Om hotellet

MarieB
Udvalgt af
MarieB
fra Signatours

Royal Beach Boutique Resort & Spa

Hvis du hører til dem, der foretrækker at bo på et mindre sted i rolige omgivelser og lige ud til stranden og havet, så er Royal Beach Boutique Resort & Spa måske det rigtige valg for dig. Stedet henvender sig både til voksne og børnefamilier, og der er både pool, fitness samt spa og wellness. 

Royal Beach Boutique Resort & Spa blev bygget i 2014, og det ligger midt i naturen og lige ud til den lille strand syd for Lamai. Der er ikke mere end 23 værelser, suiter og bungalows, så der er en god atmosfære og fredelige omgivelser. Det er altså ikke det her sted, du skal vælge, hvis du er til fest og farver, men hvis du rejser med din familie, både med og uden børn, kan det nemt være det perfekte sted for dig. Omgivelserne er smukke, der er en god pool og en dejlig privat strand. Servicen er god, det samme gælder maden, og rengøringen er upåklagelig, og alt dette betyder, at der er mange stamgæster på Royal Beach. 

Du kan forkæle dig selv med et besøg i hotellets spa, hvor der tilbydes både krops- og ansigtsbehandlinger. Du kan også dase i solen på den private strand eller nyde ferien på en solseng ved den dejlige pool med en kølig forfriskning i hånden. Vil du i kontakt med omverdenen, er der også wi-fi, og trænger du til en bid mad, kan du altid henvende dig i restauranten, som ligger ved stranden. Her kan du også få en drink efter middagen, som du kan nyde under de blinkende stjerner. 

 

Godt at vide

Eventuel turistskat betales på stedet. Du bor i et roligt område uden mange aktiviteter, men der er ikke langt til Lamai, hvis du har lyst til at shoppe eller en tur i byen. Stranden hører ikke til de allerbedste på Koh Samui, men kan fint benyttes til en svømmetur. 

Læs mere om Royal Beach Boutique Resort & Spa

Værelser

På Royal Beach Boutique Resort & Spa er der ikke mere end 23 værelser, bungalows og villaer, som ligger spredt rundt omkring i den dejlige have. Alle har som mimimum en større eller mindre balkon eller terrasse, aircondition, satellit TV, værdiboks, minibar samt badeværelse med bruser/badekar og hårtørrer.  

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.
Alle værelser har:
  • Mulighed for A/C
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Køleskab/minibar
  • Hårtørrer
Nogle værelser har:
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Kitchenette (lille køkken)

Faciliteter på hotellet

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Royal Beach Boutique Resort & Spa

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Kort

Royal Beach Boutique Resort & Spa
438/2 Moo 1, Maret, Lamai Beach
84310 Koh Samui, Thailand

  • Nærmeste strand: 50 m
  • Afstand til centrum: 1,7 km

Anmeldelser

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Signatours’ blog.

Når du rejser med Signatours

Det skal være nemt billigt og sikkert at rejse på ferie med Signatours. Der er mange fordele her er nogle af dem...