Om hotellet

MarieB
Besøgt af
MarieB
fra Signatours

Deevana Patong Resort & Spa

Da jeg besøgte Phuket første gang for snart 15 år siden, boede jeg på Deevana Patong Resort & Spa. Da jeg besøgte Phuket anden og tredje gang, boede jeg samme sted. Hotellet er en klassiker med en god beliggenhed i gåafstand fra både strand og centrum af Patong, dog uden at ligge midt i den mest hektiske del af byen. Personalet er imødekommende, serviceniveauet er højt, og her er gode faciliteter. Jeg kommer gerne igen!

Deevana Patong Resort & Spa er et populært hotel af god, middel standard med to poolområder, hvoraf det ene har swimmingpool og børnepool, mens det andet er mere oplagt til voksne med swimmingpool og poolbar. Hvis du vælger opholdet med morgenmad, kan du glæde dig til en varieret buffet med både internationale og thailandske favoritter. Du kan også vælge at spise frokost og aftensmad på hotellet, og her er der mange gode thai-retter, der frister på menukortet. 

Værelser og suiter ligger dels i en treetagers bygning rundt om den ”voksne” pool, dels i lave bygninger spredt rundt i hotellets have. Hvis du er glad for massage, er her et dejligt spa-center, der tilbyder forskellige skønheds- og massagebehandlinger. Her er også et lille fitnessrum, hvis du gerne vil være aktiv på ferien. Når du gerne vil opleve Patongs livlige natteliv, kan du enten gå til centrum eller tage en taxa. Patongs brede sandstrand ligger ligeledes i gåafstand herfra, men hvis strandtasken alligevel er for tung, kan du tage en taxa. Jeg anbefaler Deevana Patong Resort & Spa til både voksne og børnefamilier, der gerne vil bo i rimelig afstand til det hele og til en god pris. 

Godt at vide

Hotellet tilbyder håndklæder til pool og strand, så du behøver ikke at fylde kufferten med badehåndklæder. 

Standard- og superiorværelserne er af ældre dato og af lavere standard end deluxe-værelser og suiter. 

Læs mere om Deevana Patong Resort & Spa

Værelser

Her er 225 pænt indrettede værelser og suiter i forskellige kategorier. Standard- og superiorværelser ligger i lave bygninger i haven, mens deluxe-værelser og de fleste suiter ligger i treetagers bygninger rundt om den ene pool. Alle værelser har balkon/terrasse (dette kan dog ikke garanteres på economy-værelser) aircondition, TV, telefon, minikøleskab, te- og kaffefaciliteter, deponeringsboks samt hårtørrer. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.
Alle værelser har:
  • Mulighed for A/C
  • Køleskab/minibar
  • Hårtørrer
Nogle værelser har:
  • Mulighed for balkon/terrasse

Faciliteter på hotellet

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Deevana Patong Resort & Spa

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Kort

Deevana Patong Resort & Spa
43/2 RaJ-U-Thid 200 Pee Road, Patong Beach,200
83150 Phuket, Thailand

  • Nærmeste strand: 700 m
  • Afstand til centrum: 1,1 km

Anmeldelser

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Signatours’ blog.

Når du rejser med Signatours

Det skal være nemt billigt og sikkert at rejse på ferie med Signatours. Der er mange fordele her er nogle af dem...