Populært i Costa del Sol

Aparthotel Puerto Azul
Spanien, Costa del Sol, Marbella
  • Lejligheder med tekøkken
  • Mulighed for havudsigt
  • Tæt på by & strand
Hotel Los Patos Park
Spanien, Costa del Sol, Benalmadena
  • Godt til strandferie
  • Godt til børnefamilier
  • Mulighed for All Inclusive
Hotel Carmen Teresa
Spanien, Costa del Sol, Torremolinos
  • Værelser med balkon
  • Hyggelig atmosfære
  • Tæt på stranden

Om Malaga

Rejser til Malaga

Malaga, som er en af de ældste byer i Europa, kombinerer på elegant vis ældgammel historie med den moderne verdens mange glæder. På grund af denne egenskab og på grund af sit fantastiske klima og sin gunstige beliggenhed, der har gjort den til en billig flydestination, er den blevet ét af de mest populære rejsemål på Costa del Sol for besøgende, der er på udkig efter en strandferie med et strejf af historie og kultur.

Mens mange kun kender til Malaga, når de fra lufthavnen passerer på deres vej til deres foretrukne badeby på Solkysten, så glemmes det undertiden, at en ferie i Malaga ikke kun byder på sol, hav og masser af gode strande. Byen er rig på kultur og historie og byder både på mauriske slotte, romerske ruiner og en fantastisk katedral. Og så er byen fødestedet for en af den spanske og europæiske histories mest berømte kunstnere, Pablo Picasso.

I byens hovedpark La Alameda finder du desuden et vederkvægende og charmerende åndehul med tropiske og subtropiske planter - og lige uden for byens ligger dejlige strande og venter på dig.

Information og fakta

Málaga bør man opleve fra toppen af Gibralfaro bjerget, fra de velbevarede mure på den gamle borg af fønikisk oprindelse, hvor man har en enestående udsigt over Málaga og dens misundelsesværdige beliggenhed ved en havbugt.

Strande

Der er flere gode strande i og omkring Malaga by. Én af de mest populære er stranden Playa de La Caleta, der ligger mellem strandene La Malagueta og Baños del Carmen på den østlige del af byens kyststrækning. Stranden har masser af faciliteter for hele familien med liggestole og parasoller til leje, samt toiletter og brusere til rådighed. Desuden byder den ca. 1400 meter lange strand på en fantastisk udsigt over havnen.

Hvis du bliver sulten under din strandtur, skal du ikke gå langt for at finde forsyninger, for de fleste strande i Malaga flankeres af lange promenader med talrige traditionelle tapasbarer og restauranter, der blandt andet byder på velsmagende fiks og skaldyr og kolde øl.

Du finder også en række faciliteter for vandsport langs byens kyststrækning, såsom beachvolleyball, kajak-roning, vandski og windsurfing. 

Vejret

Malaga har et behageligt middelhavsklima med varme somre og milde vintre, hvilket gør det ideelt til et besøg hele året rundt. Den gennemsnitlige temperatur året rundt er 19 grader, mens temperaturen typisk topper med omkring 30 grader om sommeren.

Både hvad angår sommer og vinter, drager byen fordel af dens beliggenhed ved havet, der gør somrene køligere, på grund af brisen fra havet, og vintrene mildere, fordi den ikke rammes af de kolde bjergvinde, som præger byer som Granada og Córdoba længere inde i landet.

Málagas perfekte mikroklima

Málagas største aktiv er det perfekte miniklima, som gør det muligt at ”leve på gaden” i størsteparten af årets måneder. Det er en mulighed, som indbyggerne i Solkystens hovedstad benytter i fuldt omgang. Folkelivet i Málaga er intenst, i den tropiske park ved havnen, i det gamle kvarter omkring Larios gaden, eller i forstaden El Palo, hvis strandpromenade er en parade af stemningsfulde fiskerestauranter og værtshuse. Det er fascinerende – og nemt – at lade sig opsluge af dette miljø i en åben og gæstfri by.

Mad og drikke

Malagas strandpromenader er spækket med små snackbarer og restauranter, der er kendt lokalt som chiringuitos. Her kan du nyde forskellige fiskeretter, grillet blæksprutte og paella. En af de mest berømte chiringuitos i Malaga er El Tintero, berømt for sine syngende tjenere.

Malaga er desuden hjemsted for et par typiske lokale retter, som er værd at smage på. Espetos er grillede sardiner på bambuspinde, mens coquinas er søde, små muslinger kogt i hvidvin. Selvfølgelig kan du også her få masser af den berømte spanske skinke jamon, som har sine egne lokale udgaver i Malaga-området.

Hvis du er på udkig efter en god tapas-restaurant, kan Restaurante Gallego Candamil anbefales, og hvis du vil smage på en lokal drik, bør du bestille et glas mosto, som er en sød vin fremstillet af muskat-druer.

Seværdigheder og aktiviteter

Malagas centrum rummer flere interessante historiske bygninger, herunder byens katedral, der knejser over resten af byen med sin imponerende skønhed, især om natten når katedralen lyser op. 

Malaga er også hjemsted for nogle yderst velbevarede mauriske bygninger, hvoraf det mest seværdige er slottet La Alcazaba de Malaga, som du finder på en bakke midt i byen. Det blev bygget i det 11. århundrede og tjener nu som en historisk påmindelse om Hammudid-dynastiet. Lige under La Alcazaba finder du resterne af et romersk teater med en mini-udstilling og gratis adgang til hovedkomplekset.

Du bør heller ikke snyde dig selv for at lære mere om byens mest berømte kunstner, Pablo Picasso, på Museo Picasso Málaga, der rummer 285 værker af Picasso, doneret af hans efterkommere, eller Museo Casa Natal, der rummer en del genstande fra Picassos barndom.

Hvis du har lyst til spændende naturoplevelser, kan du vove dig ud til El Chorro-kløften mindre end en times kørsel uden for byen. Kløften er genstand for mange klatreres lidenskab, hvis du ikke er klatrer, kan du nøjes med at sætte pris på det storslåede syn af kløften fra afstand eller fra dens gangbro.

Hvis du er afsted med familien og I trænger til en dag med sjov og afslapning, vil en 20-minutters kørsel mod vest bringe dig til feriestedet Torremolinos. Byen er hjemsted for det største vandland i Andalusien, Aqualand, hvor man let kan få en hel dag til at gå med de mange pools og vandrutschebaner m.m.

 

Læs mere om Malaga

Hoteller

Områder og byer

Alle områder og byer i Costa del Sol