Rejser til Costa Tropical 

Costa Tropical udgøres af den sydlige kyst af provinsen Granada og ligger øst for den mere berømte kyststrækning, Costa del Sol. Du kan rejse til Costa Tropical hele året og nyde det milde klima ved Middelhavet.

I modsætning til sin berømte og mere populære nabo-kyststrækning er Costa Tropical et ideelt valg for folk, der søger en badeferie hinsides de mere populære feriesteders trængsel og travlhed; et sted, hvor du kan nyde den pragtfulde spanske kyst i fred og ro.

Samtidig giver kyst-området et fascinerende indblik i regionens romerske og mauriske fortid og andre historiske seværdigheder i en overskuelig distance fra kysten; ikke mindst i byen Granada, der blandt andet byder på den verdensberømte mauriske fæstning, Alhambra.

>> Læs også om rejser til Malaga
>> Læs om rejser til Sevilla

Information og fakta

Strande

Uanset hvordan man end vender og drejer det, så er strandene den store attraktion på Costa Tropical og grunden til, at de allerfleste vælger lige dette rejsemål fremfor et andet.

En af de mest kendte strande i området er Calahonda, der både er berømmet for dens fantastiske sand og de lækre skaldyr, der serveres på restauranter i nærheden. Calahonda er hjemsted for en betragtelig fiskeflåde og de friske fisk, og andre kulinariske lækkerier, kan du blandt andet prøve på restauranten El Ancla.

Hvis du er på udkig efter et alternativt strandvalg, så prøv La Rijana. Stranden er tilgængelig fra en lille parkeringsplads et par minutter derfra og ligger indlejret i en smuk bugt. Der er gode muligheder for snorkling her, men husk at pakke nogle snacks med til strandturen, da udvalget af forfriskninger ikke er så stort her som på andre strande.

Hvis de to ovennævnte strande ikke passer til din smag, så prøv Castell de Ferro og La Mamola.

Vejret

Costa Tropical har i gennemsnit 320 solskinsdage hvert år og gennemsnitlige temperaturer, der varierer fra 26 grader til 32 grader i perioden fra maj til slutningen af august.

Med de mange solskinstimer og det varme badevand, som typisk topper med temperarturer omkring 23 i højsommeren, er vejret på Costa Tropical ideelt til en bade- og strandferie, og til diverse former for vandsports-aktiviteter.

Seværdigheder

Ud over de mange smukke strande på Costa Tropical er der mange historiske og kulturelle seværdigheder i området.

Castillo de San Miguel, der ligger oven over en smuk botanisk have, byder på en fantastisk udsigt fra sit høje udsigtspunkt. Til trods for de historiske rammer er udstillingerne i slottet blevet krydret med en del moderne teknologi, som gør oplevelsen spændende for alle slags besøgende.

En anden seværdighed, der egner sig til de historie-interesserede, er det arkæologiske museum Cueva de Siete Palacios. Museet, der er tilgængeligt med samme billet, som man køber til Castillo de San Miguel, byder på autentiske romerske huler og eksempler på den unikke blanding af kulturelle strømninger, som området har været påvirket af i løbet af flere århundreder.

Familier på ferie med deres børn vil nyde en tur til Aqua Tropics store vandland. 

Mad og drikke

Udvalget af gastronomiske specialiteter i Granada-provinsen er nogenlunde ligeså varieret som udvalget af gode strande.

Men er et besøg i Andalusien virkelig komplet uden at opleve de berømte tapas? Tapas på Costa Tropical er lavet med enkle, ofte lokale, ingredienser og du finder et væld af gode tapasbarer i kystens forskellige byer. Det kan f.eks. anbefales at tage på en dagstur til provinshovedstaden Granada, der ligger et stykke fra kysten, inde i landet, men som byder på en lang række fremragende tapasbarer og restauranter.

Sørg også for at prøve den lokale favorit pescaito frito, som består af fisk vendt i hvedemel og stegt i olivenolie og drysset med med salt som det eneste krydderi.

Aktiv ferie

Med de mange fantastiske landskaber, som kendetegner Granada-provinsen, er der masser af muligheder for dem, der holder af at deltage i udendørs aktiviteter på ferien.

Sierra Nevada-bjergene, der snor sig ned gennem provinsen, er et yderst spændende sted at udforske, og der findes en lang række forskellige vandrestier med forskellige grader af vanskeligheder, som du kan benytte dig af, hvis du vil aflægge bjergkæden et besøg.

Los Moriscos Golf Course er en favorit blandt besøgende, der interesserer sig for golf, og det er nemt at forstå hvorfor. Denne fantastiske 18-hullers bane er omgivet af et smukt landskab, der blandt andet byder på palmer, gyldent sand, grønt græs og blåt hav.

Her kan du læse mere om ferie i Sydspanien

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Costa Tropical

Populære hoteller i Costa Tropical

Spanien, Sydspanien, Andalusien, Nerja
8,7
Meget godt
1113 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 76 km
  • Afstand til centrum: ca. 1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Sydspanien, Andalusien, Nerja
9,0
Fabelagtigt
481 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 74 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Sydspanien, Andalusien, La Herradura
9,2
Fabelagtigt
304 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 87 km
  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Hvad siger gæsterne i Costa Tropical?

9,1
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 29 anmeldelser