Rejser til Lloret de Mar

Lloret de Mar er en populær feriedestination på Costa Brava i Spanien, som bl.a. er kendt for sine betagende landskaber. Kystbyen er et godt alternativ til andre europæiske feriedestinationer og har lige så meget at byde på som for eksempel Tenerife eller Benidorm.

Med billige flyrejser hertil fra Danmark, og adskillige gode All inclusive hoteller, er Lloret de Mar et godt bud på en prisvenlig og interessant feriedestination.

Slip hverdagens stress og jag på et All inclusive hotel og få noget kulør på de smukke gyldne strande med en god bog eller en cocktail i hånden. Vil du ikke dase ved vandet hele dagen, er der masser af ting at tage sig til i Lloret de Mar - såsom vandsport, forlystelsesparker og spændende markeder - så du vil aldrig kede dig! Slut eventuelt dagen af med at slå dig løs i byens berømte og pulserende natteliv, hvor du kan danse aftenen lang på nogle af de livligste klubber på Costa Brava.

Lloret de Mar er velegnet for alle typer feriegæster, så hvad enten du kommer her som del af et par eller med hele familien, får du næsten med sikkerhed en mindeværdig ferie under den spanske sol. Hvis du rejser til Costa Brava for at opleve, hvad denne populære kyststrækning kan byde på, kan det især anbefales at besøge vidunderlige Tossa de Mar eller den storslåede regionshovedstad Barcelona.

  • Venner: Hæng ud på stranden eller sejl på jetski om dagen og slå jer løs på klubberne hver eneste nat.
  • Strandelskere: Slå dig ned på en behagelig liggestol og slap af ved havet med strandbarer kun få skridt væk.
  • Familieferie: Lloret de Mar er kendt for sit natteliv, men har dog meget andet at byde på end natklubber og barer. Her er således også et væld af familievenlige strande, vandlande og sportsaktiviteter, der nemt kan holde børnene beskæftiget.

Du kan rejse til Lloret de Mar på Costa Brava året rundt og du bor altid på nøje udvalgte hoteller og ferielejligheder med gode anmeldelser. Vælg selv i hvor mange dage du ønsker at rejse og hvilken dag du vil have afrejse, da der er daglige flyafgange til både Barcelona og Girona. Bestil en billig rejse til Spanien som en pakkerejse inkl. flytransport, hotelophold og transport tur/retur fra lufthavnen. Ønsker du fuld frihed på rejsen, kan du naturligvis også booke en lejebil der venter på dig ved ankomsten i lufthavnen.

>> Se også vores rejser til Calella
>> Eller prøv nærliggende Malgrat de Mar

Hoteller i Lloret de Mar

Populære hoteller i Lloret de Mar

Spanien, Nordspanien, Catalonien, Lloret de Mar
9,2
Fabelagtigt
656 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 33 km
  • Nærmeste strand: ca. 6.1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Nordspanien, Catalonien, Lloret de Mar
8,7
Meget godt
4091 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 30 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Nordspanien, Catalonien, Lloret de Mar
9,1
Fabelagtigt
2761 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 29 km
  • Nærmeste strand: ca. 150 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Information og fakta

Lloret de Mar er i flere henseender en klassisk spansk badeby med den helt rigtige feriestemning. Her kan du opleve noget nyt hver dag, hvad enten du vil slappe af på den roligste del af stranden eller kaste dig ud forskellige former for vandsport. Nattelivet er livligt med nok spillesteder og klubber til, at du kan prøve et nyt sted hver aften. 

  • Sprog: Der tales spansk i Lloret de Mar.
  • Valuta: Der anvendes euro (€)
  • Lokal tid: Lloret de Mar ligger i samme tidszone som Danmark
  • Du flyver til: Girona-Costa Brava Lufthavn eller Barcelona Lufthavn
  • Flyvetiden: Ca. 3 timer tager rejsern fra Danmark
  • Turistinformation: Yderligere information til turister kan finde på den lokale turisthjemmeside

Vejret i Lloret de Mar

Det milde middelhavsklima i Lloret de Mar er velegnet til aktiviteter som cykling og vandring året rundt. Temperaturerne er ikke ekstreme, men juli og august er dog de varmeste måneder. Du kan forvente at nyde temperaturer på 22-28 grader om sommeren. Du kommer næsten med garanti tilbage fra rejsen med en sund glød!

Strande

Når du rejser til Lloret de Mar, er der næppe tvivl om, at omdrejningspunktet for dagen vil være stranden. Med beliggenheden på Costa Brava er du da også sikker på at kunne nyde smukke sandstrande tæt ved din feriebolig. Du behøver desuden ikke nøjes med at dovne hele turen væk, men kan give dig i kast med en lang række sportsgrene og aktiviteter som dykning, kajak, windsurfing og volleyball. Så der er ingen undskyldning for at kede sig, og uanset hvordan du og din partner eller familie ønsker at bruge feriedagene i Lloret de Mar.

Lige syd for Costa Brava finder du desuden storslåede Barcelona, hvis strande tåler sammenligning med de bedste i Benidorm eller Tossa de Mar. Barcelona er et oplagt mål for en dagsudflugt.

