Rejser til Almerimar

Almerimar er et moderne kystresort, der har alle de faciliteter og al den solskin, du kan ønske dig til en perfekt ferie på Costa Almeria. Ikke blot er badebyen velsignet med det bedste klima i Europa og en beliggehed ved middelhavets klare blå vand, Almerimar kan også prale af kilometervis brede sandstrande, en stor marina, en yachtklub og en fiskerihavn. Der er også et væld af restauranter og barer, veludstyrede hoteller, indkøbscentre og et livligt natteliv.

Vandsport, fiskeri og golf er blot nogle af de aktiviteter, der du kan bruge ferien på i Almerimar. Hvis du hellere bare vil slappe af, kan du bruge tiden ved poolen og nyde det strålende spanske solskin.

Information og fakta

Vejr

Almerimar har et dejligt subtropisk middelhavsklima og kan prale af at have den laveste nedbørsmængde i Europa med noget nær garanti for solskin året rundt. Og alligevel kan du ligge og smøre dig ind i solcreme ved poolen, mens du kigger op på de nærliggende sneklædte bjergkæder, der er synlige fra hele byen. 

Landskab

Badebyen ligger ved den smukke Almerimar-bugt med dens brede sandstrande og smukke blå middelhav. Den lokale marina og fiskerihavn giver byen en livlig atmosfære og lokal kolorit, mens den dramatiske og snedækkede Sierra Nevada-bjergkæde ude i horisonten hæver sig til en højde af ca. 2.000 meter over havet.

Aktiviteter

Du vil ikke mangle noget at tage dig til. En af hovedattraktionerne er den førsteklasses 18-hullers golfbane, men vandsportsentusiaster har også nok at vælge mellem med både windsurfing, sejlads, snorkling og dykning.

Trænger du til et rigtigt adrenalin-rush, ligger skisportsstedet Sierra Nevada kun halvanden times kørsel væk med mulighed for klatring, vandreture, mountainbike, kano og selvfølgelig skiløb. I Almerimar har du altså mulighed for at tilbringe morgenen på ski i den kolde sne og eftermiddagen i middelhavets lune vand. 

Kultur

Almerimar er et moderne resort, der ligger midt i det historiske Costa Almeria. I løbet af sine 4000 års historie har mange store middelhavskulturer bidraget til kulturen i denne sydøstlige del af den iberiske halvø. Fønikere, grækere, romere, maurere og pirater har alle gået på strandene her, men efter højdepunktet under det mauriske herredømme blev området ramt af hårde tide. I århundreder blev de unge derfor tvunget til at søge væk i jagten på arbejde.

I de senere år har Costa Almeria imidlertid haft en økonomisk genfødsel, da flere og flere har opdaget områdets naturlige skønhed og turistbranchen er derfor vokset. Heldigvis er udviklingen ikke sket på bekostning af den rolige skønhed og betagende natur, som med rette har gjort kyststrækningen til et kendt feriemål. 

Natteliv

Almerimar byder på et livligt natteliv med noget for enhver smag. Der er en række billige tapasbarer og gode restauranter, der byder på lokale retter med stærk vægt på lækre fiskeretter. Som i resten af Spanien spiser folk i Almerimar sent, ofte går de ikke til bord før ved 21-22 tiden. Derfor finder du her barer og restauranter, der holder åbent langt senere end andre steder i Europa. Efter middagen er der dog stadig masser af tid til at nyde musik, hvad enten det skal være traditionelt andalusisk eller amerikansk blues.

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Almerimar