauranter tæt ved stranden. Søger du turkisblå vand indrammet af klipper kan du køre til Sa Caleta tæt ved Lloret De Mar. Her er fantastiske forhold til snorkling, ligesom det er populært at springe i fra klipperne eller bare nyde udsigten til borgen, som troner over stranden. 

Vejret

Costa Bravas middelhavsklima er en garanti for lange varme somre og relativt korte, milde vintre. Gennemsnitstemperaturen ligger på omkring 22 grader med en top på ca. 30 grader om sommeren og det er normalt med 12 timers solskin om dagen. I de varmeste måneder juli og august er der ofte dejligt svalende kystvindene. Maj og juni er også et godt tidspunkt at komme på med temperaturer omkring 23 grader og mindre trængsel.

Forår og efterår er vådere, omend nedbøren på Costa Brava kun er omkring 600 mm om året. Det lune efterår byder på temperaturer på mellem 21 og 24 grader. Om vinteren er der stadig omkring seks timers daglig solskin, og dagene er generelt klare og lyse.

Solcreme, shorts og klipklappere bør derfor altid være en del af bagagen, når du skal holde sommerferie på Costa Brava. På andre tidspunkter af året vil du være taknemmelig for en jakke eller trøje, når det bliver køligt sidst på dagen.

Lokal transport

Turisttog: Costa Brava er kendt for sine turisttog, som er en sjov og nem måde at komme til stranden eller til at udforske byen. Togene er ideelle til sightseeing, hvis du har små børn med eller selv har svært ved at gå.

Bus: Gode til at komme rundt mellem feriebyerne eller bare hurtigere til stranden. Er den billigste og ofte hurtigste metode til at komme rundt på. Der er også busforbindelser, der kører til Barcelona og Girona.

Bil: Hvis du planlægger at køre på længere udflugter, er der ingenting der slår at leje din egen bil for at opleve kystvejen i dit eget tempo. Der er masser af biludlejningsselskaber i området og i lufthavnene. Det er for eksempel en chance for nemt at besøge den historiske landsby Besalu.

Begivenheder

Fyrværkeri Festival: Cataloniens største fyrværkeri festival, som løber hen over fem dage i den sidste uge af juli. Afholdes i feriebyen Blanes og tiltrækker titusindvis af turister og lokale hvert år.

For musikelskere: Regionen har en kalender, der er tætpakket med arrangementer og koncerter i løbet af året. En af de mest populære er i begyndelsen af juli, hvor Singing of Havaneres finder sted i Calella de Palafrugell. Store folkemængder strømmer til for at se grupper synge sange, der blev bragt tilbage fra Caribien i det 19. århundrede og siden blev en del af katalansk kultur.

Mad og drikke

En ferie på Costa Brava ferie er ensbetydende med sol, hav og sangria, men  udfra et kulinarisk synspunkter er der dog langt mere at udforske. Det betyder, at du kan glæde dig til at gå på opdagelse i alt fra gourmetrestauranter i Girona, til de lokales favoritter i Tossa de Mar, til noget mere traditionelt i Platja d'Aro. Costa Brava bugner således af kulinariske oplevelser, hvad enten du er til Michelin-restauranter eller de mere enkle strandcafeer. Et ekstra plus er, at du får masser af god mad for pengene her. 

Det katalanske køkken er i sagens natur især præget af, hvad der kan skaffes lokalt og er friskt, så du kan se frem til at nyde fiskeretter, Iberico-skinke og lækre tapas. Typiske spanske retter såsom paella er også en fast del af menuen her, ligesom der også er gode muligheder for at slukke tørsten med lokal vin og øl.

Nattelivet

Costa Brava er berømt for sit natteliv, hvoraf det meste er centreret i den livlige ferieby Lloret De Mar. Der er alt fra klassiske cocktailbarer, barer og natklubber, der er opsatte på at give dig en minderig aften. Steder som Revolution, Disco Salero og Hollywood Dance Club kan anbefales, men som du nok hurtigt finder ud af, er der mange steder til en festlige aften. I byer som Cadaques og Callela, som begge har masser af barer, kan du slå dig ned på Terrasse på Can Gelpi, der vender direkte ud mod stranden, så du kan nyde lyden af bølgerne. Prøv en cremat, et velsmagende mix af mørk rom, kaffe og krydderier. 

Seværdigheder

Den sydlige del af Costa Brava, som ligger i Girona-regionen, har de mest populære feriesteder. Det er kyststrækningen fra Blanes i syd til Tossa de Mar i nord, som tiltrækker flest turister. Forvent fantastiske strande, livlige feriebyer og en afslappet atmosfære.

De mest populære feriesteder på Costa Brava inkluderer det fantastiske Lloret de Mar syd for Girona. At Lloret de Mar er så et populært et rejsemål skyldes, at det udover et skønt klima har alle de faciliteter og attraktioner, som feriegæster efterspørger - herunder et væld af All inclusive hoteller

Platja d'Aro, som engang var en ukendt fiskerby, er nu blevet en populær badeby takket være fantastiske strande og en tilbagelænet livsstil. Med sin placering lige nord for Tossa de Mar er Platja d'Aro bare 30 min. kørsel fra Girona lufthavn.

Blanes i syd er et ideelt valg som en base til at udforske andre nærliggende feriebyer, hvis du gerne vil have mere rolige omgivelser end i Barcelona eller Lloret de Mar. Blanes er således en fredelig ferieby, der er perfekt til familieferier.

Malgrat de Mar, en badeby kun en times togrejse fra Barcelona, ligger mellem Callela og Lloret de Mar. I Malgrat de Mar finder du en blanding af noget historisk og moderne hoteller, der er spredt op langs strandpromenaden.

Aktiv ferie

Hoverboarding? Faldskærmsudspring? Zip lining? Costa Brava er det helt rigtige feriemål, når det gælder action og eventyr. Vov dig ud på gyngende rebbroer, sving mellem træerne og forcer forhindringer i Costa Brava Parc d'Aventura. Sus af sted ud over bølgerne ved Figueres på et toppmoderne hoverboard eller beundr de utrolige kystlandskaber, mens du er i frit fald fra 3800 meter. Der er også mange lidt mere almindelige og mindre ekstreme udfoldelsesmuligheder såsom alle former for cykling, vandreture og lystfiskeri, som gør brug af regionens utrolige bjerge og det blå Middelhav.

Rejsemål på Costa Brava

Calella

Feriebyen Calella er kendt og elsket for sin smukke kystlinje, Blå Flag strand og afslappet kultur. Du er ikke for langt fra Barcelona, hvis du gerne vil opleve den historiske storby og samtidig nyde godt af alt det afslappende ved en badeby.

Lloret De Mar

Hvis du er på udkig efter en livlig ferie, er Lloret De Mar knudepunktet for nattelivet på Costa Brava fyldt med levende barer, store natklubber og flotte strandpromenader, hvor man kan få en eksotisk cocktail. Om dagen er der også masser at nyde med masser af sjov vandsport og afsides strande, der bare venter på at blive opdaget.

Malgrat De Mar

En ferie til Malgrat De Mar giver dig det bedste fra begge verdener med en frodig, grøn kyst og sandede bugter. Nyd en morgen på det traditionsrige marked, besøg PortAventura World eller tilbring dine aftener på en af de livlige barer.

Læs mere om Costa Brava

Kort

Hoteller

Områder og byer

Alle områder og byer i Costa Brava

Alle områder og byer i Spanien