Seværdigheder i Lloret de Mar

Lloret de Mar er kendt for sine smukke sandstrande og en fængslende klubscene. Men for dig der rejser med familien og / eller søger en autentisk spansk oplevelse, findes dette også her. Området har således både historiske seværdigheder og moderne attraktioner at udforske.

Besøg Castillo de San Juan for dets maleriske udsigt over smukke landskaber og besøg Castell d'en Plaja, hvorfra du kan skue ud over det fantastiske Baleariske Hav. Lidt længere væk i Blanes kan du besøge Marimurtra Botaniske Have. For historieinteresserede er Empuries ruinerne en chance for at få et indblik i det gamle Spanien. Tossa de Mar et stykke oppe ad kysten er ligeledes et populært udflugtsmål for feriegæster i Lloret de Mar.

Vil du udforske mere kulturarv er gaderne ved Lloret de Mar fyldt med hyggelige caféer og travle restauranter, hvor du kan nyde det bedste af det traditionsrige spanske køkken.

Kulturlivet

Selvom Lloret de Mar er et populært turistmål, er der selv her mulighed for at fordybe sig i den autentiske spanske kulturs mad, sprog, litteratur og rige historie. I Lloret er man med rette meget stolte af byens festivaler, hvoraf der er talrige i løbet af året. Karnevalet, der afholdes hvert år, er for eksempel en fantastisk oplevelse med kostumer, musik og parader, hvilket giver dig tydelig fornemmelse af Costa Brava sjælen. Der er også en middelalderfestival med masser af opvisninger, tryllerier, markeder og musik samt ikke mindst flotte kostumer. 

Den 24. juli fejrer Lloret de Mar sin skytshelgen Santa Cristina med en procession til helgens kapel og andre fejringer. Hvis du rejser til Lloret de Mar i vintermånederne, er det ligeledes værd at opleve La Tirada a l'Art festivalen den første søndag i februar og december. La Tirada a l'Art henviser til den traditionelle fiskemetode i Lloret og for at hylde fiskere, samles folk ved daggry for at kaste det første net. Fiskene der fanges spises til frokost.

Maden og drikke

Der ligger talrige caféer, barer, restauranter og klubber i Lloret de Mar. Der er derfor rig lejlighed til at smage på det autentiske og traditionelle, spanske køkken. Læn dig tilbage og slap af med et glas vin eller en cocktail før eller efter middagen. Der er adskillige gode All inclusive hoteller med restauranter, som har noget for hele familien. Lloret de Mar er i det hele taget perfekt til at holde en billig ferie i Spanien med hele familien. Vil I have lidt variation en aften, kan I tage til Tossa de Mar, som har over 300 restauranter, en fantastisk strandpromenade og en dejlig varm atmosfære.

Natteliv

Lloret de Mar er den ubestridte festhovedstad på Costa Brava med et spændende natteliv, som tiltrækker tusindvis af besøgende. Byen har således hundredvis af barer og omkring 30 natklubber, der pulserer hele natten. Uanset om du vil bruge aftenen på en engelsk pub eller i en tysk ølkælder, har lyst til at slå dig løs med karaoke, flamenco eller hip-hop kan det lade sig gøre på en rejse til Lloret de Mar.

Blandt de mest populære steder er Bumpers med sine cocktails og glasdansgulv; Moby hvis du er til karaoke; og Tropics, hvor gæste-DJ'er rocker natten med en blanding af house, rock og trancemusik, laserlys og skum. Familier kan med fordel vælge en af de mere fredelige pubber i forstaden Fenals.

Lokal transport

  • Bus: Lloret de Mar betjenes af regelmæssige busser, der forbinder byen med de nærliggende feriesteder og byer. Hvis du vil slippe for at skulle jage parkeringspladser, kan du blot hoppe på bussen - en nem og billig løsning.
  • Taxa: Resortet har masser af taxier, som er hvide og dermed lette at kende.
  • Open garden tour: Den bedste måde at komme rundt, hvis du vil til stranden eller en lokale attraktion er Open garden tour, som er en mellemting mellem en bus og et turisttog, der lader dig udforske seværdighederne på komfortabel vis.

Begivenheder

Sommerdans: Lloret de Mar er en del af den årlige Costa Music Festival, hvor musiksteder afholder arrangementer på tværs af Costa Brava. Hvis du elsker kombinationen af musik, solskin og gode spillesteder, skal du sørge for at være her i begyndelsen af august

Salsa: Lidt tidligere på året i begyndelsen af maj finder den populære Salsafestival sted. Festivalen omfatter workshops og lektioner for begyndere, konkurrencer for profferne og dansefester hver nat.

Aktiv ferie

Der er en bred vifte af aktiviteter at kaste sig over i og omkring Lloret de Mar. Centrum for en aktiv ferie vil naturligvis ofte være stranden og havet med de forskellige former for vandsport og mulighed for at få hjælp fra instruktører, hvis du er nybegynder. Glæd sig til sjove dage med kajakroning, dykning eller vandski. Du kan også vælge at blive oppe på land og få pulsen op med bungee-jump eller i adventureparken med svævebaner og klatreture i skoven. Der er også masser af smukke vandreture i området og Nordic Walking, vandring med stave, er populært. Kort sagt er her masser af muligheder for at komme i form og nyde Costa Bravas spektakulære omgivelser.

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hvad siger gæsterne i Lloret de Mar?

8,5
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 15 anmeldelser