Lavpriskalender

Pakkerejser med fly

Om Santa Ponsa

Rejser til Santa Ponsa

Santa Ponsa, beliggende på Mallorcas sydvestlige kyst, er i de seneste år blevet et populært rejsemål på den smukke spanske ferieø og når du først er der, vil du forstå det, for stedet byder på alt, hvad du kan ønske dig, når du vil trænger til at slappe af i solen ...

Byen ligger smukt indrammet af pinjetræer og bakker, samtidig med, at der er masser at se og gøre i lokalområdet, hvis du trænger til lidt afveksling fra de afslappende og rolige timer, som der er så mange af i Santa Ponsa. 

Med kun 15 minutter til Magalufs livlige natteliv, og lidt over 25 minutter til øens hovedstad, Palma by, ligger feriestedet også inden for rækkevidde af nogle af Mallorcas største kulturelle seværdigheder og underholdningstilbud.

Og inden for Santa Ponsas eget område kan du både fornøje dig med en tur på golfbanen, dyrke vandsport, tage et spil tennis eller benytte lejligheden til at dykke i Middelhavet.

Byer i nærheden

Port d'Andratx

Port d'Andratx er den klassiske badeby på Mallorca og byder på både glitz og glamour, men også en smuk havn, der er et yndet sted for filmstjerner og spanske kongelige. Landsbyen er fantastisk og byder på spisesteder helt nede ved havet, hyggelige, snoede gader og boutique-forretninger, der hurtigt kan få en eftermiddag eller to til at gå.

Palma Nova

Palma Nova er det mest populære feriemål på den sydvestlige del af Mallorca. Tre strande strækker sig langs en smuk kystpromenade, der binder alle strandene sammen. De fleste af de aktiviteter, du finder i Palma Nova, foregår på strandene, så tag din solcreme og dit håndklæde med.

El Toro

El Toro er en lille fiskerby beliggende ved kysten, hvis højdepunkt er den 250 meter lange strand. El Toro er perfekt til par, og i mindre grad til familier, da du kan finde en del hoteller på feriestedet, der kun er for voksne.

Oplevelser og udflugter

Fiestas

Santa Ponsa er kendt for at være vært for to store fester i løbet af sommeren. Rocio, der afholdes hver juni, er en religiøs andalusisk festival, der afholdes hen over en uge. Festivalen Fiesta of Rei en Jaume, der varer hele to uger, markerer kong Jaime I´s erobring af Mallorca i 1229 og afholdes i september. 

Bådture

Hvilken bedre måde at se den mallorquinske kyst på end at sejle rundt om øens sydvestlige kystlinje? En bådtur giver dig mulighed for at nyde den smukke udsigt over øen fra havsiden. Nedenunder vil du kunne nyde drinks med de andre passagerer.

Golf

Santa Ponsa er hjemsted for tre store golfbaner. Med to 18-hullers baner og en ni-hullers bane byder Santa Ponsa på masser at vælge imellem for golf-entusiaster. Byen har et tørt, varmt vejr i løbet af foråret og sommeren, som indbyder til en golfrunde!

Santa Ponsa strand

Santa Ponsa Beach er blevet tildelt Europas prestigefyldte blå flag. Du vil desuden kunne finde masser af vandsports-faciliteter, når du besøger stranden, herunder jetski, vandski og bådture. Der er endda mulighed for at prøve dykning ud for Santa Ponsa strand.

Hvornår er det bedst at rejse?

De fleste feriegæster, der rejser til Santa Ponsa, kommer for solen om sommeren, når dags-temperaturerne i gennemsnit ligger på 30 grader. 

Hvis du er på udkig efter den badeferie og masser af soltimer er juni, juli og august oplagte tidspunkter at rejse på, men det er samtidig den tid af året, hvor der er flest turister på Mallorca  og med mindre, du har bestilt i god tid, kan priserne også være højere, da det er højsæson.

Hvis du vil spare lidt penge og er til de lidt mere moderate temperaturer og solmængder, er det sene forår og det tidlige efterår ideelle tidspunkter at rejse på. 

For rejsende, der primært er interesseret i sightseeing på Mallorca og gerne vil have mere plads at udfolde sig på, er vinteren ideel, selv om prisen for at rejse på dette tidspunkt naturligvis er mindre sol og mindre varme.

Læs mere om Santa Ponsa

Kort

Hoteller