Om hotellet

Charlotte
Udvalgt af
Charlotte
fra Signatours

Aluasoul Mallorca Resort

Er du på udkig efter et hotel, der dels har en rigtig fin beliggenhed, vældig gode faciliteter, tilbyder All Inclusive og kun er for voksne, så vil AluaSoul Mallorca sikkert falde i din smag. Det nyrenoverede hotel har, trods sin størrelse med 370 værelser, et eksklusivt og stilrent touch. Her er et stort swimmingpool-område med flere pools, solsenge og cabanas og desuden en lille wellnessafdeling, hvor selvforkælelse er i højsædet. 

Der er blot 2,5 km til den lille ferieby Cala d’Or, der frister med god shopping, hyggelige restauranter med alt, hvad hjertet begærer, og naturligvis et udvalg af barer og caféer – det hører sig jo til. Her er en hyggelig, afslappet atmosfære uden et vildt og hektisk natteliv. 

Hjemme på hotellet kan du med få skridt nyde godt af den lille sandstrand, klipperne og havet med det klare, rene vand. Du vil ganske givet også sætte stor pris på de gode terrasser i flere plan, hvor du kan få en frokost, en god kop kaffe eller et glas vin i løbet af dagen. Du kan også slænge dig i de futuristiske ”bobler” under solsejlet. Udsigten ud over havet er et kapitel for sig – den kan man vist ikke blive træt af. Nyd din aftensmad i restauranten, Mare Nubium, hvor køkkenchefen tryller med gode, friske råvarer, og slut eventuelt dagen af med en godnatdrink under den stjerneklare nattehimmel. 

Du har mulighed for at bestille All Inclusive, der dækker de 3 hovedmåltider, snacks og enkelte drikkevarer, så du ikke skal på ”jagt” efter restauranter eller andre spisesteder, men kan hellige dig feriens daseliv.   

Godt at vide

  • Stranden, som hotellet ligger ned til, er ikke ret stor. Det er en lille sandstrand omgivet af klipper, som man fint kan bade fra
  • Der er en del trapper og niveauforskelle, så hotellet kan ikke anbefales til gangbesværede
  • All Inclusive konceptet fastlægges lokalt på hotellet og kan ændres i løbet af sæsonen. Aktuelt program med indhold og serveringstidspunkter udleveres ved ankomst til hotellet. 
     

Læs mere om Aluasoul Mallorca Resort

Værelser

De 370 værelser på AluaSoul Mallorca Resort er lige som den øvrige del af hotellet holdt i en enkel og stringent stil, hvor hvid er den overordnede og gennemgående farve, der står rigtig godt til omgivelserne med strand og hav. 
Der er forskellige værelseskategorier at vælge mellem, herunder om det skal være med hel eller delvis havudsigt – de fleste er også med balkon.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.
Alle værelser har:
  • Mulighed for A/C
  • Mulighed for balkon/terrasse
Nogle værelser har:
  • Mulighed for hav-/søudsigt

Faciliteter på hotellet

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Aluasoul Mallorca Resort

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Elevator
  • Reception
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Mulighed for All Inclusive

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Kort

Aluasoul Mallorca Resort
Avinguda De Cala Egos,s/n
07660 Cala D'or, Spanien

  • Nærmeste strand: 0 m
  • Afstand til centrum: 2,5 km

Anmeldelser

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Signatours’ blog.

Når du rejser med Signatours

Det skal være nemt billigt og sikkert at rejse på ferie med Signatours. Der er mange fordele her er nogle af dem...