Om hotellet

Marieb
Udvalgt af
Marieb
fra Signatours

The Peninsula Resort & SPA

Vil du gerne bo på et familievenligt resort med spa, sports- og badefaciliteter og mulighed for All Inclusive, så kan du tjekke ind på Peninsula Resort & Spa på din næste ferie til Kreta. Her bor du på en klippetop over hotellets private strand, i gåafstand fra flere andre strande og fiskerbyen Agia Pelagia med et fint udvalg af butikker, barer og spisesteder.   

Peninsula Resort & Spa strækker sig, som navnet indikerer, over en lille klippespids, som minder om en halvø, og som sikrer en formidabel udsigt til det kretensiske hav. Og tager du en svømmetur i hotellets saltvandspool, er det næsten som at svømme direkte ud i havet. Her kan du nyde en morgendukkert, mens solen står op over havet eller bare dase formiddagene væk på en af liggestolene under parasollens skygge. Trænger du til et sceneskift, kan du tage plads ved hotellets hovedpool, hoppe i den glasoverdækkede indendørs pool eller måske sidde med fødderne i børnepoolen, mens ungerne får sig en rutsjetur. 

Ved spisetid kan du vælge mellem halvpension eller All Inclusive på hotellet. Begge dele giver dig adgang til buffetrestauranten, men du kan også vælge at besøge hotellets a la carte restaurant for lidt afveksling. Vil du prøve noget helt nyt, ligger Mononaftis Beach få minutter væk til fods med et par spisesteder og en bar, mens fiskerbyen Agia Pelagia ligger ca. 20 minutter væk med et større udvalg af restauranter, caféer og barer. 

Godt at vide

Adgang til hotellets spa og behandlinger bookes og betales på hotellet. 

Da en stor del af hotellets gæster er franske, foregår underholdningen og aktiviteterne primært på fransk. Udbuddet af aktiviteter, underholdning og børneklub varierer efter sæson. 

Hotellet er beliggende på en klippetop med mange trapper, hvilket gør det mindre egnet for dårligt gående.

Vær opmærksom på, at hotellet tager betaling for forskellige tilkøb, som f.eks. leje af strandstol og parasol, også selv om du har All Inclusive. 

Læs mere om The Peninsula Resort & SPA

Værelser

Hotellet har 250 moderne og lyst indrettede værelser med plads til op til 4 personer. Alle værelser har elkedel, tørretumbler til det våde tøj og håndklæder. Nogle værelser har balkon/terrasse, egen pool eller egen indgang. Du vælger selv, om du vil have halvpension eller All Inclusive på hotellet under opholdet. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.
Alle værelser har:
  • Mulighed for A/C
  • Køleskab/minibar
  • Hårtørrer
Nogle værelser har:
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Mulighed for balkon/terrasse

Faciliteter på hotellet

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på The Peninsula Resort & SPA

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Mulighed for All Inclusive
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Kort

The Peninsula Resort & SPA
Ag. Pelagia,
71500 Heraklion, Grækenland

  • Nærmeste strand: 50 m
  • Afstand til centrum: 25 km

Anmeldelser

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Signatours’ blog.

Når du rejser med Signatours

Det skal være nemt billigt og sikkert at rejse på ferie med Signatours. Der er mange fordele her er nogle af dem...