Om hotellet

MarieB
Udvalgt af
MarieB
fra Signatours

Movenpick Resort & Spa Karon Beach

Hvis du vælger at holde din næste ferie på det eksklusive hotel Movenpick Resort & Spa Karon Beach, kan du se frem til en ferie i afslappende omgivelser. Hotellet ligger tilbagetrukket fra stranden i en stor grøn, tropisk have med et stort poolområde, hvor både du og dine børn kan nyde ferien i fulde drag. Der er gode faciliteter for familiens mindste, og du kan bestille ophold med halvpension. 

Hotel Movenpick Resort & Spa Karon Beach er et 5-stjernet hotel, som tilbyder overnatning både i hotelværelser, lejligheder og villaer. Hotellet blev renoveret i 2014 og ligger lidt tilbagetrukket fra den dejlige, hvide sandstrand i Karon Beach, men det tager blot nogle minutter at gå derned, hvis du kan løsrive dig fra de komfortable solsenge ved hotellets poolområde, hvor du naturligvis også kan få en kølig forfriskning i poolbaren. Poolen, som er organisk formet, består af flere forskellige afdelinger, og der er også en afdeling for familiens yngste med en lille vandrutsjebane samt en miniklub. 

Når sulten melder sig, kan du vælge mellem 5 forskellige restauranter, hvis ikke du har valgt et ophold med halvpension. Trænger du til at holde formen ved lige, kan du benytte dig af hotellets fitnesscenter, og trænger du til at blive forkælet, kan du bestille forskellige former for behandlinger i det dejlige spa- og wellnesscenter. Der er også flere muligheder for spil, bl.a. billard og bordtennis samt flere Playstation-spillekonsoller. 

 

Godt at vide

Eventuel turistskat betales på stedet. Du bor centralt på et forholdsvis stort hotel, hvor der også er aktiviteter og underholdning, så du skal være indstillet på et vist støjniveau. Hotellet er ikke nyrenoveret, så derfor kan nogle af møblerne være af ældre dato. 

Læs mere om Movenpick Resort & Spa Karon Beach

Værelser

Hotellet har i alt 364 pænt indrettede værelser, lejligheder og villaer i forskellige kategorier og størrelser. Du har derfor mulighed for at vælge mellem et ophold på et rigtigt hotelværelse eller i en lejlighed med eget køkken. Stort set alle har balkon eller terrasse, og nogle har en lille, privat pool. Der er aircondition, satellit TV, værdiboks, minibar samt bad med bruser/badekar og hårtørrer. Der er et lille køkken i lejlighederne. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.
Alle værelser har:
  • Mulighed for A/C
  • Køleskab/minibar
  • Hårtørrer
Nogle værelser har:
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Kitchenette (lille køkken)

Faciliteter på hotellet

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Movenpick Resort & Spa Karon Beach

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Kort

Movenpick Resort & Spa Karon Beach
509 Patak Road
83100 Karon Beach, Phuket, Thailand

  • Nærmeste strand: 1 km
  • Afstand til centrum: 300 m

Anmeldelser

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Signatours’ blog.

Når du rejser med Signatours

Det skal være nemt billigt og sikkert at rejse på ferie med Signatours. Der er mange fordele her er nogle af dem...