Om hotellet

MarieB
Udvalgt af
MarieB
fra Signatours

Vanity Hotel Golf

Vanity Hotel Golf bliver ikke uden grund betragtet som et af de bedste hoteller i Alcudia. Det er et hotel for voksne (over 18 år) med en afslappet og hyggelig atmosfære, som gør, at mange vælger at komme tilbage år efter år. Hotellet ligger lige ud til den dejlige hvide sandstrand, og der er ikke langt til havnen og byens livlige centrum. Du kan nyde tilværelsen i den dejlige pool under palmerne, og så spiser du rigtig godt i hotellets to restauranter.

Bedre beliggenhed er svær at finde. På Vanity Hotel Golf bor du i centrum af Port d’Alcudia og lige ud til den skønne hvide sandstrand, som strækker sig hele 10 km mod syd. Den store lystbådehavn ligger blot 5 minutters gang fra hotellet, og der er knap et par kilometer til det hyggelige historiske centrum i selve Alcudia by. Vanity Hotel Golf er et såkaldt voksenhotel (over 18 år), hvilket gør, at der er en helt anderledes rolig og afslappet atmosfære i sammenligning med de mange hoteller, som primært henvender sig til børnefamilier. Der er dog fortsat forskellige former for underholdning på hotellet både i løbet af dagen, men også om aftenen, så du bliver ikke snydt for noget.

Den store swimmingpool, som ligger i haven ud mod stranden, er det naturlige samlingspunkt for de fleste. Her kan du nyde tilværelsen på en af de mange solsenge. Melder sulten sig, er der naturligvis en poolbar, som serverer snacks og lette måltider. Hotellets restaurant, som også har udendørs servering, er åben både til morgen og til aften. Her kan du spise en god buffet med varierende temaer, så der altid er noget nyt og spændende at vælge imellem. Hotellet har en døgnbetjent reception, og hører du til de aktive, har du også mulighed for at benytte dig af fitness-faciliteterne eller leje en cykel. Spiller du golf, er der en bane i en afstand af ca. 3 km. Trænger du til at forkæle dig selv, kan du også bestille en gang massage eller slappe af i sauna eller jacuzzi. Vanity Hotel Golf er et oplagt valg for dig, der gerne vil på en rigtig badeferie i Alcudia, næste gang du rejser til Mallorca.

Godt at vide

Der arrangeres flere aktiviteter i løbet af dagen og i aftentimerne. Aktiviteterne ledsages indimellem af musik, og du må derfor være indstillet på, at der kan være en vis støj i den forbindelse. Da hotellet ligger i centrum, må du også være forberedt på, at trafikstøj og støj fra de omkringliggende barer og hoteller kan forekomme.

Læs mere om Vanity Hotel Golf

Værelser

Hotellet har 117 pænt indrettede værelser i forskellige størrelser og kategorier. Stilen er klassisk, og de fleste værelser har balkon og udsigt enten mod poolen og havet eller mod byen.

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.
Alle værelser har:
  • Mulighed for A/C
  • Køleskab/minibar
  • Hårtørrer
Nogle værelser har:
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Mulighed for balkon/terrasse

Faciliteter på hotellet

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Vanity Hotel Golf

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Elevator
  • Reception
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Kort

Vanity Hotel Golf
Ctra. Artà,13
07410 Puerto De Alcudia, Spanien

  • Nærmeste strand: 0 m
  • Afstand til centrum: 500 m

Anmeldelser

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Signatours’ blog.

Når du rejser med Signatours

Det skal være nemt billigt og sikkert at rejse på ferie med Signatours. Der er mange fordele her er nogle af dem...