Om hotellet

Henrik
Udvalgt af
Henrik
fra Signatours

Ferrera Blanca Aparthotel

Er I en familie med børn, så er Ferrera Blanca Aparthotel et godt valg til jeres ferie. Her er mange faciliteter, der vil være til underholdning for børnene, flere swimmingpools, store terrasser med solsenge, og så er der kun få skridt ned til bugten, Cala Ferrera, med en dejlig sandstrand og det flotte, klare hav, der indbyder til en forfriskende svømmetur.

Ferrera Blanca Aparthotel består af flere bygninger og er flot beliggende i grønne omgivelser lige ned til den lille bugt, Cala Ferrera, der lokker med en god sandstrand og fine muligheder for svømmeture i det friske hav. Det er et hotel, der i høj grad appellerer til børnefamilier, og gæster, der rejser uden små børn, må påregne, at der vil være børnestemmer i forskellig lydstyrke omkring poolen. Det foregår naturligvis primært i juli-august, hvor skolerne rundt om i Europa holder sommerferie. Udenfor denne periode vil de fleste voksne finde sig rigtig godt tilpas på Ferrera Blanca.

Børnefamilierne vil ganske givet nyde faciliteter som børneklub med masser af aktiviteter, mini-disco før sengetid, mini-vandland med vandrutsjebaner, legeplads og forskellig underholdning for hele familien i løbet af dagen. Naturligvis er der også børnevenlig mad at få i restauranten, hvorfra der i øvrigt er fin udsigt over stranden.
Du har mulighed for at bestille All Inclusive, der dækker de 3 hovedmåltider, snacks og enkelte drikkevarer, så du ikke skal på udkig efter restauranter, men kan koncentrere dig om at holde ferie.

Godt at vide

  • Der er mange trapper og niveauforskelle, så det er ikke velegnet for gangbesværede
  • Der opkræves depositum (ca. € 10) for leje af pool-/strandhåndklæde
  • Mange børn i poolområdet giver en del støj (primært i perioden juli-august)
  • All Inclusive konceptet fastlægges lokalt på hotellet og kan ændres i løbet af sæsonen. Aktuelt program med indhold og serveringstidspunkter udleveres ved ankomst til hotellet. 
     

Læs mere om Ferrera Blanca Aparthotel

Værelser

Der er i alt 183 værelser og lejligheder på Ferrera Blanca Aparthotel, der alle er holdt i lyse farver, er pænt møbleret og har faciliteter som aircondition, safetybox (mod betaling), gratis WiFi og nydeligt badeværelse med hårtørrer. Desuden har mange også balkon.
Der er flere kategorier og typer at vælge imellem, som fx
Dobbeltværelse på 30 m2 udstyret med enten 2 enkeltsenge eller 1 dobbeltseng og en sovesofa.
Suite på 40 m2 med plads til 4 personer (max 3 voksne). Her får du separat soveværelse og opholdsrum med sovesofa.
Familievenlig lejlighed på 40 m2 med plads til 4 personer (max 3 voksne). Den indeholder separat soveværelse, opholdsrum med spiseplads, sovesofa og køkkenniche med køleskab.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.
Alle værelser har:
  • Mulighed for A/C
  • Køleskab/minibar
Nogle værelser har:
  • Kitchenette (lille køkken)

Faciliteter på hotellet

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Ferrera Blanca Aparthotel

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Elevator
  • Reception
  • Hotelbar
  • Mulighed for All Inclusive

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Kort

Ferrera Blanca Aparthotel
Sa Partio,s/n
07669 Cala D or, Spanien

  • Nærmeste strand: 25 m
  • Afstand til centrum: 250 m

Anmeldelser

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Signatours’ blog.

Når du rejser med Signatours

Det skal være nemt billigt og sikkert at rejse på ferie med Signatours. Der er mange fordele her er nogle af dem...