Renaissance Phuket Resort & Spa

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,5
Fabelagtigt
1353 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Hører du til dem, der sætter pris på høj standard og samtidig foretrækker at bo i eksotiske omgivelser ned til en dejlig sandstrand, så er det store, eksklusive hotel, Renaissance Phuket Resort & Spa, i Mai Khao måske det helt rigtige sted for dig. Her bor du i en frodig, grøn have med masser af palmer og træer, og her er gode faciliteter for både børn og voksne. Du bor ned til den finkornede Mai khao Beach på Phukets vestkyst, så her kan du bade i Andaman-havet om dagen og nyde den smukke solnedgang om aftenen. For den ultimative ferieoplevelse kan du vælge at bo i villa med privat pool. Det er ferie i særklasse!

Med 180 eksklusive værelser, suiter og villaer er Renaissance Phuket Resort & Spa et af de største hoteller i Hideaways' program til Thailand. Men du oplever det ikke så stort, da værelserne ligger i lave bygninger spredt rundt i den tætbevoksede have. Tæt på stranden ligger det indbydende poolområde med swimmingpool og solterrasse. Her kan du nyde solen og skimte havet mellem træerne i den pænt anlagte have, der adskiller poolområdet fra stranden.

Phukets smukkeste natur

Renaissance Phuket Resort & Spa ligger i rolige omgivelser ved et frodigt naturreservat, der bl.a. er hjemsted for havskildpadder. Bag hotellet ligger en sø, og her er et rigt fugleliv. Der er ingen tvivl om, at du bor midt i noget af Phukets smukkeste natur, hvis du vælger at holde din næste ferie på Renaissance Phuket Resort & Spa. Indretningen af hotellet vil også falde i de flestes smag - her kombineres moderne komfort krydret med detaljer fra den lokale thai-byggestil.

En rejse til det velsmagende thailandske køkken

En rejse til Thailand er også en rejse til det velsmagende thailandske køkken. Når du holder ferie på Renaissance Phuket Resort & Spa, har du flere gode restauranter at vælge imellem. Jeg vil især fremhæve den thailandske restaurant, Takieng, hvor du både kan spise frokost og aftensmad fra et menukort med mange lokale specialiteter. Sand Box Restaurant & Bar ligger ved stranden og tilbyder lette retter til frokost og BBQ til aften, og på Loca Vore kan du vælge mellem forskellige internationale retter. Her er også både café og bar, når du trænger til kolde eller varme forfriskninger i løbet af dagen eller om aftenen.

Chokolade-lykke

Hvis du rejser med børn, vil de være glade for at bo på Renaissance Phuket Resort & Spa. Udover en børnepool er her også miniklub (her tales ikke dansk), hvor familiens yngste kan finde nye legekammerater. For de voksne er her et indbydende spa-center, Quan Spa, der udover lækre massagebehandlinger også tilbyder skønhedsbehandlinger og et fitnessrum. Prøv fx parbehandlingen, Signature Choco Bliss Package, der starter med en 30 minutters chokolade body scrub og afsluttes med en times afslappende oliemassage.

Derfor skal du vælge Renaissance Phuket Resort & Spa

Fordi du gerne vil bo på et eksklusivt hotel i smukke omgivelser
Her bor du ned til en dejlig sandstrand
Du kan vælge at bo i villa med privat pool, hvis du søger ekstra privatliv på ferien
Her er flere gode restauranter at vælge imellem
Her er gode faciliteter som børnepool og miniklub, hvis du rejser med børn
Hotellet har et indbydende spa-center, hvor du kan få afslappende massage

Godt at vide om Renaissance Phuket Resort & Spa

Hotellet ligger i et roligt område ved stranden med lokal gennemkørselstrafik. Der er forskellige aktiviteter og underholdning for voksne og børn, og hotellet ligger tæt på lufthavnen, så du skal være indstillet på et vist støjniveau. Der er dresscode på hotellet, og det forventes, at gæsterne er omklædt til middagen. Du må påregne at skulle køre efter oplevelser udenfor hotellet.

 

Derfor skal du vælge Renaissance Phuket Resort & Spa

  • Nærmeste lufthavn: 23 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

OBS: All inclusive-konceptet bestemmes lokalt af hotellet og kan ændres løbende hen over sæsonen. Det aktuelle program får du ved ankomsten til hotellet. All inclusive inkluderer altid morgenmad, frokost og aftensmad (oftest i hotellets buffetrestaurant), snacks som eksempelvis is og et udvalg af lokale drikkevarer (ofte på bestemte tidspunkter).

Hvis du har bestilt et ophold med all inclusive (uanset om det er light, plus eller andet), så er det ikke altid, at alle hotellets barer og/eller restauranter er inkluderet i deres all inclusive-koncept - disse vil du betale ekstra for på stedet, hvis du ønsker at benytte disse.

Kort og afstande

  • Nærmeste strand (Mai Khao Beach) - 100 m
  • Phuket Lufthavn - 19 km
  • Old Phuket Town - 44 km
  • Phukets største Buddha-figur, Big Buddha - 57,5 km
  • Den flotteste solnedgang på øen, Promthep Cape View Point - 61,5 km
  • Det smukke tempel, Wat Chalong - 50 km

Renaissance Phuket Resort & Spa har i alt 180 smagfuldt indrettede værelser, suiter og villaer i forskellige størrelser og kategorier. Alle har balkon eller terrasse, og enkelte har også en privat lille swimmingpool. Uanset værelsestype, så kommer du til at bo komfortabelt - men hvis feriebudgettet rækker til det, vil jeg anbefale dig at booke en villa med privat pool - det er en ganske særlig fornemmelse at tage en morgendukkert i ens egen pool.

Faciliteter:

  • Aircondition
  • Deponeringsboks
  • Wi-Fi
  • TV
  • Minibar
  • Te- og kaffefaciliteter
  • Hårtørrer
  • Badekåbe og slippers
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Renaissance Phuket Resort & Spa. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Strand under 1½ km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Mulighed for All Inclusive
  • Vandrutsjebane(r)
  • Mulighed for privat pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

555 Moo 3
83110 Mai Khao Beach

Koordinater

Latitude: 8.1560
Longitude: 98.2979

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Thailand, Phuket, Patong
9,5
Fabelagtigt
3528 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 39 km
  • Nærmeste strand: ca. 950 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Thailand, Phuket, Kata
9,2
Fabelagtigt
8729 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 48 km
  • Nærmeste strand: ca. 20 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Thailand, Phuket, Patong
8,6
Meget godt
2137 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 34 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)