Om hotellet

MarieB
Udvalgt af
MarieB
fra Signatours

Centara Anda Dhevi Resort & Spa

Hvis du foretrækker at holde din badeferie i en rolig og autentisk by tæt på stranden på Krabi, så er Centara Anda Dhevi Resort i byen Ao Nang et godt bud. Hotellet henvender sig både til voksne og børnefamilier, og der er gode faciliteter både til store og små. Samtidig kan du vælge at bo i et værelse med direkte adgang til poolen. 

Centara Anda Dhevi Resort er et godt 4-stjernet hotel, som ligger i rolige omgivelser i centrum af den nordlige del af Ao Nang. Der er en døgnåben reception, hvor du altid kan få hjælp, hvis du har spørgsmål, eller du vil bestille en udflugt enten til lands eller til vands. Der er en dejlig lobby, hvor du kan slå dig ned med en kølig forfriskning fra hotellets bar, og trænger du til at få sved på panden, kan du benytte stedets fitnesscenter. Har du derimod lyst til at blive forkælet, er der også et spa- og wellnesscenter, hvor du kan bestille forskellige former for behandlinger og massage. 

I haven finder du hotellets store swimmingpool, hvor der også er en lille afdeling til familiens mindste medlemmer samt en mindre vandrutsjebane. Børnene kan også hygge sig med de nye kammerater i miniklubben, hvor der er forskellige legefaciliteter. Har du lyst til en tur på stranden, tager det ikke mange minutter at gå dertil, og ellers kan du nyde tilværelsen på en solseng ved poolen. Hvis du rejser med lidt større børn, kan det også være en god idé at bestille et værelse, hvorfra der er direkte adgang til poolen. Du kan spise alle dine måltider i hotellets restaurant, hvor der også er mulighed for at spise udendørs, men trænger du til forandring, er der et godt udvalg af restauranter i lokalområdet. 

Godt at vide

Eventuel turistskat betales på stedet. Du bor i et forholdsvis roligt område, men alligevel tæt på centrum, og da der er flere aktiviteter på stedet, bl.a. en børneklub, må du være indstillet på et vist støjniveau. 

Læs mere om Centara Anda Dhevi Resort & Spa

Værelser

På hotel Centara Anda Dhevi Resort er der i alt 135 pænt indrettede værelser i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser har balkon eller terrasse, og enkelte har direkte adgang til poolen. Der er som minimum aircondition, satellit TV, minibar, værdiboks, elkedel samt badeværelse med bruser/badekar og hårtørrer. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.
Alle værelser har:
  • Mulighed for A/C
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Køleskab/minibar
  • Hårtørrer

Faciliteter på hotellet

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Centara Anda Dhevi Resort & Spa

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Kort

Centara Anda Dhevi Resort & Spa
Moo 3 Tambol AO-Nang, Amphur Muang,182
81180 Mueang Krabi, Thailand

  • Nærmeste strand: 500 m
  • Afstand til centrum: 50 m

Anmeldelser

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Signatours’ blog.

Når du rejser med Signatours

Det skal være nemt billigt og sikkert at rejse på ferie med Signatours. Der er mange fordele her er nogle af dem...