Om hotellet

MarieB
Udvalgt af
MarieB
fra Signatours

Hotel Indalo Park

Ønsker du at bo tæt på Santa Susannas skønne sandstrand og i gåafstand fra restauranter og butikker på din næste ferie på Costa Brava? Så bør du se nærmere på Hotel Indalo Park. Hotellet er af middel standard, og opholdet er med halvpension og mulighed for at bestille helpension. 

Hotel Indalo Park er familievenligt og tilbyder faciliteter som fx miniklub (her tales ikke dansk), bordtennis og billard. Hotellets animationsteam sørger for aktiviteter og underholdning for både børn og voksne i løbet af ferien, og ved poolområdet er her både swimmingpool, børnepool, jacuzzi og solterrasse. Her står solsengene tæt, men har du brug for mere plads, er den nærliggende strand både bred og lang. 

Følger du strandvejen fra hotellet ind mod det lille centrum af Santa Susanna, finder du flere restauranter, caféer og butikker. Ca. 1,2 km herfra ligger togstationen, hvorfra du nemt kan tage på dagsudflugt til Barcelona, der er én af Spaniens mest spændende storbyer. Jeg anbefaler Hotel Indalo Park til både voksne og børnefamilier, der gerne vil bo tæt på stranden, og som ikke har høje krav til standarden. 

Godt at vide

Værelserne har som udgangspunkt ikke minikøleskab. Det er muligt at ønske dette ved ankomst til hotellet, men tilgængelighed kan ikke garanteres. 

Hårtørrer kan lånes mod betaling af depositum på ca. 20 €.

Der er som udgangspunkt ikke balkon/terrasse på economy-værelser. 

Læs mere om Hotel Indalo Park

Værelser

Hotellet har 308 pænt indrettede værelser i forskellige kategorier. Alle værelser (undtagen economy) har balkon/terrasse. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.
Nogle værelser har:
  • Mulighed for A/C
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Mulighed for balkon/terrasse

Faciliteter på hotellet

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Hotel Indalo Park

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Elevator
  • Reception
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Kort

Hotel Indalo Park
Avenida del Mar 19
08398 Santa Susanna, Spanien

  • Nærmeste strand: 200 m
  • Afstand til centrum: 1,2 km

Anmeldelser

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Signatours’ blog.

Når du rejser med Signatours

Det skal være nemt billigt og sikkert at rejse på ferie med Signatours. Der er mange fordele her er nogle af dem...